Frugttræer og fyrstelige fasaner – Henrik Saxgren og Niels-Jacob Andersen SYD FOR DANMARK
Saxgren har sat den historiske linse på og fanger en overraskende poetisk og tidløs fortælling om det sydlige Danmark. Distancen og det totale fravalg af mennesker er både bogens styrke og svaghed.
Citat
Med en prosaisk elegance står de som høje knejsende skulpturer i et ellers fladt landskab og monumenterer den handel og vandel, der altid har været Lolland-Falsters særkende. Siloerne er øernes skatkamre, og de bugner i dag af korn og sukker, der er klar til at blive fortæret eller eksporteret. Og mellem de stoiske siloer nede ved de mange godser ligger den ene arkitektoniske perle efter den anden. Det er de gamle, store avlsgårde, stalde, magasiner og lader, hvor man stuvede den fede jords rigdomme sammen. Nu ligger de tomme hen med deres ekstravagante kobbertage og udsmykninger og vidner om fordums overflod.
Det er et på alle måder radikalt valg, fotograf Henrik Saxgren har taget i sin store fotobog om Danmarks sydhavsøer Lolland og Falster.
Opgaven, som er finansieret af Fonden RealDania, lød på at ’forløse øernes stedbundne potentiale’, og man må sige, at Lolland-Falster sjældent har taget sig så potent ud.
I stedet for at vise de mennesker, der bebor de to danske øer, vender Henrik Saxgren sin linse mod det landskab, der kan fortælle en langt mere fyrstelig historie, end den vi kender fra de nedslående statistikker om social deroute og mangel på arbejdspladser. De historiske tekster, skrevet af Niels-Jacob Andersen, tager os ethundrede år tilbage i tiden til et Lolland-Falster, der fungerede som trafikeret trædesten i Europa, og til en tid hvor de entreprenante lollikere handlede med sukker, høstede af den fede landbrugsjord og importerede fasaner fra Asien som eksotisk jagtbytte.
Pointen er, at en fortælling forandrer sig alt efter udgangspunkt, og vi skal blive bedre til at se, før vi dømmer alt syd for Fyn ude. En pointe, Saxgren fører helt igennem ved at tage sine billeder af roe- og pløjmarker fra den 40 meter høje liftkran, der de senere år har været hans metode. Billeder af siloer og sukkerfabrikker fremstår lidt vel ensformigt udført, mens bogens eneste portrætter – af kameler i Knuthenborg Safaripark og flere frugttræer – udgør bogens stærkeste sider.
Ved at fotografere træerne som var de storblomstrende skulpturer, sat med masser af lys og tunge frugter, kommer de som den gruppe af kameler, der pryder forsiden af bogen til at fremstå som menneskelignende figurer. Her trækker Saxgren på sin gamle stil fra bogen KRIG OG KÆRLIGHED fra 2006, hvor han fotograferede indvandrere i deres nye hjem i Norden, og som netop har fået sin fortsættelse i fotobogen BUS FRA BAGDAD.
Kamelerne ser præcis lige så fremmede ud på en snedækket mark på Lolland-Falster, som de tre karnevalsklædte kvinder var det i et IKEA-lignende køkken på forsiden af KRIG OG KÆRLIGHED. Effekten af den Saxgrenske metode er overraskende. Landskabet og de menneskeskabte monumenter afgiver dets egen poetiske fortælling. Hvor den nøgterne tekst virker underlig uinspireret, sætter den registrende tone i storformat-billederne sansningerne i sving.
De oppløjede markarealer beretter således en stilfærdig historie om slid og spor, lollikerne har sat. Her savner man et enkelt billede af et ansigt mærket af livet på øerne, men på den anden side er SYD FOR DANMARK befriende fri for billeder af huse og mennesker i forfald.
Dette er anderledes fortælling om Lolland-Falster, og hvor stor kontrasten til det nutidige Lolland-Falster egentlig er, afsløres i et af de første og et af de sidste billeder i bogen. Her ser man først en krumrygget herre i shorts og vest suse ud af den lolliske landevej på sit motoriserede køretøj med grøn kaleche foroven. Sidst i bogen vises en pølsevogn, som på Lolland-Falster også bruges til at sælge lignende motoriserede køretøjer med bløde sæder og sidespejl.
Nej, Lolland-Falster af i dag er ikke Lolland-Falster af i går. Men muligheden for at en helt trejde historie kan fortælles om et hundrede år, ligger der allerede.
