Fra scenekant til sengekant – Philip Roth YDMYGELSEN
YDMYGELSEN er en glimrende mini-roman om en skuespillers værste mareridt og en mands kamp for at gøre en lesbisk heteroseksuel.
CitatVar det alderen der manifesterede sig? Han så stadig imponerende ud. Hans ambitioner som skuespiller havde ikke ændret sig, og det havde hans omhyggelige måde at forberede sig til en rolle på heller ikke. Ingen var mere grundig og flittig og seriøs end han, ingen var bedre til at pleje sit talent eller til at tilpasse sig de skiftende vilkår i en teaterkarriere der havde strakt sig over så mange tiår. Så brat at ophøre med at være den skuespille han var – det var uforklarligt, som om han en nat mens han sov, var blevet berøvet den vægt og substans hans professionelle liv gav ham.
Man kan ikke beskylde Philip Roth for at hvile på laurbladene. Selvom det havde været både forventeligt og fortjent, hvis den snart 80-årige amerikaner havde trukket stikket for længe siden, er det tværtimod i disse år, at hans produktivitet topper. Om Roth har sendt sig selv på overarbejde i erkendelsen af, at han efterhånden lever på lånt tid, er umuligt at sige. Under alle omstændigheder kan man kun være taknemmelig for, at Roth bliver ved til den bitre ende. For livets sidste etape, kroppens forfald og døden har givet ham stof til nogle fremragende romaner. YDMYGELSEN er en af dem.YDMYGELSEN handler om den 65-årige skuespiller, Simon Axler, der (som sin skaber) er en sværvægter inden for sit fag. Et langt liv på scenen har givet ham et ry som intet mindre end ’den sidste af de bedste klassiske amerikanske teaterskuespillere’. Så meget desto større er chokket, da han pludselig en dag mister evnen til at præstere på scenen.
Som for en uforberedt skoledreng til en eksamen bliver hans optrædener en kamp for ikke at falde igennem. Men falde igennem er lige, hvad han gør – og det med et brag. Efter tre fejlslåede forestillinger erklærer Simon sit talent for dødt og opgiver karrieren.Sammen med talent og succes forsvinder også hans mod på livet – og med tiden sågar hans kone gennem to årtier. Sammenbruddet er uigenkaldeligt, og end ikke et ophold på et psykiatrisk hospital kan fjerne hans tanker fra at putte jagtgeværet i munden og gøre en ende på det hele. Men bedst som det ser allermest sort ud for Simon, tropper Pegeen op ved hans dør. Den 25 år yngre kvinde er datter af to af Simons venner, som han lavede teater med i sine unge dage, og han har kendt Pegeen, siden hun var spæd. Godt nok er hun lesbisk med stort L, men det lykkedes Simon at lokke hende ud af drengetøjet og med i kanen. Det bliver indledningen på et forhold, der med tiden bliver mere og mere seksuelt festligt og eksperimenterende, og i selskab med Pegeen og bl.a. en grøn dildo genvinder Simon langsomt troen på sig selv og fremtiden. Men om det lykkes ham at holde sit sammenbrud og sin elskers seksualitet i ave, kan naturligvis ikke afsløres her.YDMYGELSEN er en foruroligende velskrevet mini-roman, der bevæger sig roligt fremad i et enkelt og velformuleret sprog. Hos den alvidende fortæller fornemmer man hele tiden en antydning af ironi, der giver den ellers så triste historie en forfriskende tragikomisk syrlighed. Den samme sproglige nuance finder man i skildringen af de seksuelle udskejelser, der efter mødet med Pegeen driver Simon og historien fremad. Her sikrer Simons usikkerhed, hans dårlige ryg samt hans forvirrede og usexede replikker, at de udpenslede beskrivelser af lagengymnastikken ikke bliver klamme. Derimod bliver den småperverterede seksualitet et vigtigt træk hos karaktererne, som får dem til at fremstå som både menneskelige og småkomiske.
Som for en uforberedt skoledreng til en eksamen bliver hans optrædener en kamp for ikke at falde igennem. Men falde igennem er lige, hvad han gør – og det med et brag. Efter tre fejlslåede forestillinger erklærer Simon sit talent for dødt og opgiver karrieren.Sammen med talent og succes forsvinder også hans mod på livet – og med tiden sågar hans kone gennem to årtier. Sammenbruddet er uigenkaldeligt, og end ikke et ophold på et psykiatrisk hospital kan fjerne hans tanker fra at putte jagtgeværet i munden og gøre en ende på det hele. Men bedst som det ser allermest sort ud for Simon, tropper Pegeen op ved hans dør. Den 25 år yngre kvinde er datter af to af Simons venner, som han lavede teater med i sine unge dage, og han har kendt Pegeen, siden hun var spæd. Godt nok er hun lesbisk med stort L, men det lykkedes Simon at lokke hende ud af drengetøjet og med i kanen. Det bliver indledningen på et forhold, der med tiden bliver mere og mere seksuelt festligt og eksperimenterende, og i selskab med Pegeen og bl.a. en grøn dildo genvinder Simon langsomt troen på sig selv og fremtiden. Men om det lykkes ham at holde sit sammenbrud og sin elskers seksualitet i ave, kan naturligvis ikke afsløres her.YDMYGELSEN er en foruroligende velskrevet mini-roman, der bevæger sig roligt fremad i et enkelt og velformuleret sprog. Hos den alvidende fortæller fornemmer man hele tiden en antydning af ironi, der giver den ellers så triste historie en forfriskende tragikomisk syrlighed. Den samme sproglige nuance finder man i skildringen af de seksuelle udskejelser, der efter mødet med Pegeen driver Simon og historien fremad. Her sikrer Simons usikkerhed, hans dårlige ryg samt hans forvirrede og usexede replikker, at de udpenslede beskrivelser af lagengymnastikken ikke bliver klamme. Derimod bliver den småperverterede seksualitet et vigtigt træk hos karaktererne, som får dem til at fremstå som både menneskelige og småkomiske.
At historien kan holde balancen mellem sorg, fortvivlelse og begær uden at miste grebet om karaktererne eller læseren, er helt og aldeles fortællerens fortjeneste. For den rolige og fattede røst, som Roth mestrer til fulde og som fanges glimrende af oversætteren Simon Fruelund, er med til at afvæbne både de eksistentielle og seksuelle temaer og gøre dem lettilgængelige og spiselige. Og dermed formår YDMYGELSEN på en gang at være en sjov, smuk og hjerteskærende bog.
