Fryd & gysen – Anne Middelboe Christensen BRUTALITET & BEGEJSTRING
Anne Middelboe Christensens bog om anmelderens rolle er et tiltrængt indspark i en debat, som ellers primært har bredt sig på debatsider og blogs. Mindre velplaceret er indsparket, når der går lærebog og historielektion i den.
Citat
Anmelderiets position i den offentlige debat er under forandring, fordi den offentlige debat svinder ind. Jovist, der er flere medier end nogensinde – flere tv-kanaler, flere sites. Men den offentlige debat centraliseres emnemæssigt, fordi det er de samme få ting, der diskuteres i alle medier. (…) Sat på spidsen: Jo mere der tales om ytringsfriheden, desto mindre diskuteres kunsten. Jo mere der tales om demokrati, desto mindre argumenteres der for kunstens tolkning af demokratiet.
Anne Middelboe Christensens nye bog om anmelderens rolle, rammer lige lukt ned i et ørkenland, nemlig en kritisk gennemgang og et forsvar for anmeldelsen og anmelderen, som for tiden er i en forsvarsposition og må kæmpe for både eksistensberettigelse, spalteplads og økonomisk sikkerhed. Her er der noget at komme efter i BEGEJSTRING & BRUTALITET. I bogens lærebogsagtige anden del, føler man sig dog talt ned til som læser, og den afsluttende historiske gennemgang er temmelig tør.
Det er blevet sværere for den professionelle anmelder at blive fastansat og få økonomisk sikkerhed i sin anmelderrolle, lader Christensen os forstå i bogens første del. Fotos og helsides-interviews vægtes højere på avisernes kulturredaktioner end den kritiske anmeldelse, ligesom aviserne i højere og højere grad benytter sig af freelancere. Følgelig skubbes anmeldelsen ud i internettets jungle på webmagasiner til frivillige amatøranmeldere (som nærværende og overtegnede).
Det kan undre, at Christensen synes, at det er truende for anmeldelsen, at den ’skubbes over på nettet’. I al beskedenhed kan en anmeldelse på nettet være lige så god eller bedre end en dagbladsanmeldelse, og jeg vil mene, at det altid er godt for en kunstform, at diskussionen demokratiseres og udbredes til flere områder. Tanken om omnibusavisen, der skal danne den brede offentlighed, er lidt gammeldags i dag, hvor de fleste selv strikker deres nyhedsstrøm sammen. Når det er sagt, mener jeg selvfølgelig, at det er vigtigt at have et professionelt og kompetent anmelderkorps. Her skal ydes retfærdig ros til Christensens egen avis, Information, der som den eneste avis i Danmark, lægger den komplette papirudgave på deres hjemmeside.
Bogens første del er den stærkeste. Inspireret af scenekunsten indleder hun med en række monologer, der forsvarer anmeldelsens rolle i offentligheden og raser over de ringere og ringere kår, den får i kraft af freelanceordninger og manglende spalteplads. Det er sympatisk og måske endda lidt indlysende, så det kunne med fordel være blevet bredt mere ud og understøttet af flere eksempler og kilder. Især fordi hun ikke altid har detaljerne i orden og eksempelvis skriver at ’vidensdeling er den nye logik’, og at sharing og open source er oppe i tiden. Her overser hun, at der er en bevægelse i gang, som bevæger væk fra gratistilbuddene og mod nye betalingsmodeller. Udenlandsk anført af New York Times, mens Kristeligt Dagblad og Børsen herhjemme har indført betalingsløsninger, og Politiken netop har bekendtgjort, at de indfører en betalingsmodel ved slutningen af året.
I bogens anden del præsenteres en manual i at skrive anmeldelser. Det er lidt banalt lærebogsstof a la ’husk at kreditere fotografen’ eller ’sådan laver du en mellemrubrik’, som man måske kunne uddele i undervisningslokalet, men som ikke hører til i en debatbog om anmeldelsens gyldighed. Endnu værre er det med en damebladsagtig gennemgang af de syv anmeldertyper – ”kend din type!” – og en noget malplaceret dissekering af stjernesystemet, som ’Fem stjerner har noget påholdende eller decideret køligt over sig’ eller ’At give tre stjerner er at bede om, at ens anmeldelse ikke bliver læst’.
Bogen afsluttes med en historisk gennemgang af den danske anmeldelses form op igennem tiden eksemplificeret med en historisk gennemgang af anmeldelser af Holbergs JEPPE PÅ BJERGET. En noget tør gennemgang, som nok er interessant for forskeren, men næppe for offentligheden, som kunne have nøjes med nogle opsamlende konklusioner, a la anmeldelsen bliver kortere gennem tiden.
BEGEJSTRING & BRUTALITET er en fremragende titel, og sine steder er bogen også nærmest fremragende. Men ligesom de lidt hjælpeløse illustrationer af sommerfugle og klappende hænder, der pryder siderne, er den til tider også uvedkommende. Det kan ikke blive til mere end tre stjerner.
