For guds skyld, brug kondom og husk at sige undskyld bagefter – Hanne-Vibeke Holst UNDSKYLDNINGEN
Hanne-Vibeke Holsts nye roman handler om den klaustrofobiske kernefamilie, dens fangearme og dens brudte løfter.
Citat
”Havde I en affære?” blev moderen ved. Faderen lo overbærende. ”Herregud, lille Gerda! Er du skinsyg? Er det derfor, du har været så vred?” Moderens stemme steg. ”Havde I en affære? Var du sammen med den kvinde, Thorvald? Svar mig!” ”Hvordan kan du overhoved få den tanke?” Faderen lød blid og tålmodig, som om han talte til et barn. ”Kom her og lad mig kysse dig ordentligt og glem så dine dumme tanker!”
Meget passende starter Hanne-Vibeke Holsts nyeste roman UNDSKYLDNINGEN med et erigeret lem. For om noget så er det begær, lyst og kærlighed, der driver handlingen frem, mens det er omkostninger og de ødelagte liv bagved, som er historiens egentlige omdrejningspunkt.
Med UNDSKYLDNINGEN har Holst forladt sit oplysningsprojekt om kvinders trængsler i det politiske liv og igen vendt blikket mod familien. For nej, det er hverken ligestilling eller kvindekampen, der er Holsts raison d’être, men derimod hendes blik for uforløste forventninger, uigengældt kærlighed og den generelle utilpashed, der rumsterer i den såkaldte kernefamilie. Ingen anden bestsellerforfatter skriver så klaustrofobisk om livet i familien som Holst, og her er manglende ligestilling blot endnu en sten i muren.
Handlingen i UNDSKYLDNINGEN følger to tidslinjer. En samtidig der foregår i Berlin, hvor teaterdirektøren Helena Tholstrup netop har været i modvind, fordi hun lod en teateropsætning gøre grin med profeten Muhammed. Heldigvis forstod hun at føre dialog med og ikke skyttekrig mod verdens muslimer og står derfor til at modtage en demokratipris for sin indsats. Fik i den Fogh og Jyllands-Posten? Helena får i den anledning besøg af sin datter og datterens islamistiske kæreste. Besøget tager en dramatisk drejning, gæt selv resten.
Det andet spor følger Helenas familie i to generationer, og de hemmeligheder og løgne der ligger og ulmer og ødelægger familiehyggen. Vi begynder med hendes farfar, præsten Thorvald, der på grund af sit engagement i modstandsbevægelsen må flygte til Sverige. Imens tager hans kone Gerda hånd om præstegården og deres tre børn. Thorvald gengælder hendes troskab med en elskerinde inde i København, og det bliver fatalt både for deres ægteskab og for de kommende generationer i familien. Thorvald nosser sig nemlig aldrig sammen til hverken at indrømme, at han var Gerda utro, eller noget så simpelt som at sige undskyld. Og det er temaet for romanen: De undskyldninger der aldrig bliver givet, hverken til verden eller til ens nærmeste, og hvilke konsekvenser det har for de involverede.
Holsts tidligere bøger kritiseres næsten altid, og med rette, for at have for endimensionelle karakterer. Problemet er, at man som læser død og pine må overtage det af Holst tildelte syn på romankaraktererne, men i forhold til Holsts tidligere bøger LOUISE-, THERESE-, og CHRISTIANSBORG-triologierne, har Holst med UNDSKYLDNINGEN foretaget et kvantespring, hvad angår at skabe et nuanceret persongalleri.
For Thorvald er ikke inkarnationen af den mandlige kæmpeegoist, som der ellers er mange af i Holst forfatterskab. Thorvald er menneske, han begår fejl, men skylden for det fejlslagne ægteskab, deler han med Gerda. Samme historie og tragedie gentager sig i de næste generationer, bare med enkelte komponenter udskiftet, og heller ikke her kan skylden pålægges én bestemt.
En anden fast kritik af Holst, går på hendes klichefyldte sprog, men det generer mig ærlig talt ikke. Holsts romaner er effektive fortællinger om vores samtid, og der er efter min mening ikke mange danske forfattere, der beskriver svigtet mellem ægtefæller og generationer bedre end Holst. Dog forstår jeg ikke, hvorfor Holst ikke, da hun skrev om den tredje utilsigtede graviditet gennem et engangsknald, stoppede op et øjeblik og overvejede, om hun ikke kunne findes en anden måde at føre sin fortælling videre.
