Hævnen er rød som rævens tykke hale – Sjón SKYGGE-BALDUR – ET FOLKEEVENTYR
Islandske Sjón (f.1962) har skrevet en vidende og vedkommende historie, der med held blander sagaens fortællekraft med øm poesi og krads kritik af manglende moral. Det er klart som nordlys, hvorfor netop beretningen om Skygge-Baldur i foråret blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris.
– Natten var kold og temmelig lang.
Sådan lyder den fulde tekst på side 18 i SKYGGE-BALDURs medrivende fortælling om først jægeren og ræven, siden den evnesvage pige og botanikeren og endelig om jægeren og rævens endelige opgør. Citatet indikerer, at fortælleren i Sjóns folkeeventyr ikke rutter med ordene, men her lader natten forløbe tavst ned over den blanke side. Der sker ikke alverden i bogen, der i et mættet forløb over 11 dage i januar 1883 rummer en fuldbyrdet historie om svigt, hævn og gode hjerter.
Rammehistorien om jægeren og ræven får sin fulde betydning afsløret i bogens fjerde afsnit, hvor de forrige tre løber sammen. Sjón viser i den enkle komposition, hvor sikker en fortæller han er og hvor få elementer, der skal til for at skabe universel spænding og følelsesfremkaldende litteratur.
Fridrik B. Fridjonsson er botaniker af europæisk tilsnit, og hans interesse for naturen spreder sig længere end til floraen. I et skrift af den engelske læge J. Langdon H. Down har han læst om asiatisk udseende og evnesvage børn, og netop sådan en ung pige, Abba, er ombord på det skib, der forliser udenfor Reykjanæs i 1868. Hendes liv som underholdning for skibets mandskab er noget mistrøstigt, indtil Fridrik tager hende til sig i de 17 år, hun endnu har at leve i. Abbas nærmere historie afdækkes først til sidst, men når undervejs at problematisere datidens syn på evnesvage – og dermed vore dages ditto.
SKYGGE-BALDUR er skrevet i et nænsomt sprog, der lader den islandske natur komme til udtryk, om det er en katastrofal lavine eller frelsen i at kvæde om gamle helte og afsige vers, når man er havnet i en umulig situation. Som f.eks. begravet i en lavine. Tonen er humoristisk og sympatisk overbærende overfor de til tider uheldige karakterer.
Overnaturlige hændelser sker helt naturligt og i overensstemmelse med tidligere synder eller dyder: Ret skal være ret og den renfærdige vil sove trygt. Den forhenværende (?) avantgardist Sjón viser her en udsøgt følsom side af sit kunstneriske virke, som sågar strækker sig til de indlejrede papirklip, der sammen med omslagstegningen er en fornøjelse at skue. Det visuelle indtryk fuldender en storslået oplevelse af en bog, som nok er lille, men som har et enormt format. Og måske en dag indgå i samlingen af nationale folkeeventyr, som den rettelig bør.
