Hieronymus i ørkenen – Michael Connelly MALSTRØM
Rå dialog, veldrejede plots og et afgrundsdybt had-kærlighedsforhold til L.A. udgør den røde tråd i bestsellerforfatteren Michael Connellys krimisaga om LAPD-detektiven Hieronymus ”Harry” Bosch. Nu foreligger tiende bind i serien på dansk.
Citat
Jeg vidste, at mit livs mission altid vil føre mig til steder, hvor ondt venter, til steder, hvor den sandhed, jeg måtte finde, ville være en hæslig og grufuld ting. Og alligevel drog jeg afsted uden nølen. Alligevel drog jeg afsted uden at være forberedt på det øjeblik, hvor ondskaben ville komme frem fra sin venten. Hvor den ville gribe fat i mig som et dyr og drage mig ned i det sorte vand.
Fundet af otte nedgravede lig i Mojaveørkenen på grænsen mellem Californien og Nevada, gåden om en tidligere politimands mystiske dødsfald og jagten på en seriemorder fletter sig sammen i amerikanske Michael Connellys tiende roman om Harry Bosch, der på dansk er kommet til at hedde MALSTRØM (originaltitel: THE NARROWS), og som med sit på én gang enkle, uhyggelige og ekstremt velfungerende plot er en af Connellys bedste.
Som det er tilfældet med de øvrige Harry Bosch-romaner kan MALSTRØM læses selvstændigt, men vanen tro genintroducerer Connelly figurer fra tidligere bind i serien, og handlingen i MALSTRØM ligger umiddelbart i forlængelse af en af Connellys selvstændige krimier, THE POET (ikke oversat til dansk) fra 1996. I takt med, at Connelly føjer stadig flere romaner til sit store forfatterskab (med i gennemsnit én ny bog årligt), tegner der sig således efterhånden konturerne af et tæt sammenvævet værk, hvor hver enkelt roman er forbundet på kryds og tværs med alle de andre – et helt lille univers af figurer, hvis placering bestandig veksler mellem centrum og periferi.
I dette univers er Harry Bosch et konstant tilbagevendende fikspunkt, men hans status er – som en spejling af det samlede værks dynamik – bestandig dubiøs, tvetydig: Et typisk træk ved Harry Bosch-romanerne er f.eks., at titelfiguren ved hver enkelt romans begyndelse enten lige har forladt korpset eller netop er vendt tilbage til det, mens han som regel tilsvarende i slutningen står overfor enten at forlade LAPD eller at være på spring til en genansættelse. Som opdager og detektiv befinder Harry Bosch sig således altid i et spændingsfelt mellem det institutionaliserede, statslige voldsmonopol og sin egen brutale lov, og det gør ham til en farlig helt. En mand, man kun nødtvungent henter ind, og kun når det brænder på.
I MALSTRØM foregår Harry Bosch’s efterforskning af vennen og kollegaen Terry McCalebs død under helt private former, men Bosch bliver ledt på sporet af den samme brutale seriemorder som FBI er i hælene på, og herfra er der ikke langt til en konflikt mellem den selvbestaltede detektiv og det føderale efterforskningshold. Sporene ender i ørkenen omkring Las Vegas, hvor den psykopatiske Backus – alias Poeten – har koreograferet et bestialsk comeback til ære for FBI-agent Rachel Walling, der, som læsere af THE POET vil vide, skød ham mange år tidligere. Myndighederne troede herefter, at Backus var død, men som det skal vise sig i MALSTRØM er han uhyggeligt levende, og Bosch og Walling må slå pjalterne sammen i jagten på ham.
Undervejs forelsker de sig, og MALSTRØM er i den forstand en klar henvisning til den første roman i Bosch-serien, DET SORTE EKKO (THE BLACK ECHO, 1992), hvor Bosch indledte sin smertefulde affære med FBI-agent Eleanor Wish, et forhold, som nu, efter ti romaner og et barn, er gået definitivt i opløsning. Ved at lade Rachel Walling krydse Harry Bosch’s bane signalerer Michael Connelly måske en ende på den ørkenvandring, Harry Bosch’s følelsesliv notorisk har været gennem hele sagaen, men som sædvanlig – uden at der skal afsløres for meget – efterlader forfatteren os med tvivlen. Vi ved ikke, hvor Harry Bosch går hen, når han går ud. Som i alle de øvrige Bosch-romaner er mørket den genkommende metafor, der knytter sig til Bosch’s perceptioner og refleksioner: Han kommer fra mørket og vender altid tilbage til mørket.
