Håndens arbejde – Richard Sennett HÅNDVÆRKEREN
Sociologen Richard Sennetts vil åbne det moderne menneskes øjne for håndværkets værdi.
Citat
Håndværkeren står ofte med modstridende objektive normer for høj kvalitet. Ønsket om at gøre noget godt for dets egen skyld kan undergraves af konkurrencepres, af frustration eller af personlig besættelse. HÅNDVÆRKEREN ser nærmere på disse dimensioner af færdigheder, engagement og dømmekraft på en specifik måde. Bogen fokuserer på den nære forbindelse mellem hånd og hoved. En god håndværker fører en dialog mellem en konkret praksis og sin tænkning. Denne dialog udvikler sig til underbyggende vaner, og disse vaner etablerer en rytme mellem problemløsning og problemafdækning. Relationen mellem hånd og hoved dukker op på områder, der er så tilsyneladende forskellige som murerarbejde, madlavning, planlægning af legepladser, cellospil – men alle disse praktiske aktiviteter kan køre af sporet, eller de kan forblive halvfærdige. Der er ikke knyttet nogen uundgåelighed til udviklingen af færdigheder, ligesom der ikke er noget bevidstløst mekanisk ved teknikken selv.
Richard Sennetts nye bog med titlen HÅNDVÆRKEREN er ikke vellykket. Men det er en sætning, jeg næsten ikke kan bære at skrive! For bogen er på en gang uhyre velskrevet, meget interessant, sympatisk, dens emne er vigtigt, og den er bygget op af fremragende eksempler, som – undskyld klichéen – faktisk flere steder gør os moderne mennesker klogere på os selv.
HÅNDVÆRKERENS hovedbestræbelse ligger i beskrivelsen af, hvad håndværk er – både sociologisk, etisk og idéhistorisk. Håndværk betyder hos Sennett ikke bare det, vi traditionelt kalder groft manuelt arbejde, men ethvert arbejde, der gøres godt og for sin egen skyld, og som giver mennesket en følelse af meningsfuldhed og stolthed. Problemet er ifølge Sennett, at godt håndværk i dag sjældent belønnes, ofte nedvurderes det, og vi forstår i dag ikke håndens arbejde i tæt forbindelse med åndens arbejde, men adskilt derfra.
Sennetts projekt er prisværdigt, og det underbygges ofte af fine, konkrete eksempler. F.eks. undersøges madopskrifter, håndværkets kamp mod maskinernes indtog, fremstillingen af musikinstrumenter og tunnelbygning.
Bogens virkelige problem ligger i dens helhed, der – på trods af forfatterens ihærdige forsøg på at lade som om, der er en – er ikke-eksisterende. For det er svært at samle de teknologiske bekymringer om, at mennesket i sin skaberiver er blevet i stand til at producere problemer, der langt overskrider, hvad det kan håndtere, med skarpe iagttagelser af moderne menneskefjendsk arkitektur, den franske encyklopædis oprindelse og fremskridt inden for pottemageri de sidste 6.000 år.
Et overordnet argument synes at være, at vi kan undgå, at teknologien løber løbsk, hvis vi har en forståelse af det, vi skaber, og en glæde ved det. Men det er næppe helt overbevisende, dvs. det fejler ikke noget i sig selv, men problemet ligger snarere i at tro, at løsningen blot kan findes i håndværket selv – og ikke i ydre faktorer, der sætter rammerne for håndværket i dag. Så længe det er så billigt at bruge og smide væk, vil de fleste f.eks. nok gøre dette i stedet for at reparere på defekte ting og sager.
Læseren får at vide, at HÅNDVÆRKEREN er første fritstående bind i en trilogi, der skal undersøge menneskets forhold til moderne teknik, og desuden er den et forsøg på en korrektion af den politiske filosof Hannah Arendts hovedværk MENNESKETS VILKÅR. Ingen af delene bliver man særlig klog på, da Sennetts filosofiske pointe både er svag og slet ikke underbygget af hans hav af anekdoter og beskrivelser af konkrete måder at udføre håndværk på.
Undervejs i læsningen af nogle af de fremragende kulturhistoriske afsnit i HÅNDVÆRKEREN, griber læseren nemt sig selv i at ønske, at bogen – i stedet for en forkromet teori om det moderne liv med for mange dagsordner – havde været en lille essaysamling med Sennetts historiske iagttagelser af en tid, der ikke længere er.
