Af | 17. marts 2014

Forvredet er vor tid – William Shakespeare SAMLEDE SKUESPIL IV

Niels Brunse knokler på med sit umulighedsprojekt. Fanen sænkes ikke det mindste i dette fjerde bind af Shakespeares samlede skuespil.

Citat

Ak, stakkels Yorick! Jeg kendte ham, Horatio, en ustyrlig spøgefugl, med den vidunderligste fantasi, han har båret mig på ryggen de tusind gange – og hvor er det nu afskyeligt for tanken! Det vender sig i mig. Her sad de læber jeg har kysset, jeg ved ikke hvor tit. Hvor er nu dine spottegloser? Dine kunster, dine sange, dine lyse indfald der fik bordet til at brøle af latter? Ikke en eneste vittighed om dit eget grin? Hænger du med skuffen? Gå nu op i vor dronnings kammer og fortæl hende, at om hun sminker sig tommetykt, er dét det ansigt, hun ender med. Få hende til at le af dét.

Hamlet, V. akt, scene 1

At skrive noget om Shakespeare er som at dryppe sukkervand i havet med en pipette i håbet om at ændre smagen fra salt til sødt. Fire århundreders stratfordianere har skrevet og skrevet og skrevet frådende lykkeligt om verdens største dramatiker i et sanseløst og ongoing forskningsorgie, hvor mæthedens dumpe neddrosling ikke ser ud til at indtræffe i den nærmeste fremtid. Der findes vel knap en scene, en replik, et ord, som ikke har fået sit eget rodnet af fortolkninger og læsninger.

Derfor er det heldigt, at en anmeldelse af Shakespeares samlede værker ikke så meget er en anmeldelse af skuespillene som af oversættelsen fra det poetisk prægnante engelsk til vores eget lille kartoffelsprog. En sådan gennemgribende oversættelse er ikke foretaget siden 1870’erne, og derfor er der en frisk og ustøvet følelse over at få lov til at give sig i kast med Niels Brunses livtag med mesteren.

Nærværende fjerde bind indeholder de velkendte tragedier ’Hamlet’ og ’Julius Cæsar’, de knap så kendte og knap så tungtslående komedier ’De lystige koner i Windsor’, ’Som man behager’ og ’Helligtrekongersaften’ og endelig det vanskeligt kategoriserbare ’Troilus og Cressida’, som nok mest er en tragedie, men samtidig konstant forbløffer med sin liflige komik. Det er en mægtig cocktail, og så absolut det mest interessante bind indtil videre.

De forskellige genrer har budt på afvigende udfordringer for Brunse. Komedierne er gennemført elegante skuespil, hvor Shakespeare lader sit talent spille på alle sprogets strenge. Variationer over ordspil strækker sig i det uendelige, og hvordan det er lykkes at få dem overført til et dansk, der ikke er kluntet, men stadig tilpas plat og sjofelt som forlægget, er mig en gåde. Ord og vendinger hos Shakespeare er plastiske, foranderlige, flydende. Intet er statisk til trods for skuespillenes faste rammer, og det er denne åbenhed, som Brunse har fået oversat til et smukt, ligefremt og nutidigt dansk.

I tragedierne bliver komediernes lethed underordnet en vægt og storladenhed, som lader hele verdener indkapsle i klagesange og enetaler. Her har Niels Brunse formået at give de danske replikker en proklamatorisk finesse, som vil fungere fremragende på en scene, men også gør sig fantastisk på skrift, oplæst i det indre teaters klangrum. Hør blot Hamlets udbrud i slutningen af den scenesættende første akt, hvor han har mødt sin fars genfærd svævende ud for et omsust Kronborgs brystværn:

– Forvredet er vor tid; åh bitre brod:

at fødes til at bringe den i lod.

Tiden er slået af led hos Shakespeare. Alt fast og solidt fordamper, intet er, hvad det giver sig ud for. Derfor er narren også et af digterens yndlingsmotiver (og, må man formode, en af oversætterens yndlingshovedpiner). Narren, kynikeren, graveren, klovnen vender alting på hovedet og underminerer alle ords fundamenter. Man kan ikke udtale sig til en nar, uden at ordenes mening vendes om, og man selv står tilbage som narren, der var så dum at tro på egne ords tyngde og bestandighed.

Det er Brunses fineste bedrift, at han har transponeret disse lystigheder, så de stadig har bid og et omvæltende potentiale på dansk, og vi må som nutidige læsere være taknemmelige over at have fået en Shakespeare-oversættelse, der klinger rent på vores eget talte sprog og ikke vrider sig som jern smedet for århundreder siden.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Teater,

Læs også