Hemmeligheder i New York – Siri Hustved EN AMERIKANERS LIDELSER
De komplekse mentale processer er omdrejningspunktet i Hustveds fremragende nye bog. Til trods for at romanen er super intellektuel, bliver den aldrig kedelig, for Hustved har spundet handlingen over flere effektive spændingsforløb.
Citat
‘Dr. Davidsen’, sagde han. ‘Nu er det kommet tilbage efter alle de år. Det er ikke som at huske, overhovedet ikke. Jeg føler rystelsen som dengang, det er som at opleve det igen. Jeg vågner op, da jeg mærker, at noget rammer mit ben, ingen smerter, kun eksplosionen, og så ser jeg det.’ En kronisk alkoholiker, mr. E., blev indlagt med trauma. Man havde drænet hans bughule for væske, men han blev sendt over til mig, da han havde skreget hele natten og vækket hele afdelingen. ‘Hvad ser du?’ sagde jeg. Hans ansigt var rynket og fyldt med brune pletter. han gned sig på kinderne med begge hænder. Hans arme rystede helt ustyrligt. ‘Harris oven på mig. Rodney Harris uden hoved.’ Trauma er ikke en del af en historie, det ligger uden for historien. Det er det, vi nægter at inddrage i vores historie.
Titlen på Siri Hustveds nye roman EN AMERIKANERS LIDELSER er umiddelbart lidt misvisende, for bogen omhandler ikke bare én amerikaners lidelser, men et helt netværk af lidende amerikanere. Måske ligefrem alle amerikanere?
Omdrejningspunktet er psykiateren Erik Davidsen og hans søster Inga, som bor i New York. De har mistet deres far, og da de gennemlæser hans dagbog, finder de indikatorer på, at faderen havde oplevet noget tragisk, og de går i gang med at opklare, hvad det var. Men der er andre tab og hemmeligheder på spil. Ingas mand, som var en kendt forfatter, er også død, og nu bliver Inga chikaneret af en journalist, som måske ved noget om ægtemanden, som Inga ikke gør. I det hele taget er det ”hemmelighedernes år”, som Inga siger.
Samtidig flytter den smukke Miranda og hendes lille datter Eggy ind i Eriks hus. Erik, hvis kone er gået fra ham, bliver betaget af Miranda, men Miranda har også en fortid, som hjemsøger hende. Hvem er det, der fotograferer hende, skærer hendes øjne ud af billederne og lægger dem på trappeafsatsen?
De umiddelbare handlingsforløb er forholdsvis banale, men de er effektive – det er en spændende roman. Men det står også hurtigt klart, at handlingsforløbene er skabeloner, som hjælper med at udfolde temaet i romanen; de komplekse mentale processer mennesker gennemgår. For personerne kæmper med et væld af ofte modsatrettede følelser. F.eks. Ingas datter Sonia, som savner sin far, men samtidig skal forholde sig til, at der dukker nye ubehagelige informationer op, som sætter ham i et andet lys. Selv psykiateren, som analyserer alle de andre, kan ikke helt gennemskue sig selv og sine reaktioner.
Temaet bliver behandlet både kompetent og interessant. Hustved har uden tvivl styr på den nyeste forskning, og bogen er intellektuel for alle pengene. Men Hustved kan også skrive, så følelserne kryber ind under huden på læseren. Derfor bliver romanen generelt vedkommende og ikke søgt i al sin klogskab.
Bogen udfolder flere generationer og deres særegne lidelser. F.eks. Ingas datters tumlen med at have oplevet attentatet 11. september på tæt hold, der spejles i Eriks og Ingas fars oplevelser som soldat i 2. verdenskrig.
Fælles for generationerne er, at de forsøger at skabe sig en fortælling om, hvem de er, og hvordan deres verden er. Den måde de konstruerer fortællingerne på, viser det vigtigste budskab i romanen: alle laver en fortælling om sig selv, men det er netop en fortælling. Det smertefulde og usammenhængende udelader vi, og hemmeligheder skabes.
EN AMERIKANERS LIDELSER er litteratur, når det er bedst. Bogen er spændende og klog på samme tid, og den giver i den grad stof til eftertanke. For hemmeligheder og fortællinger konstruerer vi alle sammen.
