Gedebukken og gravliljen – Selma Lagerlöf EN HERREGÅRDSHISTORIE


Den eventyrlige beretning om drømmenes ret og kærlighedens kringlede veje fra 1899 er stadig aktuel og fantastisk i begge ordets betydninger.

Selma Lagerlöf lader sin roman begynde med en fortvivlet student, der sidder på sit værelse. En klassisk scene. Denne student, Gunnar Hede, der ikke overraskende er hovedperson i EN HERREGÅRDSHISTORIE, vil dog  meget hellere spille melodier på sin violin end læse. Disse lyster er ved at bringe ham ud på et økonomisk sidespor, og i håbet om at få Gunnar på bedre tanker og redde hans familiegård fra at gå fallit fratager vennen Ålin ham violinen.

Gunnar mister ikke kun sit instrument, men også sin forstand, da hans forsøg på at redde herregården udvikler sig til et skrækscenarium, og han selv bliver til en galning med en ekstrem angst for geder. Før det når så vidt, har han dog mødt romanens anden hovedperson, den unge, forældreløse Ingrid med stjerneøjnene. Hun rejser rundt med et gammelt gøglerægtepar, og da Gunnar i mangel af sin egen violin låner deres, holder han som tak en tale. Hans ord sætter sig dybt i den lille Ingrid:

– Nej, den der gjorde ét menneske lykkelig, var kunstner nok. Ingrid, hun skulle gemme dem til en eneste, og den mand skulle ikke forlade hende, men skænke hende et trygt hjem så længe han levede.

Dette bliver anslaget til en eventyrlig fortælling om, at livet ikke kan leves uden kærlighed.

Det er svært at gengive Lagerlöfs henrivende historie uden at den kommer til at lyde indviklet, underlig og en anelse altmodisch. Det er den måske også, men den videregives af en fortæller, der sørger for, at det, man kunne frygte blev en klistret kærlighedsberetning, aldrig bliver andet end funklende og fangende.

Fortælleren formår at holde spændingen oppe, når Gunnar og Ingrid gentagne gange er adskilt, og læseren må krumme tæer, når de to elskende gang på gang krydser kærlighedens veje uden at kollidere. Selv Ingrids symbolske drømmesyn af fx frøken Sorg, en foruroligende kvinde med flagermusevinger, eller de beundringsværdige beskrivelser af den fortryllede familiegård kammer aldrig over. Det er blandt andet de fantastiske elementer, der gør EN HERREGÅRDSHISTORIE så fantastisk, som den nu engang er. Mere skal ikke røbes her!

Selma Lagerlöf blev den første kvindelige modtager af Nobelprisen i litteratur og hvorfor ikke fejre, at hendes historier stadig holder efter hundrede år og glæde sig selv ved at læse eller genlæse EN HERREGÅRDSHISTORIE.

Skrevet af Louise Rosengreen

Cand. mag. i Dansk og Historie.Forfatter og dansklærer i det virkelige liv.Skriv til Louise

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *