For fan(s), her sidder man – Arne And BOMBET OG SÆNKET
Den svenske tegneseriefigur Arne Ands selvbiografi lover mere, end den kan holde. Blandt andet at den er en selvbiografi, der handler om Arne And.
Citat:
Ode til et morgenjern
Hvorfor?
Det er på mange måder en mærkelig udgivelse, forlaget Politisk Revy sender på gaden med BOMBET OG SÆNKET – den svenske tegneseriefigur Arne Ands selvbiografi.
For det første fordi den først kommer i dansk oversættelse nu, 14 år efter udgivlesen i Sverige. For det andet fordi bogen er en mærkværdig sammenblanding af tegneren Charlie Christensens egen selvbiografi, (pseudo)filosofiske overvejelser om livet i en skandinavisk storby i starthalvfemserne og kendte, fiktive træk fra Arne And-universet i et stort sammensurium. Og for det tredje fordi der strengt taget ikke er tale om nogen selvbiografi i traditionel forstand, idet hoveddelen af bogen beskæftiger sig med et enkelt vådt døgn i Charlie Christensens/Arne Ands liv.
For at tage det første punkt først: BOMBET OG SÆNKET udkom første gang på svensk i 1993 og det kan mærkes. Popidolerne og navnene der optræder i bogen er umiskendelig start-halvfemser (Nirvana og Guns n’ Roses, fx) og et begreb som yuppier virker besynderligt altmodisch her i 2007.
Det gør for så vidt ikke noget, fordi bogen på den måde kan fungere som et historisk dokument om en svunden tid. Det tager noget af brodden af bogens mange udfald mod samfundsnormer og tidstendenser, at de ikke er aktuelle mere, men ikke mere end at vi, der kan huske firserne og halvfemserne, stadig kan klukke genkendende til det meste.
Sammenblandingen af Arne And/Charlie Christensen skaber til gengæld forvirring. Jeg-fortælleren skal helt klart forestille at være Arne And. Alligevel er adskillelsen mellem Christensen og Arne And ikke fuldstændig. Biografiske træk, der ikke kan være Arnes egne, er dominerende hele bogen igennem, hvilket gør at portrættet af Arne And forsvinder bag portrættet af Charlie Christensen selv. Det gør at Arnes univers og personlighed, som man kender dem fra tegneserierne, ganske enkelt ikke skinner igennem.
Således bliver man som læser skuffet, hvis man, som både for- og bagside lover, forventer en straightArne And fortælling a la tegneserierne, og den skuffelse er desværre svær at komme sig over. At læse Charlie Christensens selvbiografi er for så vidt ikke værst, men nogen Arne And fortælling er den ikke.
Så er der lige det med selve betegnelsen selvbiografi. Ud over de første 40 siders beskrivelse af hvordan Charlie Christensen kom på figuren Arne And, handler BOMBET OG SÆNKET nemlig om ét meget vådt døgn i hovedpersonens liv med enkelte afstikkere og flashbacks til andre våde nætter. Igen: det er ikke dårligt og bestemt morsomt, men nogen selvbiografi er det vel næppe. Og når det er det, man forventer, så kan det ikke undgås at man som læser skuffes en smule.
BOMBET OG SÆNKET kunne have været en rigtig god bog. I stedet er den nu kun en middelmådig en af slagsen. De ovennævnte kritikpunkter forstyrrer ens Arne And-læsning for meget, og Arne folder sig aldrig ud i al sin arbejdssky, hykleriske og storskrydende vælde. Det er en skam, når man nu ved hvor meget sort, misantropisk glæde Arne And-historierne kan give én.
Som det er nu, er BOMBET OG SÆNKET kun for inkarnerede Arne-samlere.
