Fra dreng til mand i Holland – Tommy Wieringa JOE SPEEDBÅD
Den hollandske forfatter Tommy Wieringa har skrevet en rørende, morsom og komplet absurd dannelsesfortælling om den lamme teenager Fransje, hans bedste ven Joe Speedbåd og deres liv i den lille landsby Lomark.
Citat
Det er et varmt forår, og i klassen beder de for mig, fordi jeg nu i over to hundrede dage har befundet mig uden for verden. Jeg har liggesår over hele kroppen og et kondomkateter på pikken. Dette stadium kaldes for coma vigile, forklarer lægen mine forældre: Jeg er igen i begrænset omfang modtagelig for mine omgivelser. Det er godt nyt, siger han, at jeg igen reagerer på smerte- og lydpåvirkninger. Reaktion på smerte er et umiskendeligt tegn på liv.
Kan man være jaloux på, hvor let en flodbåd flyder, spørger fortælleren Fransje i den hollandske forfatter Tommy Wieringas gennembrudsroman JOE SPEEDBÅD. Svaret er, at ja, det kan man godt, hvis man som Fransje er lam i hele kroppen (bortset fra højre arm), har mistet evnen til at tale og til evig tid er lænket til en kørestol.
JOE SPEEDBÅD er den morsomme, melankolske og absurde fortælling om livet i den lille, søvnige, hollandske (og fiktive) by Lomark. Hovedpersonen er den fra romanens begyndelse 14-årige Fransje, som efter en ulykke med en mejetærsker, der knuser hans brystkasse og brækker hans ryg, efterlades lam og hjælpeløs.
Herfra tager fortællingen sin begyndelse som en blanding af den franske film DYKKERKLOKKEN OG SOMMERFUGLEN og den svenske dannelsesroman POPULÆRMUSIK FRA VITTULA. Eksistentialisme og leden ved at tilbringe sit liv i kørestol blandes på ubesværet vis med beskrivelserne af et småskørt landsbysamfund og to drenges overgang fra drenge til mænd.
Fransjes indre monolog, der er præget af afmagt, vrede, stor tragikomisk humor og slående iagttagelser af omverdenen og hans åndssvage familie, driver romanen frem mod det ene absurde højdepunkt efter det andet.
Første højdepunkt er mødet med Joe Speedbåd, en jævnaldrende dreng der en dag ankommer til byen med sin familie. Joe Speedbåd – som han hårdnakket påstår, er hans rigtige navn – er alt det, Fransje længes efter at være. Han er frygtløs, på grænsen til det dumdristige, og i Fransjes øjne stort set uovervindelig. Joe bygger bomber og sprænger skolens toilet i luften. Og på et tidspunkt bygger han et fly, så de to drenge og deres venner kan flyve ind til byens flotteste dame og kigge på hendes bryster. Som årene går, og drengene vokser, bliver eventyrene vildere. Joe ser muligheder i Fransjes højre arm, som tiden har hærdet og forstærket, og sammen kaster de sig ud i en professionel armlægningskarriere, der bringer dem rundt til turneringer i hele Europa.
Den konstant eskalerende handling kombineres med en sproglig opfindsomhed, som er næsten journalistisk i sin show-it, don’t tell it-tilgang til det at skrive scener frem. Således benytter romanen sig af en række overraskende og originale sammenligninger og metaforer, der giver mening, i den sammenhæng de optræder i, og hele tiden tilfører teksten det ekstra, der gør, at man med fryd læser videre. Aftenen ’ruller dagen sammen som en avis’. En sky ’ligner en fod’. Byens knallertbøller ’driver forbi som et langsomt uvejr’. Og når Joe Speedbåd har sin ven Christof på bagsmækken af sin cykel, ligner de et ’koreansk cirkusnummer’.
JOE SPEEDBÅD er den klassiske dannelsesroman som absurd og løssluppen fortælling. I princippet er det verdens mest sørgelige historie fortalt som nøgtern og sort-humoristisk komedie. Man griner og græder med Fransje og Joe Speedbåd og længes tilbage til dengang, man selv var dreng, og ens venner var alt, man havde.
