Fotografiets ordløse fortællinger – Krass Clement LYDHØRT
I et interview til Politiken om en tidligere udgivet fotobog er Krass Clement blevet spurgt: ”Men hvad sker der på de billeder?” Og fotografens svar til journalisten var: ”Ja, det spørger jeg dig om”. Det er pointen med Clements fotokunst: den kræver noget af billedlæseren.
I sin nyeste fotobog LYDHØRT – med undertitlen ’Roskilde Festival 2003’ – fremviser dokumentarfotograf Krass Clement en flot serie farvefotografier fra den folkekendte sommerfest.
Der er billeder af glade mennesker. Der er billeder af mennesker, der spiser og drikker og kysser og sover. Der er billeder uden mennesker. Faktisk er der kun billeder – ingen ord. Ikke engang et lille forord. Clement har efterladt læseren på herrens mark – eller rettere: festivalpladsen – og det er nu op til Dig Med Bogen at læse din egen historie ud fra fotografierne.
Naturligvis kan man forsøge at finde frem til en kronologi imellem titelbladets billedstribe af forventningsfulde festivalgæster, der træder ud af toget på Roskilde station, og bogens sidste billede, hvor en enlig skikkelse tisser af i solnedgangen efter festen. Men sjovere – og mere oplagt – er det nu nok at gå på opdagelse i de fotografiske kunstværkers visuelle udtryk.
Og så kan billederne nydes som fine eksempler på portrætkunst, hvor de gængse glamourøse gengivelser af musik-eventens rockstjerner har måttet vige pladsen for æstetiske skildringer af det anonyme menneske.
Man kan også læse bogen som et stykke fotografisk lyrik, hvor de mange variationer over ventende mennesker i madboder skaber en gennemgående rytme, en lille motiv-melodi.
Eller er det i virkeligheden et midaldrende småborgerligt øje, der her leverer sit syn på ’unge nu til dags’ med deres piercinger i halvnøgne kroppe, frimodige frisind og usmagelige madsvineri?!
Der er ’frit slaw’, for ingen tekst afslører Krass Clements overvejelser bag det fotokunstneriske projekt og dirigerer billedlæseren til at se og synes dette eller hint. De fotografiske fortællinger er ikke blot uden ord – de er fritaget for ord!
Bortset naturligvis fra titlen LYDHØRT. Et pletskud af en titel, der på den ene side karakteriserer den gode, garvede fotograf – ham, der ser motiver, hvor ingen andre gør – og på den anden side kan forstås som en opfordring til den gode læser.
Fotobogens ordløse koncept er gnistrende genialt: bogen kan læses igen og igen og igen, og når blot læseren er lydhør over for materialets mange latente talenter, behøver historien aldrig være den samme. Den kan læses både forfra og bagfra, og trumfer på denne måde det ordmættede værks her-læser-man-fra-venstre-mod-højre-tyranni.
Javist er de glittede sider dyre i stykpris, men efter syvoghalvfjerdsindstyvende gennemlæsning af Clements fotografiske tolkning over fænomenet ’genbrugspapir’ vil man nok alligevel sidde tilbage med fornemmelsen af at have fået smæk for skillingen.
