Horton-Sagaen på russisk – Fjodor Dostojevskij EN GRØNSKOLLING
Dostojevskij har formået at skrive en vaskeægte sæbeopera med så megen dybde, at man ville tro det uforeneligt. Intet mindre end et intrigant mesterværk fra en af litteraturens kæmper.
Citat
Jeg synes at når nogen ler, er det i de fleste tilfælde ikke rart at se på. For det meste kommer der noget nedrigt til udtryk i et menneskes latter, noget der fornedrer den leende, selv om den der ler næsten aldrig er vidende om det indtryk han fremkalder; på samme måde som man ikke ved hvordan man ser ud i ansigtet, når man sover. Hos en er ansigtet klogt selv i søvne, hos en anden, selv en klog person, får ansigtet et dumt, og derfor latterligt udtryk i søvne. Jeg ved ikke hvad det skyldes; jeg vil blot sige at både den der ler og den der sover, for det meste ikke ved noget om deres ansigt. De allerfleste mennesker forstår slet ikke at le.
Suk, tænkte jeg, da jeg gav mig i kast med EN GRØNSKOLLING fra 1875. Jeg havde tidligere kastet mig over Fjodor Dostojevskijs (1821-1881) FORBRYDELSE OG STRAF, men kom kun halvvejs igennem – elendighederne ville ingen ende tage, og jeg holdt simpelthen ikke til det. Jeg kunne allerede fornemme den sibiriske kulde bare ved at læse navnet Dostojevskij. Men selv om melankolien straks er at finde i EN GRØNSKOLLING, er elendighederne erstattet af en underspillet tragisk komik.
Historiens fortæller Arkadij Dolgorukij (ikke at forveksle med de fyrstelige Dolgorukij’er) forsøger med sine erindringer at opdrage sig selv og lære af hele den dramatiske episode, der udspiller sig i bogen. Fortællingen kredser om Arkadijs familie og venner og de hændelser, der har gjort ham til den person, han (i skrivende stund) er. Det føles næsten umuligt at gengive disse hændelser, da Arkadij for det meste selv ikke aner, hvad der foregår. Erindringerne er nedskrevet nogenlunde kronologisk, men fra både den daværende og den nuværende Arkadijs synspunkt.
EN GRØNSKOLLING er en vaskeægte sæbeopera. Persongalleriet er stort, og for at forvirre den ikke-russiske læser yderligere har alle karakterer både to og tre forskellige navne, alt efter hvem der taler til dem, taler om dem, eller forsøger at manipulere dem. Dertil kommer, at ingen siger, hvad de mener, eller hvad de egentlig ved. Forvirringen er total. Og spændingen er næsten ubærlig. Hvilke hemmeligheder gemmer Versilov (Arkadijs biologiske far)? Hvad skete der mellem ham og Makar Ivanov (Arkadijs moders ægtemand)? Dette er kun et par af de spørgsmål, Arkadij forsøger at finde svar på i første del af EN GRØNSKOLLING.
Bogen er inddelt i tre dele, og udover udredningen af Arkadijs vanskelige familieforhold gennemgås i første del også hans ‘idé’: Han vil være lige så rig og magtfuld som en Rothschild. Han vil klippe alle bånd til sin familie og leve af salt og brød, mens han med ihærdighed og omhu opbygger sin enorme formue. Men tingene går aldrig, som man har planlagt, og inden længe må planen lægges på hylden, idet intrigerne når nye højder i bogens anden del.
På dette tidspunkt har man som læser allerede forstået, at Arkadij i kraft af sin ungdom og uvidenhed ikke bliver indviet i de hemmeligheder, som alle de andre går og bærer på. Vær forberedt på krummede tæer og ængstelige suk, når han i ét væk overreagerer og farer op i teenageagtige humørsvingninger i forsøget på at forstå, hvad der egentlig foregår. Det bliver næsten for overdrevet.
I anden del af EN GRØNSKOLLING bliver spørgsmålene kun flere og hemmelighederne kun følsommere. Ved Katerina Nikolajevna (den gamle fyrstes datter), at Arkadij har ‘dokumentet’? Og hvad er hendes forhold til Versilov?
I tredje del af bogen accelererer dramaet. Grønskollingen Arkadij befinder sig i centrum af en højst følsom affære. Versilov er sporadisk sindssyg og handler derefter, og alle prøver at vende enhver situation til egen fordel. Til slut må alle hemmelighederne frem i lyset, og som læser lapper man den søde forløsning i sig – efter 580 sider med tilbageholdte informationer og uforståeligt motiverede handlinger.
Udover at være en glimrende psykologisk roman giver EN GRØNSKOLLING et spændende blik ind i datidens Rusland. Adelens rolle er mindsket, folket er rastløst, og socialismen er på fremmarch – alle gør sig tanker om det russiske folks rolle, mens en pels og en pariseraccent stadig er et must for enhver dannet russer. Klasseskellene er tydelige, slægtens historie uforanderlig, men fremtiden endnu uvis.
Hvis man kan overkomme de associationer til elendighed og russisk vinter, der følger Dostojevskijs navn, vil man i EN GRØNSKOLLING finde ud af, hvorfor Dostojevskij fortsat fremstår som en af vor tids største forfattere. ‘Et psykologisk tour de force’ står der på bagsiden af bogen – og EN GRØNSKOLLING er intet mindre. Dostojevskij spinder et overlegent net af spænding, indsigt og humor. Efter at have vendt den sidste side forstår man, at enhver forvirring, enhver undren, var intenderet og velovervejet. Dette gør EN GRØNSKOLLING til et sandt mesterværk og en roman, der fortjener at blive udgivet igen og igen.
