Hjerterne på rette sted – Montanaprisen 2013 TAG OG LÆS!
da hun vandt Montanas litteraturpris 2012.
Foto: Jeppe Carstensen
Det blev Ursula Andkjær Olsen, der vandt dette års Montanapris for sin digtsamling DET 3. ÅRTUSINDES HJERTE. LitteraturNu var med, da prisen blev uddelt på Testrup Højskole i fredags.
For en forfatter, der har skrevet ti tykke polyfont flagrende digtsamlinger samt flere fagbøger og en hel masse andet, virker Ursula Andkjær Olsen en smule mut. Hun har netop vundet Montanas Litteraturpris, og det eneste hun siger, er ‘tak’. Og så tilføjer hun: ‘fra alle mine hjerter’.
Det er fredag og sidste dag i årets udgave af litteraturkurset Tag og læs! på Testrup højskole, udenfor festsalen falder sneen i mørket, og for et øjeblik siden var det anmelder ved Information Kamilla Löfström, der stod på scenen og læste dommerkomitéens begrundelse for valget af Ursula Andkjær Olsen op. Det lød sådan her:
–Montanas Litteraturpris for 2012 tildeles Ursula Andkjær Olsen for digtsamlingen DET 3. ÅRTUSINDES HJERTE, som i en stram, storladen komposition gennemskriver smertelige erfaringer af adskillelse og forening og indføjer disse i et politisk og almenmenneskeligt rum. Bogen betegner et nybrud i forfatterskabet og et kæmpe skridt frem for dansk poesi gennem sin forening af systemisk stringens med en lidenskab, der uvægerlig forplanter sig til den for hvert nyt afsnit mere bevægede og betagede læser.
Mere digtagtig
Det med nybruddet i forfatterskabet lyder rimeligt. I de tidligere bøger har Ursula Andkjær Olsen dyrket en flaksende flerstemmighed, hvor det ikke altid er let at blive klog på, hvem der taler, og hvorfra der tales, og jeg har da også hørt hende sige i flere interviews, at hun ikke er en forfatter, der skærer ind til benet.
Men i DET 3. ÅRTUSINDES HJERTE er det alligevel, som om Ursula Andkjær er begyndt at skære ind til benet, ja hun er vel nærmest begyndt at skære ned i det. Digtene er blevet mere lakoniske, jeget mere fast, ja, digtene er vel i det hele taget kommet til at ligne digte mere. Måske er det dét, der har fået anmelderne til at smide endnu flere hjerter efter Andkjær, end de plejer. Hvad ved jeg? I hvert fald har der været bred enighed om, at DET 3. ÅRTUSINDES HJERTE er en af Andkjærs allerbedste bøger, og det siger ikke så lidt.
Hele ugen er de nominerede bøger blevet diskuteret, og flere af forfatterne har været forbi Testrup for at læse op. Om torsdagen blev Ursula Andkjær Olsens bog diskuteret sammen med Jonas Rolsted og Nielsen af et kritikerpanel bestående af litteraturforsker Elisabeth Friis, forfatter og kritiker Thomas Thurah og Basilisk-redaktør og digter Rene Jean Jensen. Sidstnævnte snakkede blandt andet om, at DET 3. ÅRTUSINDES HJERTE er en abstrakt bog, der ligesom hænger i en bobbel over verden og kun ét sted stikker snabelen ned i den virkelighed, vi kender, nemlig dér hvor jeget pludselig siger: ‘Derfor slikkede jeg pik på Enghave plads’.
Hvilket fik Elisabeth Friis til at indvende, at bogen måske nok er abstrakt, men at den først og fremmest handler om noget meget jordnært, nemlig om det at blive mor. Thomas Thurah sagde blandt andet, at DET 3. ÅRTUSINDES HJERTE er en bog, som ‘undersøger’ (et ord som ellers er blevet en anmelderfloskel, der stort set har mistet sin betydning). Men i tilfældet Ursula Andkjær Olsen er det altså sandt – bogen undersøger virkelig.
Værket i baggrunden
Nu står hun så på scenen, Ursula Andkjær Olsen, med blomster i hånden og scenelys i ansigtet og træder sig selv over tæerne i sine Dr. Martens-støvler, og i et øjeblik træder bogen, som det hele har handlet om hele ugen, i baggrunden, og forfatteren træder frem. Men kun et øjeblik. For så tager hun DET 3. ÅRTUSINDES HJERTE op og begynder at læse:
–Med panden vendt imod vest sidder en kvinde, imellem hendes ben sidder en anden kvinde med panden vendt imod vest, imellem den anden kvindes ben sidder en tredje kvinde med panden vendt imod vest, imellem den tredje kvindes ben står den nye sol op. Med issen vendt imod øst sidder en mand på knæ og hænder, og over ham, med issen vendt imod øst, krummer sig en anden mand på knæ og hænder, og over ham, med issen vendt imod øst, krummer sig en tredje mand på knæ og hænder, og over hen over ham går den nye sol ned.
