Førsteklasses tur gennem David Bowies liv og musik – Jan Poulsen STATION TIL STATION


Grundig og gennemarbejdet fortælling om og fortegnelse over glamrockikonet, familiefaderen og arbejdsnarkomanen David Bowie.

Jan Poulsen indrømmer allerede i sin intro, at han er dedikeret fan af David Bowie. Det overrasker næppe, når man sidder med hans over 300 sider lange portrætbog mellem hænderne. Heri følger forfatteren sit idol, fra dengang han hed David Robert Jones og blev hjemmefødt i Brixton til år 2007, hvor hele verden fejrer rockikonets 60-års fødselsdag. Det er formentlig i samme velvalgte anledning, at STATION TIL STATION har fundet vej til boghandlerne.

Bogens måske største force er, at den er skrevet underholdende og informerende, både for den læser, der vil starte sit kendskab til manden bag dansehittet LET’S DANCE her, og for de dedikerede Bowie-entusiaster, der måtte have fulgt sangeren og sangskriveren måske endda længere tid end Jan Poulsen. Bogen begynder der, hvor Poulsen første gang så sin helt i levende live, nemlig til koncert i Falkoner Teatret på STATION TO STATION-turneen i 1976. Herefter spoles tilbage i tid til portrætbogens obligatoriske info om forældre, fødsel, opvækst og den lange og seje vej til første pladekontrakt, albumindspilninger, manglende succes og skuffende modtagelser af musikken, indtil der endelig er hul igennem og det første hit er i hus.

På sin vej gennem Bowies liv, som Poulsen originalt nok har valgt at opbygge som en togtur, stopper vi i eksempelvis Berlin eller New York. Hvert kapitel repræsenterer et kapitel i Bowies liv, navngivet efter det geografiske område, der har været dominerende. Selvom ideen er god og med til at gøre STATION TIL STATION til mere end en almindelig triviel biografi, virker det alligevel lidt påtaget med kapiteloverskrifter som ”Ingenmandsland (1981-87)” og ”Glam City (1972-74)”.

Poulsen vælger at lade turen slutte i Danmark med en gennemgang af danskernes forhold til Bowie gennem tiden. Her nærmer den ellers generelt grundige og ekstremt gennemarbejdede musikjournalistiske fortællestil sig en ligegyldig opremsning af, hvilke danske musikere, der har fået lov til at indspille eller synge sange med eller af Bowie. I den forbindelse skal det nævnes, at Poulsen i sin overgrundighed enkelte gange kommer til at gentage sig selv.

Når det er sagt, skal forfatteren krediteres for også at inddrage de mindre kreativt udfordrende perioder af Bowies musikalske produktion i 1980erne. Ærligt hedder det om ”NEVER LET ME DOWN” fra 1987:

– Det er tydeligt at høre, at Bowie ikke engang selv tror på materialet, som med undtagelse af Time Will Crawl er fornærmende dårligt. Han har ikke meget på hjerte, lægger ingen sjæl i vokalerne, og ingen af sangene lyder derfor decideret nødvendige.

Poulsens analyser af de enkelte albums er velformulerede og vurderende. Dertil kommer en udførlig oversigt bagerst i bogen over David Bowies arbejde med alt fra musik over kunst til skuespil. Men læseren må selv tage turen station for station for at få klarlagt glamrockens gennembrud, Bowies mange alteregoer og stilskift musikalsk såvel som make-up-mæssigt. Det er simpelthen for omfattende til at inddrage i en anmeldelse af denne art.

Bowie selv skulle efter sigende ikke erindre at have indspillet STATION TO STATION-albummet på grund af de skræmmende mængder kokain, han pyntede stjernelivet med i begyndelsen af halvfjerdserne. Skulle der være andet, han havde glemt om sit liv, er Jan Poulsens bog bestemt en god kilde at gå til og slå efter.

Skrevet af Louise Rosengreen

Cand. mag. i Dansk og Historie.Forfatter og dansklærer i det virkelige liv.Skriv til Louise

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *