Grundig og spændende – Antony Beevor DEN SPANSKE BORGERKRIG
DEN SPANSKE BORGERKRIG er, som historisk faglitteratur i den lettere genre skal være. Den er spændende, uden at der bliver gået på kompromis med de komplekse problemstillinger, perspektivet er rigt og den efterlader læseren oplyst og nysgerrig efter mere. Den er kort sagt særdeles anbefalelsesværdig.
Monarkisterne, Carlisterne, Falangen, Det spanske KommunistParti, Det spanske Socialistiske Arbejderparti, Anarko-syndikalisterne… Forvirret? Det er det også god grund til at være, for fraktionerne i den spanske borgerkrig er svært omfangsrige. Blandt andet derfor er det en svær kunst at skrive om den spanske borgerkrig for de almindelige læsere, som ikke har særlige forudsætninger, uden at skulle generalisere så meget, at detaljen går tabt.
Men det er præcis hvad Antony Beevor formår i sin bog DEN SPANSKE BORGERKRIG, som er en opdatering af en bog fra 1982. Læseren bliver kyndigt indført i forskelle og modstridende interesser på de to fløje i borgerkrigen, som af Beevor bliver kaldt borgerkrigen i borgerkrigen. For de politiske uenigheder betød, at der både indenfor den nationalistiske og den republikanske lejr blev begået store grusomheder i egne rækker.
Med samme sans for formidlingens kunst indfører Beevor læseren i de internationale relationer, som påvirkede og blev påvirket af borgerkrigen. Fra Tyskland, Italien og Sovjet, som leverede våben og krav om ideologisk ensretning, til Storbritannien, Frankrig og USA, som gav stor indirekte støtte til Franco ved at underskrive en ikke-interventionspagt.
De internationale relationer er naturligvis ikke kun interessante i et snævert spansk perspektiv, og bogen giver et godt indblik i 30’ernes Europa, hvor Nazismen, Fascismen og Sovjetkommunismen styrkes.
Men det, der i sidste ende gør DEN SPANSKE BORGERKRIG til ualmindelig god i sin genre, er, at Beevor kommer omkring utrolig mange forskellige aspekter ved krigen. Et af dem er slagene, som beskrives helt ned til de militærtekniske detaljer. Et andet er en underliggende interesse for kulturen, som f.eks. resulterer i, at læseren ikke blot får at vide, at Madrids industri blev flyttet til metrotunneller, men også at Museo del Prados malerier blev evakueret til Valencia. Det kunne umiddelbart virke som en irrelevant detalje, men det er netop den slags småinformationer, som kan give en større fornemmelse af forholdene.
Endelig er Beevor suveræn til at beskrive de menneskelige forhold. Angsten, sulten og kummerligheden viser krigens konsekvenser på det menneskelige niveau. Det bliver understreget af billederne, som giver virkelighedsfornemmelse midt i alle de ideologiske og tekniske omstændigheder.
Jeg anbefaler derfor varmt DEN SPANSKE BORGERKRIG. Både til dem, der i forvejen interesserer sig for den spanske borgerkrig, og til alle dem, som går op i historiske, samfundsmæssige og politiske forhold.
