Af | 9. maj 2005

Gerningssted: Århus! – Elsebeth Egholm PERSONSKADE

Kom bare an, Liza Marklund! Vi har nemlig Elsebeth Egholm, som med sin seneste roman om journalisten Dicte Svendsen er godt på vej til at blive en vaskeægte femikrimidronning!

Det er en mildt sagt makaber mordsag, der indleder Elsebeth Egholms seneste roman, PERSONSKADE. På havnen i Århus opdages liget af en ung kvinde, der er død af blodtab som følge af et professionelt udført kejsersnit. Kort efter finder man hendes døde spædbarn i en fryser i byens indvandrerbasar. Journalisten Dicte Svendsen hvirvles lynhurtigt ind i jagten på morderen, og med en passende blanding af kvindelig intuition og en slagterhunds frækhed kommer hun snart rigtig tæt på, lidt for tæt på, mener nogle, og pludselig er det Dictes eget liv, der er i fare.

Traditionelt? Ja, helt sikkert, men når PERSONSKADE er en gennemført vellykket krimi er det først og fremmest fordi Elsebeth Egholm får vævet en masse andre historier ind i det overordnede plot. Det sker primært i de sideløbende fortællinger, hvor synsvinklen ligger hos henholdsvis Dictes veninde Anne, kriminalassistent John Wagner og andengenerationsindvandreren Aziz, som er kæreste med Dictes datter Rose.

De er bipersoner, men hver for sig har de en historie, i Annes og Aziz’ tilfælde ikke mindst en forhistorie, som kalder på at blive fortalt, og som i høj grad fungerer som tematisk bagtæppe til mordgåden. Som læser er man faktisk mindst ligeså interesseret i at følge disse spor, som i at få svaret på, hvem den bestialske morder er.

Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved PERSONSKADE, er romanens skildring af det århusianske indvandrermiljø. Elsebeth Egholm tegner et dystert, men tilsyneladende ret realistisk billede af et samfund i samfundet, sådan som vi kender det fra mediernes fremstillinger af Gjellerupparken og Bazar Vest, men det interessante er i grunden ikke, om Egholms portræt er sandfærdigt eller ej.

Det virkelig interessante er til gengæld, at indvandrerspørgsmålet bringes til torvs i en skønlitterær form. Efter endt læsning slår det nemlig unægtelig én, at et tema, der er så voldsomt eksponeret i medierne, er så totalt fraværende i danske forfatteres værker. På den baggrund virker PERSONSKADE nærmest kontroversiel, hvilket normalt ikke er et mærkat, man hæfter på en femikrimi!

Og femikrimi, det er lige, hvad PERSONSKADE er, og Elsebeth Egholm har tydeligvis læst sin Liza Marklund, der som bekendt er Nordens ukronede femikrimidronning. Ligesom Marklunds heltinde, Annika Bengtson (der også er journalist), kæmper Dicte Svendsen med feminine problemstillinger som kærestesorger, kost, vægt og dårlig samvittighed!

Der er helt sikkert dem derude, som mener, at den slags hører til i Bridget Jones’ univers, ikke i krimier, men Elsebeth Egholm er langt bedre end sin svenske kollega til at få det kvindelige cirkus til at spille sammen med forbrydelsens element. De tilsyneladende tilfældige og ligegyldige detaljer spiller oftest en større rolle, end man først tror, og Egholm styrer i kraft af flere synsvinkler på historien behændigt udenom det meget monotone femi-gear, som Liza Marklunds romaner unægtelig har en tendens til at hænge fast i.

PERSONSKADE er et sikkert hit til sommerhus og regnvejr, og man glæder sig allerede til næste omgang i Århus, hvis ry som hyggelig by romanen vitterligt gør sit for at ødelægge.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Krimi,

Læs også