Forlag, bogelskere og kaffedrikkere – Byens Bogcafe
Sammen med foråret kom et nyt litterært tiltag til Vesterbro: Byens Bogcafe. Her har man mulighed for at få slukket kaffetørsten i solen på cafeens udendørs bænk. Hvis ikke man da ikke hellere vil lade sig opsluge af boguniverset inden for i den lille cafe og boghandel, der ikke bare ejes af, men er en betydelig del af Byens Forlag.
I cafeens lokale står ca. fire borde med tilhørende stole og bænke i rustikt træ. Møblementet har det rå udtryk over sig, som håndlavede møbler gerne har. På bordene står små vaser med sarte blomster, og side om side med de nøgne pærer hænger der bøger fra loftet og husker en på, at det ikke er en hvilken som helst café, men en bogcafe man er trådt ind i. I de kasseformede hylder på de hvide vægge står forlagets udgivelser fremme til pilleri og salg. Dog er lokalet ikke mere fyldt, end det slipper for at skabe minder om de støvede boghuler, der ellers kan findes rundt omkring i byen. Det store vindue, de æstetisk opsatte bøger og det grove møblement sørger for at placere stemning et sted mellem strømlinet og en syndens læsehule.
Synes man at have hørt cafenavnet før, tager man ikke fejl. Forlagets direktør, og på nuværende tidspunkt eneste fastansatte, Thomas Aagård Skovmand, besluttede allerede i 2012 at give det relativt lille forlag fysiske lokaler ved at åbne første skud på stammen af Byens Bogcafeer i Københavns nye Ørestad-kvarter. Med endnu en cafeåbning godt et år efter kan man næsten tale om en mindre litteratur-cafekæde – vist den første af slagsen i det danske land.
Men det er ikke det eneste unikke ved Byens Bogcafe. De to cafeer danner fysisk ramme om al forlagets arbejde, og blandt kaffegæster og bogelskere har de ansatte, der foruden direktøren tæller en i løntilskud og tre praktikanter, deres kontor- og arbejdspladser. Ligesom det er her, der afholdes møder med forlagets potentielle og allerede udgivne forfattere. Og for at det ikke skal være løgn, er det også forlagets ansatte, der langer kaffe, økojuice og croissanter over disken. De serverer tilmed en fin morgenmadstallerken, helt indtil lukketid. Hvis der skulle være nogle syvsovere og natteskribenter.
Er det derimod toilettet, der fremkalder ens indre poet, og har man glemt sin notesbog, er der hjælp at hente. Med vægge omdannet til tavle er det ikke uden grund, at toilettet kaldes ’Forfatterrum’. Og med rigelige mængder kridt er der god mulighed for at slippe kreativiteten fri. Kvaliteten af lokumspoesien vidner om et blandet klientel. Og tanken med Byens Bogcafe er netop også, at det ikke kun skal være arbejdsplads for forlagets medarbejdere, byens forfattere og andre hyperlitterære personligheder, men det skal gerne tiltrække alle almendødelige borgere.
I baren står forlagets grafikerpraktikant Christian Rømeling. En del af konceptet er at møde forlagets ansatte, og han er heller ikke bleg for at tale om stedet. For eksempel fortæller han, at filialens storesøster undertiden har haft Downtown-tilbud på en bog og en kop kaffe til en fordelagtig pris, og der i den forbindelse har været folk langvejs fra.
Har man købt – eller medbragt – en bog, er det naturligvis ikke bare velanset at kaste sig i lag med den, cafeen ligefrem indbyder til det. Og skulle man blive hurtigere færdig med bogen end planlagt, kan man bare udskifte den færdiglæste bog i caféens lille byttebibliotek. Eller man kan kigge sig omkring og købe de af forlagets bøger, der står udstillet. Faktisk kan man også købe møblementet. Ja selv kaffekoppen, der drikkes af eller pladen der høres. Det er måske ikke det nyeste koncept, men et forlag, der har kombineret sin arbejdsplads med en lille cafe og boghandel er trods alt noget nyt i den danske bogverden.
Over en velskænket Americano fører indtrykkene naturligt til en lille snak om bøger, forlag og krisetider, og det viser sig overraskende nok, at det hverken er bogkrisen eller den økonomiske krise, der har fået Thomas til at åbne de to cafeer. Snarere var det en fascination af konceptet, der er kendt fra USA, hvor forlagene gerne har en lille kaffe-udskænkning og et mindre bogsalg i forlængelse af deres forlagskontor. Et koncept, der giver forlæggerne mulighed for at møde deres kunder, samtidig med at kunderne får en chance for at nyde en kop kaffe, mens den nyeste udgivelse bladres igennem, for at se om den nødvendigvis skal med hjem til egne boghylder. Det bliver en slags levende reklame, hvor køberne kan få en reel fornemmelse af varen inden den købes. Og hvor forlaget bliver en social og synlig konstellation. Man kan forestille sig det ikke just skader salget. Slet ikke i en krisetid. Monstro konceptet i den forstand skaber en såkaldt win-win situation.
På sigt kan det meget vel være, at den lille nye cafe åbner op for mere eller mindre planlagte litterære arrangementer, for eksempel er der varslet digtoplæsninger til morgenkaffen. Christian fortæller, at flere lokale beboer allerede har været forbi og efterspurgt arrangementer, så selvom de daglige besøg på nuværende tidspunkt kan tælles på to hænder, og betalende kunder på en hånd, kan man forestille sig, at de ansatte i Byens nye Bogcafe – i takt med at forår bliver til sommer – ikke får meget arbejdsro.
