For sent til forelæsning – Hanne Ørstavik KÆRLIGHED og SÅ SANDT SOM JEG ER VIRKELIG


Norske Hanne Ørstaviks to miniromaner fra forrige årtusinde kommer nu i dansk dobbeltudgave. For karaktererne i begge bøger kniber det med at opføre sig menneskeligt.

Citat

Vi sidder tit i køkkenet og taler om aftenen, mor drikker cola-light og jeg drikker te. Hun sagde, at det var farligt at indlede sig med fremmede mænd. Tænk hvis vi ikke boede sammen og du havde taget ham med hjem, Johanne. At tage mænd med hjem, det er som at indgå en kontrakt og love dem noget. Tænk hvad han kunne have gjort ved dig. Flere mænd end man skulle tro er farlige, Johanne. Farlige for kvinder, når de tror de kan forvente noget. Det er også derfor vi har alarm, ikke?

Det undrer mig, at forlaget Athene (dvs. redaktør Charlotte Jørgensen, som også står bag den pletfrie oversættelse) har valgt at se stort på, at Hanne Ørstaviks to tidlige romaner KÆRLIGHED og SÅ SANDT SOM JEG ER VIRKELIG faktisk ER to romaner. De to selvstændige romaner bliver nu udgivet i samme omslag, og det synes jeg ærlig talt er lidt stramt i tøjet. Kunne Athene ikke have brugt lidt af alt det guld, Knud Romer skraber ind, på to separate omslag? Man slår jo heller ikke sådan bare to 25 cl. glasflaske-colaer sammen i en ½-liters-plastikflaske, vel?

Sådan som situationen er, må man spørge sig selv, hvad dobbeltomslaget gør ved romanerne? Svaret er, at man uvægerligt sammenligner de to bøger i langt større udstrækning, end man ville have gjort, hvis de kom i to adskilte omslag. Den fysiske forskel, skabt af forlaget, ændrer ved læsningen – og, hvis man vil, ved værket.

Hvis Athene skulle have været helt konsekvent, skulle Ørstaviks roman DEN TID DET TAGER (dansk oversættelse 2001) have været med. Der er nemlig tale om en tematisk trilogi, idet KÆRLIGHED, SÅ SANDT SOM JEG ER VIRKELIG og DEN TID DET TAGER alle kredser om relationen mellem mor og barn. Det er den psykologiske forståelse af, hvordan barnet så nemt kan forsømmes og miste sit eksistentielle fodfæste, der interesserer Ørstavik.

I de 2/3 af trilogien, der nu foreligger på dansk, møder vi den ni-årige Jon og hans mor Vibeke. De er – ligesom præsten i Ørstaviks roman af samme navn – flyttet til en lille norsk bygd, og gennem en skæbnesvanger og formørket aften er læseren vidne til, hvordan moderen svigter sønnen på mest fatale vis. Vibeke er en overfladisk dagdrømmer, der forceret søger efter kærligheden, og i sin mandejagt forsømmer hun sit ansvar som mor.

I bog 2 møder vi den psykologistuderende Johanne, der en morgen vågner og (og her ringer de eksistentielle klokker virkeligt igennem) finder sig selv indelåst på sit værelse. Johanne er spærret inde og vi får således modbilledet til Jon, der var spærret ude. Johanne har netop opdaget, at der rent faktisk er noget nede mellem hendes ben, og med brudstykker fra bejleren Ivars, moderens og kristendommens begrebsverden forsøger den unge studine at finde frem til, hvem hun selv er.

Ørstavik er en stramtandet historiefortæller, der ikke tager en unødig omvej. Alt overflødigt skæres væk i et koncentreret udtryk, der netop ved sin koncentration emmer af uhygge; for hvad er det dog, alt det vi ikke får at vide? Sine steder kan det vidtførte psykologiske fokus virke patetisk, men det kammer aldrig over og bliver for meget. Dels fordi Ørstavik begrænser brugen af ellers nok så oplagte metaforer eller i det mindste lader dem, der er, stå pivåbne for læseren. Læseren må ikke desto mindre ind imellem få det som Johanne, der her kommer for sent til en forelæsning og må se på tavlen med uforstående måben:

– Jeg så ned på forelæseren. Han var lillebitte, han snurrede rundt, tegnede krasse streger på tavlen ved siden af overhead-skærmen, han virkede aggressiv, jeg tænkte at han blev irriteret over folk som kom for sent og forstyrrede, han var midt i noget om kognitiv dissonans og attributionsteori.

Skrevet af Søren Langager Høgh

Født 1977 Cand.mag, dansk og litteraturvidenskab, Københavns Universtitet Ph.d.-stipendiat med titlen ""Litteraturens ting"", Københavns Universitet.

Skriv til Søren

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *