Helt uden nuancer – Tom Hermansen FØR JEG SIGER FARVEL
En af de sidste overlevende helte fra anden verdenskrig, Jørgen Kieler, fortæller idiosynkratisk om modstandskampen, overlevelse og moralsk klarhed. Stærke sager.
Citat
At de politikere, der var ansvarlige ved Besættelsen, nærmest naturnødvendigt kom til magten igen efter krigen, er utroligt. De er ikke til at udrydde, de er simpelthen ikke til at udrydde [latter]. Nå nu kradser jeg snart af, så behøver jeg ikke længere at bekymre mig om dem. Men jeg er godt tilfreds med at jeg overlevede modstandskampen og Porta, for de var ikke min død værd.
I en stærk og stærkt læseværdig samtalebog beretter Jørgen Kieler om tiden som modstandsmand under besættelsen og det lange liv efter krigen. Det er en moderne heltefortælling med en passende blanding patos og refleksion. Læseren får en introduktion til et ekstraordinært menneske sat i ekstraordinære omstændigheder. Særligt for os, der blev født, da krigen for længst var et svundet minde, er det nyttigt at lytte til et af de mennesker, der traf dét valg dengang. Før vi siger farvel.
Bogens tyngde er med rette lagt på tiden under krigen, specielt efteråret 1943 frem til befrielsen. Vi får beskrevet, hvordan Kieler først blev aktiv i den illegale presse, dernæst gik han i lag med jødeflugten til Sverige og forskellige sabotager, indtil han blev anholdt, sat i Vestre Fængsel, transporteret til KZ-lejr og endelig reddet med de hvide busser i april 1945. Oplevelserne i denne periode er – som Tom Hermansen konstaterer – både Kielers forbandelse og hans livseliksir. Det har givet traumer, men også livsvilje og et klart moralsk ror.
Traumerne først. Der er næppe nogen udenforstående, der kan sætte sig ind i den blanding af sult, amoral og desperation, der herskede i kz-lejren Porta Westphalica i vinteren 1944-1945. Overlægen Kieler fortæller klinisk og dog rørende om hændelserne i lejren, episoderne i minerne, brutaliteten fra tyskernes og medfangernes side, men også lyspunkterne, almindelige menneskers heltemod og sammenholdet blandt de danske fanger. Senere kommer vi med i Vestre Fængsel, hvor Kieler agerede hemmeligt postbud mellem modstandsfolkene og tog sig i agt for ‘Snogen’ og andre cellestikkere. Fortællingerne om oplevelserne under krigen krydres med Kielers refleksioner, over hvordan eftertiden har behandlet historien.
Hvilket bringer os til det klare moralske ror. Kieler drager konstante kontraster mellem de rigtige og de forkerte valg, de rigtige og forkerte holdninger. Kielers tanker flyver ganske hurtigt fra stikkerne og de uduelige og kujonagtige politikere under krigen via fodnotepolitikken til Kurt Westergaards Muhammedtegning. Det skorter ikke på eksempler på ødelagte venskaber og Kielers hidsige brevvekslinger med ikke-helte, som har et andet blik på samarbejdspolitikken end han selv.
Som læser får man ikke fornemmelsen af at være der selv – man får fornemmelsen af sidde på god afstand og høre et stolt, ældre familiemedlem fortælle sin version af historien med patos, stor detaljerigdom og en god portion idiosynkrasi. Tom Hermansens behandling af historien er forbilledlig, idet han holder sig i baggrunden og lader hovedpersonen tale direkte til læseren. Han træder til, når der er behov for kontekst, og en sjælden gang imellem stiller han endda kritiske spørgsmål. Det bliver dog aldrig nogen debatbog.
For at nyde bogen behøver man hverken dele Kielers blik på besættelsen eller samarbejdspolitikken, endsige bifalde hans trang til at vurdere alle sine medmennesker med det blik – om de ville have haft modet dengang. Hans fortælling er reflekteret, ærlig og meget personlig. Kun sin eventuelle medvirken til stikkerlikvideringerne forholder han sig tavs om. FØR JEG SIGER FARVEL tilbyder Kielers sandhed om hans handlinger og motiver og den moralske forpligtelse, som han og de andre modstandsfolk følte. Der er rigeligt at være taknemmelig for både som læser og som dansker.
