Fodbold og bogmesse – BOGFORUM i Bella Centret og LANDSKAMP på Café Runddelen
Forrige weekend bød både på Bogforum i Bella Centret og på VM-kvalifikationskamp på Café Runddelen. Større forskel på et publikums interaktion findes nok ikke.
Fredagen starter fint, klokken er 9.30, der er tomt på gangene og forlagstyperne er enten panisk ved at sætte bøger på plads eller går bare og venter på, at klokken bliver ti. Forlagstypen har blazer på med læder på albuerne, mørk skjorte og gerne et lidt skødesløst, kort skæg, afhængigt af køn. Svend Brinkmann går stilfærdigt rundt på Klims stand, ser meget frisk ud, han skal skyde festlighederne i gang 10.30. Fredagen er den stille dag, den skal nydes, for de store horder af mennesker kommer først rigtigt anstigende med deres rullekufferter lørdag og søndag.
Fredagsgæsterne tilhører særlige samfundsgrupper – grafikere, forfattere, pensionister og skolebørn dominerer billedet. Jeg er vild med skolebørnene, der følger dansklærerens skarpt tilrettelagte tidsplan, men mellem gåturen fra Rød Scene til Bellascenen har øjnene skarpt fokuserede på én ting: slik. På vores stand vælger vi snedigt at gemme slik og snacks til senere på dagen, så det hele ikke ender i børnenes maver. Gratis kuglepenne blev vores tilløbsstykke i stedet, og kommandoraidet mindede mest af alt om den gamle Gramsespektrumsketch om søvand – ‘årh hvad, der er gratis kuglepenne herovre!!’ Der kom også to søde piger forbi, de ville ikke have kuglepenne, de var blevet væk fra deres klasse, fordi de havde købt bøger uden for dansklærerens dagsplan. Deres øjne var fulde af angst og taknemmelighed, da jeg prøvede at gætte hvor arrangementet med noget med fantasy – det har de om i skolen – kunne foregå.
Klokken er ved at være 13. Der er langsomt begyndt at sive mennesker ind, og der er – pludseligt – godt fyldt på gangene. Mange stande har deres egen kreative version af en scene – for behøver man egentlig mere end en mikrofon? Well… Der er begyndt at være godt gang i arrangementer, og når man er heldig kan man høre summen fra 3-4 arrangementer samtidig, næsten ligegyldigt hvor man står. Med mindre man opholder sig på én af Bogforums egne scener. På SPOTscenen hører jeg Jakob Brønnum læse op fra de 1000 siders poesi, han har skrevet i år, der er fuldt hus på stolerækkerne og han kender sit publikum. Også skolebørn.
Tilbage på standen har jeg god udsigt til Rød Scene. Geir Gulliksen fortæller ydmygt, sympatisk og levende om sin bog HISTORIE OM ET ÆGTESKAB. Publikum lytter, forsøger at forstå hans norske og forsøger at lukke af, for alt hvad der foregår bagved, til højre og til venstre. Ret svær disciplin. Kim Skøtte, som Bogforums præsentator kaldte ham uden at blinke, stiller relevante spørgsmål, og publikum klapper troskyldigt. Et arrangement som de fleste andre.
Jeg kæmper mig forbi Lindhardt & Ringhofs stand mod Forlaget Vandkunsten, hvor jeg møder kbhlæser. De har ikke en stand, de sniger sig blot langs gangene og holder sig opdaterede, så de kan blive inspireret til næste års festival. Ditte har glögg i hånden, sidst jeg så hende på gangen var det en sandwich. Man skal ikke mangle noget. De hygger sig vist. Jon joker tørt med, at der vist ikke er nogen, der har bemærket Luther i år. Tøhø.
Messens første dag er snart ovre. Snalrede af receptionsvin bevæger vi os mod udgangen, men hører pludseligt dragende beats fra en DJ-pult. Der er sgu nogle, der holder afterparty! siger min kollega. Må man det?! spørger en anden. Det må vi gøre næste år. Når gæsterne er taget hjem, er gangene både tillokkende og foruroligende – det er som at være Palle alene i verden, sluppet løs i en kæmpe butik fyldt med lækre bøger.
Lørdagen gik som forventet; flere mennesker, mere salg, tunge ben – men om aftenen spillede Danmark playoff-kamp i fodbold mod Irland om en plads til næste års VM. Café Runddelen er tilholdssted for FCK-fans og dem, der mangler den store tv-pakke, sådan er dét, så selvfølgelig bliver der buhet under optakten, når Brøndbykoryfæet Daniel Agger kommer på skærmen. Publikum er fuldt opmærksomme og engagerede allerede nu. Agger står ved siden af Helle Thorning-Schmidt, hvad laver hun dér? I samme skærmbillede? En gut i landsholdstrøje rejser sig og gjalder ‘Hey, lålålå, lad os hjælpe bartenderne og bære tomme glas op til baren’. Kampen fløjtes i gang. Luften er tyk af forventning, det summer og alle er klar, og jeg kan ligesom fornemme den tåre, der er klar til at løbe ned ad min kind, når Danmark scorer. Jeg er ikke den eneste, folk sitrer, og har blanke øjne. Tænk hvis folk var grædefærdige på Bogforum? Thomas Delaney har sin egen jubelsang, den består af ordene ‘Thomas’ og ‘Delaney’. ‘Vi scorer altid på hjørne’ bliver der også sunget, hvilket er en stor, fed løgn. ‘Vi er røde, vi er hvide’ lyder et par gange. Tænk hvis folk jublede, sang deres egne fansange til Geir Gulliksen, var klar til at smide trøjen, når han sagde lige det ord, man havde ventet på? Tænk hvis fans havde råbt ‘FUUUUCK JAA, TINEEEE, lålå’ da Tine Høeg vandt debutantprisen for NYE REJSENDE? Så ville Bogforum have nået nye højder. Tilbage til skærmen. Danmark misser en chance, og én til, og sangene ebber langsomt ud. 0-0.
Nå, det er blevet søndag. Tømmermænd. Jeg skal finde kaffe. En fyr med walkie-talkie fortæller mig, hvor jeg skal gå hen. På toilettet møder jeg en gammel studiekammerat. Nu med eget forlag, Rebel With a Cause. Hun har taget netværkshatten på og fortæller med stolthed i stemmen om næste års titler. Om bogen hun selv skrev i år. Og jeg vil så gerne høre om det, især i den korte, stille stund, som toiletbesøget tilbyder. Tilbage på standen kommer mine forældre forbi. De er lykkelige indehavere af fribilletter. Vi går ned til DSL, de har gode bøger, og få kunder omkring sig. De har tydeligvis også tænkt over placeringen af deres messeslik, man skal bøje sig helt ned til gulvet og dreje kroppen i en unaturlig stilling for at få fat i én af deres guldkarameller. Skålen ser urørt ud. ‘Vil du have dagens avis?’ Spørger den unge avissælger fra Kristeligt Dagblad, han glemmer at hans egen avis ikke udkommer om søndagen. Alt forladt.
Bogforum forløb helt som ventet. Flere besøgende end sidste år. Gu’ ve’ om Bella Centret også bliver for småt på et tidspunkt, ligesom Forum gjorde? Måske vi skal indtage Parken næste år i stedet? Det kan være stemningen følger med.
