Historien, der går i ring – Christoph Hein EROBRING
Man bliver rystet og chokeret ved læsningen af Christoph Heins fremragende roman. Det er fortællingen om ‘os”’ og ‘dem’. Det er fortællingen om de, der kæmper trods nederlag og skuffelser. Det er den triste fortælling om historien, der går i ring.
Hovedpersonen Bernhard Haber og hans familie kommer fra Schlesien i Østprøjsen. Schlesien blev polsk i 1945, og familien Haber bliver derfor tvangsflyttet vestpå til Bad Guldenberg ved Molde i Sachsen. Der bliver ikke taget godt i mod dem i Guldenberg. Disse nye tilflyttere, der bliver kaldt ‘de fordrevne’, skal kæmpe for at få arbejde og accept i den lille by.
Bernhards far er snedker, men da han mangler en arm, bliver hans arbejde betragtet som en vittighed. Ingen kommer til ham med bestillinger, og da hans værksted brænder ned, er Bernhard og hans far ikke i tvivl om, at det er en påsat brand. Der bliver hele tiden spændt ben for dem. Men heldigvis er Bernhard stærk og stædig. Når der bliver spændt ben for ham, så rejser han sig op og kæmper videre.
Det er Bernhards kampgejst, der er drivkraften i hans liv og i romanens udvikling. Bernhard kæmper en hård kamp livet i gennem, men langt om længe oplever han, at denne kamp bærer frugt. Fra at have været én af byens fattigste, ender han med at sidde til bords blandt byens mest velhavende og indflydelsesrige mænd. Bernhard Haber kommer til tops. Men det er svært at komme derop uden af få blod på hænderne.
Den lille fortælling i romanen, som er fortællingen om Bernhards liv, bliver afspejlet i den store fortælling, som er DDRs historie. Handlingen i EROBRING dækker DDRs historie fra 1945 via folkeopstanden 1953 og Murens opførelse 1961 til Murens fald 1989 og til 1990-ernes nye gyldne tid. Og Bernhard er der hele tiden. Han er fortaler for tvangskollektiviseringen, han smuler mennesker, og stopper først med menneskesmuglingen, da der bliver bygget en mur foran ham. Da muren bliver bygget, har han tjent så mange penge, at han nu kan bygge sit eget værksted, og Bernhard falder langsomt til i Guldenberg.
Romanen er bygget kronologisk op af fem monologer. Det er Bernhards klassekammerat, hans ungdomskæreste, en menneskesmugler, hans svigerinde og til sidst hans nabo, der fortæller. Det skaber afveksling i tonen, især når det er de to kvinder, der fortæller. Den unge pige-tone er overraskende godt ramt. I det hele taget disse monologer troværdigt skrevet og meget autentiske. Bernhard er hele vejen igennem hovedpersonen, men udover hans historie får vi fortalt historier fra dagligdagen i DDR. Der er hovedsagligt grå og triste skæbner, vi ser, men indimellem dukker de farverige fortællinger op. Mest fantastisk er fortællingen om den farvestrålende Babsy, som alle i byen bliver forelsket i.
Overordnet set handler EROBRING om ”de fremmede”, der kom til Tyskland efter 2. Verdenskrig. Men som man får læst sig gennem romanen, opdager man, at denne handling ikke kun kan hensættes til perioden efter 2. Verdenskrig. Dette er en roman med et universelt tema: ”De fremmede” og ”os andre”. Der kan drages mange skræmmende paralleller mellem den tid og vores tid i dagens Danmark. Deres kampe, misforståelserne og den konstante mistillid, de møder. Desværre bliver det i romanen tydeligt vist, hvordan historien går i ring, og hvordan ”de fremmede” altid vil blive mødt med skubben og mistillid.
Tag hatten af for Bernhard Haber, der blev ved med at rejse sig, når han blev skubbet omkuld. Tag hatten af for Christoph Hein, der skrev denne vigtige roman. EROBRING er trist og uhyggelig. Og særligt når man opdager, hvor meget den minder om vores virkelighed, bliver man forskrækket. Men samtidig er den opløftende, morsom og fuld af livskraft og gå-på-mod.
