Gal eller genial? – Erwin Neutzsky-Wulff HJERNEN
Det kan være svært at bestemme sig for ovenstående, når man læser Erwin Neutzsky-Wulffs nye mammutbog, som er en vekselvirkning mellem firser-science fiction og moderne videnskab. Men det er måske en pointe?
Citat
Der er altså i grunden ikke så stor forskel på frontlappens og parietallappens funktioner – den sidste forklarer ‘verden’ for os, den første giver os et tilsvarende billede af ‘os selv’ – hvor meget eller lidt det så har at gøre med virkeligheden. Ligesom elektrostimulation af områder i parietallappen giver os bestemte oplevelser, vil en tilsvarende af subkortiale områder naturligvis udløse en (eventuelt aggressiv) adfærd.
Erwin Neutzsky-Wulff er en af dansk litteraturs særlinge. Han virke spænder vidt, fra de populære bøger om den okkulte detektiv Adam Hart i 1970’erne, som stadig har en stor fanskare, til science fictions og fagbøger om det overnaturlige. Neutzsky–Wulff er nemlig ikke begrænsningens mand. Tværtimod spiller han på alle tangenter og indfletter som regel et væld af religiøse og videnskabelige (eller pseudovidenskabelige) overvejelser.
I hans nyeste bog møder vi videnskabsmanden Joel Williams. Som så mange før ham stræber han efter udødeligheden. Men Joel går videnskabeligt til værks og inddrager sine kolleger, så de kan udføre et hjerneeksperiment på ham. De skanner hans hjerne, udskifter visse dele med elektroder og overfører hans bevidsthed til en computer. Nu er Joel fri af sin krop og dens begrænsninger, og en rejse i tid og rum begynder.
Rejsen fører Joel og læseren vidt omkring. Tilbage til Jesus og frem til en tid, hvor cyberterrorister fører verden tilbage til et 1700-tals agrarsamfund.
Men bogen er langt mere end en regulær science fiction. For Neutzsky–Wulff tager på tidsrejsen luppen frem og overvejer, hvad den menneskelige bevidsthed og de menneskelige grundvilkår egentlig er. Tilgangen er den Neutzsky–Wulffske blanding af religion, filosofi og naturvidenskab.
HJERNEN er en sjælden læseoplevelse. Både fordi den er vidtløftig og stritter i alle retninger, men også fordi det er yderst svært at vide, hvad man skal mene om den. Det ene øjeblik føler man sig beriget og belært, og det næste rynker man på næsen af science fiction-klicheerne, der er som taget ud af en ungdomsbog fra firserne. Er manden gal eller genial?
Men måske er dette netop HJERNENS kvalitet. For de to sider, den videnskabelige og filosofiske overfor den kitschede, kommer til at belyse hinanden. Måske er de ikke så langt fra hinanden som man tror? Og dog, måske er HJERNEN bare en frygtelig omgang vrøvl. Denne anmelder ved det virkelig ikke.
