Hår i ørene og hold i ryggen – Julian Barnes CITRONBORDET
Det er ikke sjovt at blive gammel. Men en guidet tour i alderdommens kringelkroge i form af elleve morsomme og sørgmodige noveller kan måske lette lidt på humøret.
Citat
Fra FRISØRKUNSTENS KORTE HISTORIE:
Drenge gav ikke drikkepenge. Det var måske derfor, frisørerne ikke kunne fordrage dem. De betalte ikke fuld pris, og de gav ikke drikkepenge. De sad heller ikke stille. Deres mødre gav dem besked på at sidde stille, og så sad de også stille, men det afholdt ikke frisøren fra at daske dem i hovedet med en håndflade, der var så hård som en machete, og mumle: ”Sid så stille.” Der var historier om drenge, der havde fået klippet det øverste af ørene af, fordi de ikke havde siddet stille. En ragekniv var et mordvåben. Alle barberer var galninge.
Julian Barnes var et meteornedslag i det britiske litterære etablissement, da han debuterede i starten af firserne, og han har hjemsøgt alt hvad der hedder prisoverrækkelser og ’årets bog’-kåringer i England lige siden. Hvis man har læst VERDENSHISTORIEN I 10 ½ KAPITEL eller hans kendteste roman, FLAUBERTS PAPEGØJE – om en sørgelig mand, hvis besættelse af den franske forfatter Flaubert leder ham ud i en tåbelig jagt på en udstoppet papegøje – ja, så er der jo ingen grund til at minde om, at Barnes er ekstremt fantasifuld både når det gælder indhold og stil.
Nu har Julian Barnes så rundet de tres år, og alderdommen har gjort sit første indryk. Det er dette uundgåelige livsvilkår, alderdommen, som er det tematiske omdrejningspunkt for novellerne i CITRONBORDET. Uanset om der bliver sladret, dyrket utroskab, jamret over uopfyldte drømme, knirket i ledene eller bare tysset på unge idioter, som ikke kan holde kæft, når de er i operaen, så hænger alderdommens tragedie over Barnes’ ubehjælpeligt halvtriste menneskeskæbner.
Genistregen ved samlingen er dens kolossale spændvidde i karakterer, tid og sted. Ud over naturligvis at trække på nutidens England (fra velhavernes London til ’the countryside’) kommer læseren bl.a. også et smut forbi en primitiv svensk bygd, hvor kærligheden smerter gennem årene, over Frankrig, hvor en gourmet i sin alderdom har mistet appetitten, til Sankt Petersborg, hvor den gamle russiske forfatter Turgenjev forelsker sig i en ung skuespillerinde.
Novellerne i CITRONBORDET kan lidt forsimplet deles op i to kategorier; de sjove og de sørgmodige. Barnes har et solidt greb om begge, og den ene kategori udelukker selvfølgelig ikke elementer af den anden.
I den morsomme ende hører f.eks. åbningsnovellen FRISØRKUNSTENS KORTE HISTORIE. Den giver et sjovt og originalt indblik i stakkels Gregorys liv gennem tre frisørbesøg henholdsvis i barndommen, ungdommen og alderdommen. Gregorys mangel på fodfæste i livet spejles i hans frustrerende mangel på held med at finde en frisør, som han ikke afskyer, og som da for fanden bare kan lade være med at spejle ham i nakken efter endt klipning.
I den modsatte ende af følelsesspektret finder vi den hjerteskærende historie FRUGTBURET, hvor en midaldrende mand må sande, at hans forældre måske ikke er – og aldrig har været – den velfungerende enhed, som han troede de var. Beskrivelsen af de to 80-årige menneskers klodsede forsøg på at starte livet på ny, og dets skræmmende udfald, udgør den bedste novelle i en samling, som for øvrigt ikke indeholder én eneste svipser.
Det kan i virkeligheden siges såre simpelt; her er ingen indvendinger, kun ros. CITRONBORDET er, sit triste emne til trods, en fryd at læse hele vejen igennem. Det eneste der ikke overrasker er, at den er ganske fremragende. På det punkt gentager Barnes sig selv.
