Fortæl, Shahrazād! Dit liv afhænger af det! – TUSIND OG ÉN NAT, BIND 1
Første bind af den samlede udgave af Tusind og én nats eventyr er en lige så stor fornøjelse at læse i som at kigge på.
Citat
Bæreren kiggede på den der havde åbnet porten for kvinden med indkøbene. Det var en ung kvinde, fem fod høj, højbarmet og næsten uden tøj; dejlig var hun, utroligt køn, fuldendt yndefuld og skøn, med en skikkelse der var rank som en røn og en pande som nymånen, hvid og tynd; med øjne så vildoksens og gazellens kunne komme an, øjenbryn som nymånen i sha’bān, kinder som røde anemoners brand, en mund som kong Salomons seglring, Sulaymān, læber så røde som guldstøv i sand, som perler indfattet i koral hver tand, med en hals som det brød der bydes en sultan, med en overkrop som en brønd med fontæners vulkan og bryster som granatæbler, godt i stand; midt på maven en navle med plads til en halv deciliter harpiksolie eller vand, og derunder noget der lignede hovedet på en kanin med dunede ører… Velan!
Forlaget Vandkunsten har som en del af Carsten Niebuhr Biblioteket netop udgivet den første samlede danske udgave af TUSIND OG ÉN NAT, direkte oversat fra arabisk og med en metrisk oversættelse af de mere end 10.000 vers poesi, som fletter sig ud og ind af eventyrenes prosa.
Det er vel nok årtiets danske bogbegivenhed, og det mærkes fra starten, at det er en udgivelse, som man fra forlagets side har puslet om i helt usædvanlig grad. Den ildrøde, arabiske flammeskrift springer i øjnene på de seks binds dybsorte stofrygge, fra man første gang åbner kassen, hvori bøgerne nænsomt er presset i spænd, så de ikke tager skade. Titlen er kalligrafisk smukt guldciseleret oven over de arabiske tegn, mens en halvmåne svæver under dem. Bøgernes forsider er trykt på solidt underlag og prydes af røde og djævlelignende ånder med englevinger. De har langt, hvidt skæg og smukke arabiske tegn (hvis betydning, ak!, forbliver et mysterium for den uindviede) bugter sig ud fra deres munde.
Hvert af de seks bind er udstyret med et unikt og sanseligt vignetbillede af den afghanske kunstner Khadim Ali, som også har malet forsiden. Bøgernes sider er tykke og modtager villigt bladrende kærtegn, mens skrifttypen er mild, men elegant og tilbagelænet til stede. Med bøgerne følger et bogmærke, hvor der på den ene side er en ordliste over de mest brugte arabiske ord, så man ikke hver gang skal om bag i den mere fyldige version bagi. På den anden side finder man en metrisk vejledning til de tolv forskellige rytmer, poesien skanderes på i de klassisk arabiske versemål, så man hoppende kan lægge sine tryk rigtigt.
Der er kort sagt ikke sparet på noget, og man kan sagtens erhverve sig værket udelukkende for den sensuelt bogerotiske oplevelse, det er at befamle denne fantastisk strålende juvel i selv den tapreste bibliofiles bogsamling.
Men emballagen fifler ikke med sin varedeklaration. Den arabiske tekst er oversat af Ellen Wulff, der i tre et halvt år har lukket sig inde som en munk for at overføre de arabiske eventyr til et smukt og flydende, men stadig fundamentalt fremmedartet dansk. Hendes oversættelse udmærker sig især ved netop at lade eventyrerne fremstå arabiske, selvom de nu er på dansk. Et marked hedder stadig ’suq’, og den overnaturlige verden befolkes ikke af engle og dæmoner, men af ’ifritter’, ’djinner’ og ’ghouler’. Det gør, at man som dansk læser får indtryk af en tekst, som er mystisk og orientalsk og ikke umiddelbart lader sin verden overføre til vores kulturkreds, men som stadig føles velkendt og fungerer sikkert på dansk i sin egen ret.
Dette første bind af de seks er oversat fra det såkaldte ’Mahdi-manuskript’ og indeholder de første 282 nætter. I starten får vi udfoldet den kendte rammefortælling om den forsmåede kong Shahriyār, som efter sin kones utroskab med en negerslave sværger, at han frem over kun vil være gift med en kvinde én nat af gangen. Om morgenen vil han lade hende dræbe for at beskytte sig mod ’kvinders ondskab og list.’
Denne ordning har han det helt fint med, indtil vesirens datter Shahrazād bedyrer, at hun vil lade sig gifte med kongen. Det er hendes far selvsagt imod, men hun får ham overtalt, og det viser sig, at hun kan holde kongen hen med historier, der er så spændende, at han ikke kan få sig selv til at myrde hende, før han har hørt slutningen.
Den slutning er Shahrazād dog for klog til at lade ham få, og derfor slutter hver historie med en cliffhanger, der er så spændende, at man som læser hurtigt indser, at hvis man selv var forsmået konge, ville man heller ikke nænne at dræbe hende, før man havde fået resten af historien. Man sidder i fælden sammen med kongen, og der er ikke andet at gøre end at læse løs gennem søvnløse nætter og hurtigt hedengangne dage.
Rammefortællingen kan altså ses som et billede på det forførende i at fortælle historier, og det er en teori der fungerer helt fint i praksis, når man hele tiden lige må have en næste del af historien med, og den næste, og den næste.
Et handlingsreferat er komplet umuligt, for historierne forgrener sig i det uendelige. Shahrazād er altid den overordnede fortæller, men hendes historier lader ofte andre fortællere komme til orde, som fortæller historier, hvor andre fortæller historier og videre i den dur. Det gør også TUSIND OG ÉN NAT til et værk med en masse ind- og udgange, der fungerer som et sirligt og givende labyrintisk rodnet.
Fortællingerne varierer meget i stil. De to første, ’Historien om købmanden og djinnen’ og ’Historien om fiskeren og ifritten i messingdunken’, er relativt nøgternt fremlagt og slår ikke om sig med beskrivende ord og lange lovprisninger, men det ændres der radikalt på i ’Historien om bæreren og de tre kvinder.’ Det er i min optik første binds bedste og sjoveste historie, især fordi beskrivelsen af kvinderne og de horelege, de påfører en stakkels fattig bærer fra suq’en, til tider kammer helt over (se citatboks til højre).
Ofte er de ni eventyr i første bind variationer over de samme eksistentielle temaer, som man har fortalt om overalt i verden til alle tider: storhed, fald, skæbne, hævn, skønhed, gerrighed, gavmildhed, lykke, ondskab. Det bliver dog aldrig tungt, hvilket nok er naturligt, når man medtænker Shahrazāds situation. Der er konstant fart over feltet, og fortællingerne er sprængfyldt med trolddomskunst, dæmoniske konger, romantiske sange, festmåltider, drikkelag og masser af sex. Et dragende værk er dette på mange måder, og jeg er helt klar til nu at lade mig nedsænke i flere dybe oceaner af talende æsler, onde ånder og underskønne kvinder.
——————————
I ønsket om ikke at affærdige værket blot med en enkelt anmeldelses lovprisning, vil LitteraturNu løbende anmelde alle seks bind (alle 4560 sider!), så vi sikrer at en grundig og seriøs udgivelse også mødes af en tilstræbt grundig og seriøs kritik. Dette er altså første anmeldelse i en serie på seks.
Kan man lide bøger og kan man lide historier, er der ingen vej udenom, når man har læst denne anmeldelse: Ens børn må til lommerne og give Daddy en ordentlig julegave.