Groteske munterheder – Ludvig Holberg NIELS KLIMS UNDERJORDISKE REJSE
Inde i jorden er alting anderledes. Der er fyldt med bizarre væsener og mærkværdige lande i Holbergs berømte samfundsutopi, nyoversat af Peter Zeeberg på Forlaget Vandkunsten.
Citat
Da den brølende tyr nu satte kursen direkte imod mig, blev jeg bange og så mig om efter et tilflugtssted. I min rædsel fik jeg øje på et træ ganske nær ved, og det forsøgte jeg at kravle op i. Men mens jeg var på vej op, sagde træet noget med en spæd, men alligevel skarp kvindestemme, ligesom et arrigt kvindemenneske, og et øjeblik efter fik jeg sådan en lussing med noget i retning af en flad hånd at det svimlede for mig, og jeg tumlede hovedkuls til jorden. Og som jeg lå der som ramt af lynet og var på nippet til at dø af skræk, hørte jeg fra alle sider en mumlen af stemmer og en støj som den der runger i slagterboder og torvehaller når vrimlen er størst. Da jeg åbnede øjnene så jeg at hele skoven omkring mig var levende, og engen var oversået med træer og buske – hvor der ikke før havde været mere end seks-syv stykker…
Da den unge student Niels Klim vil udforske en fjeldhule uden for Bergen sprænger den line, der holder ham fast. Klim falder direkte ned i jordens indre og lander på den lille planet Nazar, hvor beboerne er vise træer. Træerne tænker og bevæger sig så langsomt, at Klim i begyndelsen anser dem for dumme. Men langsomheden viser sig at have visse fordele. Planeten Nazar er en ægte utopi, træernes samfund er et retfærdigt samfund, hvor alle er lige og hvor de kloge, retfærdige og forstandige besidder de højere poster og hvor flid og dygtighed belønnes uafhængig af træernes rang.
Men ikke alle samfund i jordens indre er lige gode. Klim rejser fra land til land og til andre underjordiske planeter, hvor han møder de forskellige landes beboere og stifter bekendtskab med deres samfundsformer. Og som den Holbergske antihelt han er, gør han sig uheldigt bemærket overalt. Sidst i romanen bliver han konge over et rige bestående af menneskelignende skabninger, der opfører sig mere tåbeligt og primitivt, end alle de andre væsener han har mødt under jorden. Magten korrumperer den unge mand, og snart bliver det nye rige i jordens indre en uhyggelig genspejling af den brutale verden han selv kommer fra.
I det daværende dansk-norske rigsfællesskab præget af stor social ulighed og streng pietisme blev Holbergs samfundskritiske utopi ikke blot betragtet som kritisk og provokerende men som en direkte trussel mod staten. Holberg udgav følgelig værket anonymt og på latin, trykt i Leipzig.
Med denne, i øvrigt meget nydeligt indbundne og flot illustrerede nyoversættelse af værket, er det uundgåelige spørgsmål naturligvis: Er romanen fortsat aktuel i dag eller er den primært interessant som et historisk vidnesbyrd?
For en russer, en nordkoreaner, en pakistaner eller iraker er svaret ganske entydigt: ja. Ja, det er relevant at forestille sig, hvordan en stat ville se ud, hvis den havde et retssystem, der fungerede, hvis der var ligestilling mellem kønnene, hvis de basale frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden, var en ret, som ikke kunne anfægtes. Men for en dansker, hvad så? Det kan godt forekomme en anelse omstændeligt at blive trukket igennem det ene uduelige rige efter det andet, hvor borgere såvel som magthaverne bliver påduttet stort set hver eneste tænkelige karakterbrist. Og man sidder ofte med en fornemmelse af, at en pågældende episode – om det være sig eksempler på uduelige, dovne og magtsyge embedsmænd eller adelens latterlige privilegier – er et for længst passeret tog.
Men så alligevel. Nogle emner rammer lige i øjet. Langsomheden som en dyd for eksempel. Det høje tempo som præger de offentlige debatter i dag, TV-avisens absurd høje tempo, der hverken giver tid til refleksion eller forståelse, eller tanken om at ethvert emne, enhver forskning, ethvert problem kan blive fyldestgørende belyst og diskuteret på ganske få minutter, er alle eksempler på tendenser, der ville få stærk kritik af Holbergs vise træer.
Et andet eksempel på aktualitet er at finde i det overfladiske abekatte-land, hvor en konstant skiftende mode og en overdreven pyntesyge har ført landet i fordærv. De forfængelige aber bruger al deres tid og energi på at anskaffe sig nyt modetøj, da landet er sådan indrettet, at moden skifter hver eneste dag. Og den abe, der ikke har det seneste nye, kan ikke positionere sig. Abernes tankeløse forfængelighed er karikeret, men de negative konsekvenser, som det materialistiske liv har på samfundets økonomi og generelle sundhed, er sørgelig aktuel her midt i en verdenskrise forårsaget af overdrevent forbrug.
Peter Zeebergs oversættelse er fin og læsevenlig, og værket fremstår som helhed lækkert og indbydende. Kunstneren Ole Sporring har illustreret værket på fri og fantasifuld vis. Alt i alt en særdeles anbefalelsesværdig læseoplevelse.
