Gådefulde meditationer – Mikkel Bogh PER BAK JENSEN DET USETE BILLEDE
Der er solidt stof til eftertanke i både Bak Jensens fotografiske univers af oversete observationer og rektor Boghs essay om samme. Men tungen skal holdes snorlige i munden, for hverken i tekst eller billeder serveres budskaberne på et sølvfad.
Da Per Bak Jensen i 1980 søgte om optagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademi, gjorde han det med indsendelsen af et enkelt sort-hvid fotografi – og kom ind.
Billedet, der blev Bak Jensens adgangsbillet til Billedkunstskolernes fornemme institution, forestiller en skovbund, hvis mørke, jord-krøllede flade brydes af et hvidt kabel, som slynger sig vej ind i motivet. Er det et landskabsfotografi? Ikke rigtigt. En moderne version af det traditionelle landskabsmaleri? Måske. Det er i hvert fald en god introduktion til den danske kunstfotografs motivunivers, der mere end noget andet handler om omgivelser og mærkelige mellemformer.
DET USETE BILLEDE indeholder dels et overdådigt billedgalleri med mere end 200 luksuriøse gengivelser af Bak Jensens fineste fotografier, dels et seks kapitler langt essay skrevet af Mikkel Bogh, der er kunsthistoriker og rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler. Og netop førnævnte motiviske mellemformer bliver omdrejningspunktet for Bogh, som med småfilosofiske briller og lødig pen leder læseren rundt i kunstnerens verden af vinkler og kompositioner, der ikke ’på stedet’ giver sig selv.
En første bladren-rundt i Baks billedbog afslører mærkeligt mennesketomme motiver. Både landskaber og bybilleder præges af intensiveret forladthed og indeholder højst spredte spor og aftryk efter nogen eller noget. Det er som om motivet mangler. Her er omgivelser, kulisser og bagsider. Her er ophobninger af flader og detaljer. Men ingen visuel eller narrativ logik, der samler det sete til helstøbte helheder. Betragteren efterlades på Herrens mark (læs: i Per Bak Jensens begivenhedsløse landskaber).
Bogh uddyber:
– Og alligevel forekommer disse fotografiske motiver såre almindelige, ja himmelråbende normale, blottede som de er for alt spektakulært eller ekstraordinært. Her ser man steder, genstande, udsigter og rum som alle vil have oplevet, om ikke andet i periferien af deres synsfelt (…) De ligner pauser i perceptionen eller passager mellem mere afgørende steder og øjeblikke.
I Boghs optik vinder motiverne altså deres værdi og mening som en art ’meditative mellemrum’. Mellemrum forstået som steder, der måske er mindre vigtige end stedet-lige-ved-siden-af eller øjeblikket-lige-før, men ikke desto mindre steder, der indeholder deres egen historie, egen dynamik og egen elektriske tiltrækningskraft. Jovist, Kunstakademiet så rigtigt i 1980: denne fotokunstner har sans for at billedgøre det oversete og for at udfordre betragteren til at få øjnene op for det endnu usete.
Lige præcis udfordringen i DET USETE BILLEDE er til at få øje på. Ved siden af kunstfotografens gådefulde gengivelser af verden i overset version står Mikkel Boghs essay, der ligger langt uden for læselet-genren. Men selvom den flotte udgivelse nok præsenterer kunst for kendere, kan alle så sandelig kigge med og nyde Per Bak Jensens braklagte pausebilleder fra periferien.
