Af | 1. juli 2013

Hun ønskede både at dø og at bo i Paris – Gustave Flaubert MADAME BOVARY

Flauberts klassiker er et udødeligt mesterværk, hvor fortælleren smukt balancerer og manipulerer læserens ambivalens overfor titelfiguren – og ikke går af vejen for også ætsende at grille resten af persongalleriet. Formidabelt velskrevet, stadig frisk og djævelsk morsom er det bare at tage for sig af de litterære lækkerier.

Citat

Det handlede kun om kærlighed, elskere, elskerinder, forfulgte kvinder, der dåner i ensomt beliggende lysthuse, postilloner, der bliver slået ihjel ved hvert postskifte, heste man skamrider på hver eneste side, mørke skove, urolige hjerter, højtidelige løfter, gråd, tårer og kys, robåde i måneskin, nattergale i buskadset, herrer, der er tapre som løver, blide som lam, dydige som ingen mennesker er, altid velklædte, og i stand til at udgyde tårer som vand fra krukker. I et halvt år sad den femtenårige Emma og svømmede hen i dette affald fra de gamle læsekabinetter. Senere kom hun til Walter Scott og blev grebet af historiske ting, forestillede sig dragkister, vagtrum og omvandrende sangere. Hun drømte om at leve på en gammel borg som en borgfrue i langt kjoleliv, siddende hele dagen under de spidsbuede vinduers kløverornament, med albuen støttet mod stenkanten og hånden under hagen, mens hun ser ud mod en rytter med hvid fjerbusk, der kommer galopperende på sin sorte ganger i det fjerne.

For et moderne, identitetshungrende menneske, er Flauberts roman fra 1857 imponerende relevant og på kornet den dag i dag. For selv om tiden er en anden, hvem kan så sige sig fri for ønsket om lidt mere fyrværkeri i trivialiteternes trummerum? Og gåden omkring, hvordan man opnår – om ikke andet så bare momenter af – meningsfuld lykke, er stadig et lunefuldt livsprojekt for de fleste af os.

For den livsbegærlige titelfigur, kan ikke engang moderrollen give tilværelsen indhold, hvilket, da bogen kom frem, blev anset som både demoraliserende og potentielt samfundsomstyrtende. Flaubert måtte af samme grund en tur igennem retssystemet, hvor han dog endte med at blive frikendt. Det kan virke lidt voldsomt i dag, men Emma Bovary er til dato en helt igennem fantastisk romanskikkelse, der formår at sætte sindene i kog. Undertegnede tog sig eksempelvis i henholdsvis at føle med hende og have lyst til at stikke hende en flad. Det er mesterligt gjort.

Virkeligheden kan ikke andet end skuffe, og Emma er på en gang tåbelig og til grin med sine krukkede romantiske drømme og samtidig hjerteskærende som skønhedssøgende sjæl, der desperat kræver drama og lidenskab i sit småborgerlige liv. I sit eget selvbillede er hun skabt til et rigere liv med højere horisonter og brede parisiske boulevarder, så de provinsielle, flade realiteter virkeligheden byder hende, er tæt på ubærlige. Utilfreds og evigt rastløs sværmer hun for ideen om et liv på de høje nagler, hvor alt er liv, død og passion – som hun kender det fra de romantiske romaner, hun ’har forlæst sig på’ i ungpigeårene.

Selv med et par elskere er hverdagen i ’den lille sløve by’ Yonville som hustru til den middelmådige og enfoldige landlæge Charles – ‘plat som et fortov’ – en skærende kontrast til disse ekstravagante fantasier, og det udpensles ondt af fortælleren, som ikke lægger fingrene imellem i sine bidende karaktertegninger. Hverken af Emma eller nogen anden. Med stilistisk perfektion, naturalistisk schwung og kitchet metaforisk for-meget-hed accentuerer Flaubert effektfuldt sin satire via sproget. Om Emmas lyder det bl.a. lakonisk:

– For hende var livet koldt som et loftsrum, hvor tagvinduet vender mod nord, og kedsomheden var som en tavs edderkop, der væver sit spind i alle de mørke hjørner af hendes hjerte.

Derouten for den yndige, syndige lægefrue bliver uundgåelig, men hun skal grueligt meget igennem, inden hun får sin dramatiske afslutning, der vitterligt – og helt i romanens sarkastiske ånd – er en romanheltinde værdig. Suzanne Brøgger har skrevet et glimrende forord til dette nyoptryk af Hans Peter Lunds udemærkede oversættelse fra 2004, og med et mesterværk i denne kaliber, behøver man måske heller ikke anden undskyldning for en genudgivelse.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Klassiker, Roman,

Læs også