Georg-komplekset: en krimi klædt i kejserens klæder


Står det højt på din ønskeliste at opleve en historie gennem en midaldrende, afdanket og jaloux forfatters øjne? Savner du at læse en nyudgivet bog, hvori ”transvestisme” blandt andet bliver brugt som en betegner for adfærd, der er ”svært seksuelt afvigende”? Holder du af at læse om naive kvindelige karakterer, voldtægtsdrab og afskårne fødder i en let, talesprogspræget tone? Så vil du helt sikkert elske Kirsten Hammanns nyeste roman Georg-komplekset, 2022, der netop er blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Det er naturligvis ikke Kirsten Hammanns egne øjne, vi ser igennem, men bestseller-forfatteren Georgs. Georg er dog ikke længere på toppen af bestsellerlisterne – for ham går det faktisk så meget ned ad bakke, at han ligefrem er i frit fald. Lige ud af det litterære parnas, elfenbenstårnet eller mere bogstaveligt fra redaktørens kontor på femte sal. ”Kan Georg ikke få et sammenbrud og blive et nyt menneske?”, spørger Georg sig selv. Det tror han ikke selv, men det kan han godt, og det er det, der er omdrejningspunktet for romanen. Georg ser fjender allevegne og føler det som angreb på hans person, når andre bliver succesfulde. Det bliver ikke bedre af, at Georgs kone begynder at skrive på en roman, som tegner virkelig godt. Han bliver syg af misundelse, og synes, at hun trænger ind på hans domæne. Det får ham til at tage til modværge. Han vil skrive en roman der er bedre end hendes, og han vil sabotere hendes forfatterdrømmes realisering (toksisk eller hvad?).

Romanen, som Georg skriver på, er en krimi. Den er som en trold i en æske: meget insisterende. Så meget, at man kan komme i tvivl om, om dette er den egentlige bog. Krimien er set fra forbryderen Eriks perspektiv, og han minder på mange måder om Georg selv. Dels fordi historien om Georg og historien om Erik flyder ind og ud af hinanden. Dels fordi Georg selv har en række af de træk, som Erik har. Nåja, og så står det der også direkte. Så meget for den analyse. Når nu forfatteren Georg ligner så meget sin romankarakter, så fristes man til at spørge: ligner Forfatteren også sine romankarakterer, Georg og Erik, og på hvilken måde viser det sig så? Der er i hvert fald en række ting, som forhåbentlig ikke har haft afsmittende karakter. For eksempel deres meget suspekte forhold til, hvad der er cool at opbevare i en fryser – læs bogen for at finde ud af, hvad det er.

Spøg til side, så er det jo et kendt fænomen, at forfattere trækker på det, de ved. Hammann har selv udtalt, at hun trækker på hverdagen og det, der kommer hende i møde. I den forbindelse er det ikke utænkeligt, at hun selv har oplevet op- og nedture i sin egen karriere, eller har set kollegaer gå igennem hårde perioder med varierende held. Georg-komplekset som udforskning af de følelser og (hævn)fantasier, sådanne faser kan sætte i gang, er i sig selv fin og nysgerrig. Georg er en sørgelig karakter, som jeg både nåede at have ondt af, tænke var latterlig og som jeg – havde han været virkelig – godt kunne være blevet bange for.

Som jeg ser det, kan Georg-komplekset enten læses som en transfobisk og misogyn krimi med rammefortælling, eller den kan læses som en parodisk kritik af alt lige fra forlagsbranchen, skrøbelige forfatteregoer, krimigenren og ikke mindst læserens afstumpede forhold til kriminalstof. Det er lidt af en genistreg af Hammann at skrive en bog, der kan appellere til så forskelligartede læsere på én gang.

Selvom jeg ikke syntes, at Georg-komplekset var en særlig rar bog at læse, så har den alligevel givet lidt at tænke over. Det er rædselsvækkende at følge Georgs sammenbrud, som fremstår som en meget rammende karikatur på, hvor galt det kan gå, når mennesker føler sig fremmedgjorte – her eksemplificeret med en midaldrende, privilegeret og tidligere meget succesfuld mand i hovedrollen.

Der står ikke meget på hver af de 243 sider, som bogen spreder sig over, så man kan hurtigt komme til at prale med at have læst en hel roman, og så ovenikøbet én, der er nomineret til en stor, anerkendt pris. Om den fortjener Nordisk Råds Litteraturpris, skal jeg heldigvis ikke gøre mig til dommer over. Det vil dog undre mig, hvis de andre nordiske lande ikke har stillet med mere interessante bøger til den prestigefulde pris.  Døm selv, eller vent i spænding til prisuddelingen d. 31/10 2023. Der er i alt 14 romaner, som er på spil til prisen.

En krimi klædt i kejserens klæder

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *