Hissa, hussa, Hassasan – Yahya Hassan YAHYA HASSAN
Forfatteren hedder Yahya Hassan. Bogen hedder YAYHA HASSAN. Forsiden er sort, der er ingen bagsidetekst og alt – også kolofonen – står med store bogstaver. Yahya Hassan har skrevet årets stærkeste debutbog.
Digt
JEG TOG LIGHTEREN I LOMMEN GIK MINE SKYLDIGE SKRIDT
SATTE MIG I HJØRNET MELLEM RADIATOREN OG SOFAEN
LOD FLAMMEN SNAVE PLASTIKSTILKEN
JEG SAD DER TIL JEG IKKE KUNNE SIDDE DER MERE
GIK LIDT VÆK OG KIGGEDE FØRST PÅ FLAMMERNE
SÅ PÅ FAR
OG TÆNKTE AT DET VAR BEDST AT LADE HAM SOVE
fra PLASTIKBLOMST
Når du læser denne anmeldelse, er ret sandsynligt, at du allerede ved hvem Yahya Hassan er. Du har måske set ham i Deadline eller læst et interview med ham i Politiken. Måske har du endda også læst et af hans digte.
Du ved sikkert, at han er en ung mand på 18, vokset op i Aarhus V. og af palæstinensisk oprindelse. Du ved, at han nu går på Forfatterskolen. Og du ved, at han har, lad os bare sige været på kant med loven.
Normalt, når man får en debutant til anmeldelse, sker det uden en stor forhistorie, uden det store kendskab til forfatteren. Det stik modsatte er tilfældet med Yahya Hassan. Og det gælder ikke kun for mig, der kommer to uger senere end resten af det danske anmelderkorps. Det gælder for alle, der har læst og skrevet om bogen. Yahya Hassan ankom allerede inden YAHYA HASSAN udkom. En mængde artikler, interviews osv. gjorde Yahya Hassan – bogen og manden – til et debatindlæg en uge inden digtene stod på hylden hos boghandleren.
Men nu står de der og det er godt. YAHYA HASSAN fortæller om Yahya Hassans liv. Om indlæggelser, anholdelser, anbringelser, hjemmerøverier og overfald. Og om digtning og poesi. Selvom Yahya Hassans digte er meget ekspressive og højtråbende, er det også socialrealisme, der skildrer noget, som mest af alt ligner et marginaliseret parallelsamfund. En virkelighed, der skurrer højlydt mod den unge forfatters nye omgangskreds på Forfatterskole og forlag.
Digtene (og kolofonen for den sags skyld) i YAHYA HASSAN er alle skrevet med versaler. Jegets stemme råber nærmest ad læseren. Sproget i YAHYA HASSAN ligner til tider en rygende ruin, og der udspiller sig en sproglig kamp i linjerne mellem ‘EN GEBROKKEN DANSK / OG EN GEBROKKEN ARABISK’.
Tosprogetheden er et vigtigt tema i flere af digtene. Jeget taler to sprog, men er ikke flydende på nogen af dem. De er på hver sin måde fremmede for ham, men han formår at kombinere et meget karakteristisk århusiansk (ikk’å, træls, sårn) med det man i mangel af bedre kalder ‘perkerdansk’ (wallah, omvendt ordstilling, ‘en hus’).
Samlingens længste digt er også det bedste. ‘LANGDIGT’ er et tredive sider langt – ja, langdigt – der så at sige samler alle bogens temaer og bevægelser. Det er her, Yahya Hassans lyriske stemme står stærkest og brænder mest igennem. Hans stil er benhård, usentimental og konfrontatorisk, men til tider også hjerteskærende og sårbar.
Yahya Hassan er i det hele taget bedst når han skriver langt. Det gælder ikke bare ‘LANGDIGT’, men samlingen generelt: De helt korte digte er ofte de svageste. YAHYA HASSAN er bedst, når linjerne får lov til at samle fart og akkumulere over flere sider. Så viser han til gengæld også læseren små sproglige nyskabelser og en skarp og veludviklet sproglig opmærksomhed. Som f.eks. i LANGDIGT:
– MIG DA JEG VAR EN LILLE PERKER / MED MIN LÆRERES RACISTRÆNKER / JEG BLEV HURTIGT SMEDET UD AF FOLKESKOLE / SÅ KOMMUNE DE FANDT EN SPECIALSKOLE / OG EN TAXA TIL AT HENTE MIG HVER MORGEN
På mange måder udfylder Yahya Hassan en af litteraturhistoriens klassiske roller: Den vrede unge mand. Netop vreden er også drivkraften i hans lyrik. Men det er også fortvivlelse og en dyb, grundlæggende vredesfølelse og afmagt over for myndighederne, religionen og forældregenerationens svigt. Over for det liv, han har fået. Og den barndom, han ikke fik. I digtet FAR MIN UFØDTE SØN lyder det:
– JEG SPILDER TYVE LITER MØRKE / OG EN BARNDOM OP AD VÆGGEN / EN STENALDERHÅND EN PAPERBACK-KORAN / MÅSKE VILLE JEG HAVE ELSKET DIG / HVIS JEG VAR DIN FAR OG IKKE DIN SØN.
Selvom digtenes jeg gang på gang taler fra desperate og udsatte situationer, er vreden konstruktiv – der kommer jo digte ud af det!
Hvor længe Yahya Hassan bliver ved med at være talk of the town ved jeg ikke. Men faktum er, at hans debutsamling indtil videre er udkommet i syv (!) oplag på i alt 21.000 (!) eksemplarer og senest solgt til udgivelse i udlandet. Heldigvis er det litterær kunst på et så højt plan, at YAHYA HASSAN stadig ville være årets mest bemærkelsesværdige debut, om bogen så kun var kommet i et enkelt oplag på 300 eksemplarer.
