Hinsides sabler og lunter i skægget KULTURO #33/ PIRAT
Det nye nummer af tidsskriftet KULTURO afliver forestillingen om piraten som træbenshæmmet romdrikker med papegøje på skulderen. Abstraktionsniveauet er højt, men ikke umenneskeligt højt, og holder man tungen lige i munden, er der meget at hente.
Citat
Havet har altid været et underorganiseret rum, hvilket har været med til at give pirater et frirum. Det har også bidraget til at sløre forskellene mellem sørøveri, krig og handel og til i helt særlig grad at skænke sø-røvere en særstatus (langt mere end landrøvere) som uden for det politiske fællesskab. Samtidig har havene i store perioder af den europæiske historie været vigtigere end landjorden for transport og kommunikation. Dette gjorde piraten til en endnu større trussel imod en allerede farefuld transport- og kommunikationsform. Havets strømme, som piraterne beherskede, og som beskyttede dem mod den landbaserede stats herredømme, er i dag i globaliseringens tidsalder blevet erstattet af de globale strømme af varer, mennesker, kapital og symboler. Den svære kontrol af havet er blevet suppleret med den svære kontrol af både den virtuelle og den reelle globalitet.
Fra Mikkel Thorups essay HAVET OG NETTET
Med jævne mellemrum opbringes skibe ud for Somalias kyst, og hvis skibet er tilpas stort, eller der er danskere om bord, finder historierne også vej til de danske avisers forsider. Vor tids pirater er forarmede fiskere, får vi at vide, som forsøger at tjene til dagen og vejen ved at afpresse udenlandske rederier for millioner af dollars. Som figur er piraten dog meget andet end en middelalderlig røver med moderne hjælpemidler, han er samtidig et modbillede til den bestående orden.
Tidsskriftet KULTURO forsøger med det nyeste nummer at indkredse forskellige aspekter af piraten i det, de selv kalder for en skitse af en moderne piratologi. Det er en fin idé, og artiklernes mangfoldighed demonstrerer til fulde, at der er nok at tage fat på.
Som appetitvækker lægger den århusianske lektor i politisk idéhistorie, Mikkel Thorup, ud med et stramt komponeret lille essay, der er et skoleeksempel i klar formidling. Thorup sætter havets territorieløse orden op over for den mere regulerede landjords ditto. Piraten er hersker af det flydende, og som sådan antitesen til det system af hegnspæle, som fikserer det landbaserede statsrum. Thorups essay bliver rigtig spændende mod slutningen, hvor det hævdes at man kan se internettets indtog som et udtryk for at ’havet er skyllet ind over landet’. Den moderne organisationsform går fra fast mod flydende, og piraten har derfor ikke længere monopol på sin praksis. Det er en interessant pointe, som jeg dog gerne havde set uddybet – f.eks. i en diskussion af markedskapitalismens udnyttelse af nettets mulighed for viral markedsføring, afsenderløse reklamer osv.
Teksterne er generelt korte, omkring syv sider, og det er klart en styrke, for det tvinger de akademiske æggehoveder til at fatte sig i korthed og skære ind til benet. Samtidig er der en fin variation og en god rytme vundet i at lade de videnskabelige artikler få følgeskab af skønlitterære tekster. Lars Skinnebach, Rasmus Nikolajsen og Amalie Smith har nye tekster med, og især Nikolajsens DEN ULYKKELIGE BOGHANDLER er en fin lille sag, som med sin afdæmpede tone indfanger det helt særlige, der er ved at videregive litteratur, man holder af.
KULTUROS piratnummer skyder i mange retninger, men det undrer mig, at man ikke har fundet plads til en artikel, der fokuserer mere specifikt på pirateriet, som det stadig udfolder sig – ikke bare ud for Somalia, men også på Mekong-floden, i det Sydkinesiske Hav og andre steder. Historikeren Thomas Heebøl-Holm kommer kort ind på emnet i slutningen af sin artikel om pirater og hegemoni, som er en interessant og oplysende tekst om pirateriet i Vestens historie, men ellers er resten af artiklerne som støvsuget for ’rigtige’ og farlige pirater. Dermed bliver nutidens pirater i lidt for høj grad reduceret til avantgardekunstnere eller idealistiske fildelere.
Trods sit sexede emne er KULTURO #33 ikke letfordøjelig hængekøjelekture, men den stramme komposition gør alligevel at indholdet ikke kun vil virke for bebrillede tilbedere af fremmedordbogen. Generelt navigerer tidsskriftet altså fint på formidlingens lunefulde hav, og når man træder i land igen, er man ikke bare blevet en del klogere på emnet, man har også været godt underholdt undervejs.
