Af | 3. september 2013

Historiens klang gennem afghanske generationer – Khaled Hosseini OG BJERGENE GAV GENLYD

Endnu engang giver Khaled Hosseini et indblik i en række afghanske skæbner. Og endnu engang farer persongalleriet omkring, så der er risiko for at blive tabt undervejs.

Citat

Idris nikker. Det med hjemmebiografen var hans idé – han har altid ønsket sig sådan en. Men nu bliver han helt flov bare ved tanken. Han føler slet ikke, alt det her har noget med ham at gøre – Jason Speer, køkkenskabene, gulvene i kobberkedel, hans børns basketstøvler til hundrede og tres dollars, og chencnille-sengetæppet i sovevørelse – al den energi, han og Nahil har lagt for dagen for at anskaffe sig alle de ting. Nu synes han, frugterne af hans ambitioner er direkte frivole. De minder ham om den groteske forskel på hans liv og det, han så i Kabul.

OG BJERGENE GAV GENLYD tager sin begyndelse i en lille afghansk landsby i efteråret 1952. Landsbyens beboere er plaget af fattigdom, og den kolde vinter truer med at lægge de mindste i graven. Det er årsagen til at familiens midterste, Pari, bliver solgt til en rig, barnløs familie i Kabul. Ved at følge Pari til Paris, hendes bror til USA, en læge i Grækenland, samt dem der er blevet tilbage i Afghanistan, giver romanen indsigt i den skæbne, Afghanistan giver sine børn.

Egentlig er dele af historien rigtig fin, velskrevet, og man glæder sig til at læse videre. Især når det handler om Paris tidlige liv i Afghanistan. Men undervejs bliver lidt for mange skæbner filtret ind i hinanden, og da ikke alle virker lige troværdige, bliver det med tiden for meget af det gode. Dog har alle en form for relation, og da historien slutter i Californien 2010, bliver de fleste ender bundet sammen.

Hosseini, der selv er afghaner og bosat i USA, gjorde sig bemærket på den internationale forfatterscene, da han i 2003 udkom med DRAGELØBEREN. Den handler om to afghanske drenge, der trods social ulighed er uadskillelige, indtil først en uheldig udvikling af en uskyldig barneleg og siden de mange afghanske krige tvinger dem fra hinanden. I 2007 udgav han UNDER EN STRÅLENDE SOL, der handler om, hvordan Afghanistans historie afføder skæbner, der trods svig og smerte kæmper for en plads i verden.

Det er samme tema, han fortsætter i OG BJERGENE GAV GENLYD, og man næsten fristes til at læse de tre romaner som en trilogi, om end det – i hvert fald officielt – ikke er forfatterens hensigt. Men både hver for sig og til sammen viser de, at det gode og dårlige i mennesket ikke er så sort og hvidt. I hvert fald ikke i tilfældet Afghanistan. For nok giver det store rifter i hjertet, når man læser om, hvordan lille Pari så koldt bliver givet bort og revet væk fra sin højtelskede bror Abdullah, men forældrene har også deres grunde. Og det er netop, hvad Hosseini prøver at vise. I den forstand handler OG BJERGENE GAV GENLYD om, hvordan det ikke er så lige til at stå fast i en verden med så gyngende grund som den, fattigdom og krige skaber under fødderne på hans karakterer.

Ved at lade sit persongalleri fare den halve verden rundt, viser han, at Afghanistan giver genlyd, uanset hvor de er. Måske skinner Hosseinis afghanske baggrund lidt vel meget igennem undervejs, og man kan godt blive lidt træt af en underliggende tone, der fortæller, at vi i vesten aldrig kan udtale os om – endsige forstå – noget så komplekst som Afghanistan. Dog overrasker han alligevel, og med sit utrolige, voluminøse persongalleri kommer han faktisk så vidt omkring, at man fornemmer en grobund for påstanden.

Med OG BJERGENE GAV GENLYD serverer Hosseini en generationsroman, der ikke så meget handler om en generation afgrænset af nogle årtier, men en generation bestemt af de bjerge, der udgør Afghanistans grænse. Der er mange grunde til at kritisere Hosseinis litteratur. At den er vedholdende og omstændig er to grunde, der overraskende nok gør romanen værd at læse.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Roman,

Læs også