Googlepoesi – Pejk Malinovski DEN STORE DANSKE DRØMMEBOG
Gab! Referater af andre menneskers drømme bliver i længden en smule søvndyssende.
Digt
Jeg drømte at min mor døde, og min største bekymring i den anledning var hvad vi skulle gøre med den enorme mængde ugeblade som hun havde samlet.
Jeg drømte at jeg kørte rundt med et stort tog i en skov, hvor der var masser af cigarer, pizzaer og svar.
Jeg drømte at jeg sad alene midt i en mark af grønkål. Jeg husker præcis hvor det var.
Jeg drømte at jeg stod på en hvid strand.
Jeg drømte at jeg var til eksamen hvor min eksaminator krævede at jeg skulle redegøre de forskellige definitioner på sociale problemer.
Jeg drømte at jeg lå i min seng og sov og at det varme blod der fossede ud fra mit underliv vækkede mig.
Jeg drømte at sneen brændte.
Forfatteren Pejk Malinovski har gennem en årrække arkiveret danskernes drømme ved at google sætninger som ’jeg drømmer’ og ’jeg drømte’ og gemme søgemaskinens 1-3 linjer lange resultater. Nu har han samlet disse drømmesætninger og udgivet dem i en lille tyk bog ved navn DEN STORE DANSKE DRØMMEBOG. Der er med andre ord tale om en slags googlepoesi, informationssamfundets readymade. En sjov idé – og nem, ville nogen måske tilføje, men det gælder jo stadig om at få den i første omgang.
Hvad drømmer danskerne så om? Om sex, selvfølgelig, om fødsel og død, om terrorisme, kærlighed og berømmelse. Men også en hel del om mad og superligafodbold. En del af drømmene er, som drømme ofte er, surrealistiske og morsomme, enkelte har en umiddelbar poetisk værdi. Samtidig betyder det at drømme jo flere ting; det drejer sig også om vores vågne drømme, vores større eller mindre forhåbninger til tilværelsen.
Til en begyndelse digter man som læser med på de små drømmereferater, der alle synes at gemme på en større historie. Som læsningen skrider frem, bliver man dog mest bare overvældet af den mangfoldighed af stemmer, polyfonien, der ruller sig ind over en med alle de ønsker, viljer og fantasier, der gemmer sig i et samfund og dets underbevidsthed (som en mental tilstandsrapport fra folkedybet bliver bogen med garanti en interessant kilde for en fremtidig historiker). Læseoplevelsen er mere pluralistisk end den er poetisk. Det folkelige udtryk forplanter sig i selve sproget, hvor Pejk Malinovski har undladt at korrigere stavning, manglende ord, grammatiske fejl osv.
Men en lignende oplevelse får vi vel ofte, når vi bevæger os rundt i cyberspace? Betyder det noget, at stemmerne er flyttet ind i en rigtig bog af en rigtig forfatter (eller hvad vi nu skal kalde ham)?
Ikke det store. Nogen særligt provokerende eller avantgardistisk gestus kan der ikke siges at være tale om, og redigeringen af søgeresultaterne fremstår ikke specielt kongenial. Efter de første 30-40 sider, begynder DEN STORE DANSKE DRØMMEBOG at give en ligegyldig og flad fornemmelse. Dét, som digtet (eller hvad vi nu skal kalde det) kan, nemlig at give dette strømmende, pluralistiske indblik i en befolknings drømme, er allerede opnået på dette punkt. Det havde som sådan været et fint langdigt.
Eksperimentet kan derimod ikke bære en selvstændig udgivelse på 233 sider. Der bliver for langt imellem de sjove, tankevækkende eller poetiske drømme, mens det dårlige sprog og stavefejlene hen ad vejen blot formår at blive irriterende, som, nå ja, dårligt sprog og stavefejl. Det bliver trivielt. Man kommer som læser til at savne et mere konsekvent poetisk spark, noget sprogforkælelse, og en overordnet sammenhæng og intention i udvalget. Som eksperimenterende lyrik bliver DEN STORE DANSKE DRØMMEBOG, paradoksalt nok, i længden et noget kedsommeligt, demokratisk bekendtskab.
