Frankenstein: nu med hund! – Mikhail Bulgakov EN HUNDS HJERTE
Bulgakovs sære, satiriske roman fra 1925 om en gadekøter, der får transplanteret kønsdelene fra en afdød bolsjevik, er kommet i en ny dansk udgave. Værket balancerer fermt mellem det dystre og det komiske og spræller stadig af liv på trods af sin alder.
Citat
– De står på det laveste udviklingstrin, råbte Filipp Filippovich endnu højere. – De er et eksemplar, der endnu ikke er fuldt udviklet. Deres intelligens er forfærdende lav. De reagerer rent animalsk, og alligevel tillader De Dem, i selskab med to mænd med en universitetsuddannelse, ganske hæmningsløst, på en utålelig måde, at give råd i anliggender af en kontinuerlig betydning. De røber en grænseløs dumhed og uvidenhed, når De taler om godernes fordeling… Og så æder De tandpasta…
Sharik hænger med snuden, for det er bestemt ikke sjovt at være en udsultet, herreløs hund i Moskvas ubønhørlige kummefryser af en vinter. Det hele bliver ikke bedre af, at en sur kok netop har overdænget Sharik med skoldhedt vand. Så da en velklædt herre nådigt tilbyder hunden en luns pølse og beder den følge med ham hjem, tøver den ikke.
Det får uhyrlige konsekvenser for Sharik og dens lille, magre krop. Den velklædte herre viser sig at være den estimerede videnskabsmand Filipp Filippovich Preobrazhenskij, som lykkes med at indoperere testikler og hypofyse fra liget af en drikfældig, ung mand i Sharik. Hunden udvikler sig gradvist til en bizar mandsling, som insisterer på sine nyvundne borgerlige rettigheder og fatter en pludselig sympati for proletariatet – til stor fortrydelse for Preobrazhenskij.
EN HUNDS HJERTE er tydeligt inspireret af Mary Shelleys FRANKENSTEIN og Dr. Frankensteins forsøg med at sætte sig i Guds sted. Og så udspringer EN HUNDS HJERTE af en tid, hvor Ivan Pavlov har fået mundvandet til at løbe på sine hunde ved at ringe med en klokke, og hvor Ilya Ivanov eksperimenterer som en gal med at krydse mennesker og chimpanser.
Bulgakov forsøger selv et hybrideksperiment ved at splejse det dystre videnskabelige og det komiske. Resultatet er en livlig og yderst vellykket lille roman, som går i kødet på menneskehedens arrogance og udstiller os med lattervækkende ærlighed som de simple væsner, vi trods alt (også) er.
Romanen udkom ikke officielt i Sovjetunionen før 1987, fordi den drager nogle lidt for åbenlyse paralleller til kommunismen. Selv de sovjetiske censorer, der havde ladet Bulgakovs SKÆBNESSVANGRE ÆG glide gennem nåleøjet i 1924, så en lidet flatterende skildring af Lenin og det sovjetiske proletariat i professor Preobrazhenskij og den ustyrlige Sharik.
Men det er ikke kun den sovjetiske kommunisme, Bulgakov stikker skalpellen i. EN HUNDS HJERTE er også en spids kommentar til det moderne, og Bulgakovs udfald mod modernitetens sløsede moral og lemfældige omgang med naturens orden er ikke blevet mindre aktuelle.
Georg Sarauws oversættelse fra 1973 udgør stadig skelettet i denne danske andenudgave, men romanen har fået en let make-over af sprogvirtuosen Jan Hansen. EN HUNDS HJERTE fremstår stadig som en dybt underholdende og begavet roman, og hvis man ikke allerede har haft kløerne i den, er her en god undskyldning for at stifte bekendtskab med Bulgakovs skæve personer og spydige stil og få sig et godt, højrøstet russergrin samtidig.
