Forudsigelig undersøgelse af rummet – Ide Hejlskov RUMMET


Den korte og længere prosa i RUMMET udfordrer rummet og prøver at sprænge dets grænser. Potentialet er der ikke noget i vejen med, men det var blevet udnyttet mere interessant, hvis samlingen ikke var så forudsigelig.

Citat

På Kanten (højdeskræk) VI

Hun siger: Det er altså på kanten.

Hvad er på kanten? Spørger jeg og læner mig frem mod hende. Endelig siger hun noget interessant. Hvilken kant?

Jeg forestiller mig kanten af en timetervippe eller en klippe ved et dybblåt hav. Hvordan jeg ville kravle hen til kanten og forsøge ikke at se ned. (…)

Det kan du vel regne ud, svarer hun. Men det er lige hvad man kan forvente fra din kant. Hun slår med nakken og ler. Du er sådan en ordkløver.

Jeg nikker. En ordkløver, en der hakker store stenblokke i små skærver. En der snitter gulerødder, tomater og løg i stumper og stykker. Og skærer sig i pegefingeren uden at den ryger helt af.

En kvinde der springer ud og kløver vandet.

Eller en mand.

En du ikke kender.

I tre dele udforskes rum i enhver (u)tænkelig forstand (bebyggelse, krop, bil, familie, tid, køn etc.). Pointen er, at vor ”tænke-i-bokse”-mentalitet trænger til udfordring. Vi starter med at, et kælderrum på Nørrebro bliver udsat for tre forskellige anmeldelser. I anden del har fortælleren flyttet sig både op på gadeplan og op til loftrummet. I samlingens sidste del er kælderanmeldelserne erstattet med fem perspektiver på højdeskræk, hvor der reflekteres over rummets grænser.

Udforskningen af rummet strækker sig fra beboelsesbygningen til seksuelle grænser, hvor der masturberes på bagsiden af en bil. Formentlig for at krydre parforholdets kedelige forudsigelighed, hvor erotikken er erstattet af irritation over øjnenes for dybe huler, der som en potentiel kropsåbning må stå model til grænsesøgning, ved at lade øjet fyldes med blod. Eller lade øjenæblet forlade sin hule ’ikke fordi det havde set for meget’, men fordi det ’intet havde set’. Vi bruger simpelthen ikke vores sanser optimalt. Vi lukker af for alt det, der ikke er normalt. Dvs. det der bryder den tredimensionelle fornuft.

Måske er det derfor, at intet i RUMMET er normalt. Stemningen er bizar, og ikke et eneste set-up giver svar. Desværre stiller tekststykkerne heller ikke så forbandet mange spørgsmål. De efterlader (i det her tilfælde) deres læser med en følelse af at have været vidende til en påtaget underlighed. Det er simpelthen ikke provokerende nok! Det utænkelige er ikke mere utænkeligt end forestillingen om at springe morgenmaden over på onsdag.

End ikke når litteraturkritikerne får en over næsen for ikke at kunne se mangfoldigheden af de fortællemæssige dimensioner, føler nærværende anmelder sig provokeret eller fornærmet. Desværre! Det havde gjort samlingen interessant!

Hvis man vender blikket mod den fysiske forfatter, kunne det – som en selvironisk kommentar til forfatterindens litteraturvidenskabelige ph.d. – have fungeret som en tiltrængt finurlighed. Dog falder også det til jorden! Fortælleren slæbes straks efter i retten for ikke at have ’respekteret grænserne for rummets tredimensionelle og retmæssige form’. Her bliver det pinligt, at RUMMET i hverken sprog eller form udfordrer dimensionerne. Det mest nytænkende er det hjemmebrændte hul på omslagets forside.

Det kan selvfølgelig være, at denne læser har misforstået det ønskede budskab. Det er jo med litteratur, som med meget andet i livet, at hvad der virker rummeligt for nogen, er outreret for andre.

Vil man gøre forsøget og skabe sin egen subjektive vurdering af RUMMET, er det en vindende fordel, at sproget, trods sin mangel på uforudsigelighed, ikke er dårligt. Ligesom den røde tråd ikke er gået på kompromis med den påtagede mærkværdighed. Havde samlingen faktisk være utænkelig, havde den måske haft betydning for dens læseres rumoplevelse.

Skrevet af Mona Munck-Lindblom

Mona læser lidt af hvert og meget af det hele, men har et særligt bankende hjerte for litteratur der lader mennesker mødes.

Skriv til Mona

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *