Gult. Flydende. Omringet. – ROSKILDE FESTIVAL 2013
I et fjernt hjørne af campingområdet ligger Domen i Dream City. Med sine store sekskantede vinduer, gør den halvkugle-formede Dome et godt væsen af sig på Dyrskuepladsen. Mindre iøjnefaldende er Forfatterskabet, som navnet på Roskilde Festivalens litteraturniche i warm-up dagene hedder.
Bag Forfatterskabet står forlagene Gyldendal og Rosinante & Co, og programmet, som løber mandag til torsdag, er mere hemmeligt end musikprogrammet. I hvert fald annonceres det først en uge før festivalen, ligesom det ikke er omtalt i det trykte program, man får udleveret, når man får sit armbånd. Sådan var det desværre også sidste år, og året før, i 2011, da scenen havde sin debut.
I det hele taget er der lidt rygmarvsrefleks over programmet, som ligner sig selv. Morten Søndergaard spiller på kaoss pads – tjek, Jens Blendstrup er sjov og charmerende – tjek, Mette Moestrups og Miriam Karpantchofs sure/sjove femiband She’s A Show – tjek. Lars Bukdahl præsentere igen unge digtere fra HVEDEKORN, men det er jo sådan set godt nok, når det (primært) er nye digtere.
Onsdag den 3. juli er vejret ikke med Festivalen. Det er koldt, og det småregner og blæser. Selvom Domens sekskantede vinduer er betrukket med gennemsigtigt plast (og under oplæsningerne endda repareres med en larmende hæftepistol), piber en kold vind gennem rummet. Der er i det hele taget noget ugæstfrit over lokalet, som med sine hårde trækasser som siddepladser ikke indbyder til, at man bliver hængende i mange timer og fordyber sig i dagens litteraturprogram.
Der er dog et godt fremmøde til dagens første programpunkt, som også er noget nyt i år – DR’s UNG KUNST. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem DR og redaktører på Gyldendal og Rosinante, som har udvalgt 12 forfattere, der mandag til onsdag får æren af at åbne Forfatterskabets scene på Roskilde Festival. Dagen starter hårdt ud med Victor Boy Lindholm, som ud over at være UNG KUNSTNER, også har haft tekster i SLAGTRYK og har fået digtet JUSTIN udgivet digitalt på Weltscherz.
Lindholms tekst er UNG og drejer sig tematisk om en medificeret og substansløs ungdomsidentitet, hvor man ’vækker sin MacBook’, før man vækker personen ved siden af sig i sengen. Livet er soundtrack, og man hører stemmer som en Spotify-playliste. Man vågner og føler sig som en nuttet GIF-fil, man tænker på Kanye West, har et Instagram-projekt i Netto, sætter hashtags på livet og føler sig ok. Det er sjovt og fyldt med buzzwords, Lindholm har sin egen stemme og kommer godt ud over scenekanten i sin oplæsning.
Karoline Ude læser som den næste hurtigt et par digte op, som man næsten ikke når at komme ind i, før det er slut, og Karoline Hvingelby slutter UNG KUNST-segmentet af. Hvingelbys prosa tager udgangspunkt i nogle relationer, kæresteforhold fornemmer mand. Først har den kvindelige fortæller knækket en tand og må til vagttandlægen, tandlægen siger upassende, at den lattergas hun får, også kan bruges som afrodisiac. I næste tekst af fortællerinden har parret lånt en onkels bil og vil egentlig til Jylland eller Tyskland, men den gamle Toyota holder kun til en tur i Zoologisk Have. Her opstår akavede øjeblikke, kæresten har taget en pose nødder med, som han fodrer aberne med.
– ’Du må ikke fodre dyrene’, siger hun og peger på et skilt ved siden af buret, der siger det samme. ’Posen er alligevel også tom nu’, siger han, og tømmer resten af posen i hånden og kaster håndfulden ind til den lille abe (citeret efter hukommelse).
Efter UNG KUNST tager Bukdahl og Hvedekorn over. Bukdahl indleder dansen med at læse en tjekkisk digter op fra et temanummer om Tjekkiet fra 1966. Derefter starter Jakob Slebsager Nielsen, som også læste op sidste år, sin oplæsning. Nielsen har en god, rolig fremførsel. Hans digte har noget uudgrundeligt ensomt over sig, et måltid der smager af ensomhed, en overhalende cyklist man tror er en gammel ven, men aldrig er det, trangen til at for tidligt ville ’hjem og forstå’ efter at have været ’ude at opleve’. Der er nogle fine ting, i et univers der er lige lovligt selvsmagende
– Har det lidt som blommen i et æg. Gult. Flydende. Omringet.
Caspar Erik Christensens digte har et slægtskab med Victor Boy Lindholms mediedigte, drejet over mod det mere nørdede og isolerede fremfor det sociale. Her kan man tilbringe hele dagen med at kigge ind i et webcam, ønske at man var en post-cyborg eller meditere over kloningsproblematikken i ALIENS 4: RESURRECTION. Diktionen er manieret og skælvende, og det passer godt til universet.
Det ville overraske hvis Signe Gjessing, som afslutter HVEDEKORN-segmentet, har en Facebook-profil. Hendes digtunivers er mere klassisk og abstraktionsniveuaet er højt, sfæriske og følende forbindelser skabes, og Jordkloden efterlades langt bagude. Det er svært at følge med i, når koncentrationsniveauet trues, som det gør på en festival.
Dagen på Forfatterskabet sluttes af med et musikalsk samarbejde mellem Morten Søndergaard og Rasmus Halling Nielsen. Lydfragmenter fra Søndergaard, blev ved maskiners hjælp brudt ned og manipuleret, loopet og lavet til rytmer. Halling Nielsen bidrog med tekstbidder i en stærkt forvrænget mikrofon. Seancen var nådesløs og avantgardistisk, og den drev de sidste tilskuere ud af Domen. Torsdag dag er Forfatterskabets sidste dag, inden det går løs med musikken.
