Af | 21. august 2006

Grænsetilfælde – Wolfgang Büscher TYSKLAND, EN REJSE

I en entusiastisk og vidende fortælling rapporterer journalisten Büscher fra Tysklands grænseegne. Her møder han den tyske sjæl og historie i form af personlige beretninger og nøjsomme observationer over grænselandets særegenhed.

Citat

Schneifel! Jeg så efter på kortet – det hed det faktisk. Det havde jeg aldrig før lagt mærke til. Masser af gange havde jeg kigget på det og læst ”Schnee-Eifel”, og det skulle der ikke laves om på. Schneifel ville jeg ikke vide af. Jeg sagde til ham, at det var på grund af navnet, jeg var her. ”Schnee-Eifel” lød ligesom sne-leopard, ”Schneifel”, det lød som en forkølet nathue. Det kunne ikke falde mig ind at gå gennem noget, der hed Schneifel.

I 2002 gik Wolfgang Büscher fra Berlin til Moskva for på egen krop at erfare Østeuropas turbulente historie. Nu har han på samme maner travet – og kørt – sit hjemland tyndt langs landegrænsen for at udforske de interne forskelle og ligheder ved det tyske folk og den tyske folkesjæl. Med en kold dukkert i Rhinen begynder han sin tre måneder lange rejse langs og over grænserne til Danmark, Polen, Tjekkiet, Østrig, Schweiz, Frankrig, Luxembourg og Holland. Efterhånden bliver skildringen af Tyskland til en skildring af hele Europa og de fælles ar og glemte smil, der binder kontinentet sammen.

Büscher er en sikker fortæller og har med sin baggrund som journalist og forfatter styr på sine virkemidler. TYSKLAND, EN REJSE opholder sig elegant i en formspændt hybrid mellem roman og rejsedokumentar, da Büscher hele tiden formår at holde læseren fanget med sin egen til tider ret spændende rejse. Dertil kommer betragtninger over historiens indflydelse på kulturlandskabet og kommentarer fra de mange grænsetilfælde, han møder på sin 3500 km lange vej. Havde jeg tidligere et naivt indtryk af Tyskland som en, højst to regioner, så fornemmer jeg nu de udtalte forskelle mellem det kølige nord, det historiske øst, det smagløse syd og det rige vest.

Undervejs binder Büscher sine fysisk-geografiske optegnelser sammen med refleksioner over landets arrede sjæl. Han abstraherer det lokale til globalt plan, til noget generelt og kendetegnende. Altid i en rolig, sober og klar stil:

– Jeg gik igen langs Rhinen. Den overraskede mig. Den var forbavsende vild her, hvor den slyngede sig ind og ud mellem klippebankerne og søgte sig vej i den brede, stenede flodseng. (…) Et tysk billede, udført engang og aldrig gjort færdigt, forarbejdet, eller fortolket.

Læseren er i gode hænder hos Büscher og bliver nænsomt gelejdet rundt i de yderste egne af det tyske rige, altid indenfor rammen af den personlige historie, da det er den, der binder landet sammen og fortæller dets historie. Denne form for rejseskildring er en eminent måde at lære historie og geografi på, i hvert fald for denne anmelder, som aldrig har fået alverden ud af historiebøgerne. Her bliver det vedkommende og interessant, hvad der er sket i Bøhmen, i Pommern og langs den polske grænse gennem årene. Vedkommende, fordi historiens gang har sat sig spor i de mennesker, der har overlevet historien og i dag lever med den i sig og giver den videre til næste generationer af det komplekse tyske folk, vi måske slet ikke kender. Ikke nødvendigvis alle med Rudi Völler-hår. Så pak fordommene sammen og tag med på rejse til dit overraskende eventyrlige naboland.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Kulturhistorie,

Læs også