Husker I Bisgaards berusende scoring? Jesper B. Korndal – EUROPA CUP ONSDAGE
Jesper B. Korndal har skrevet en slemt nostalgisk række fodbolddigte, der ikke rækker ud over omklædningsrummets indforståede snak, men måske er perfekt til ægte aficionados.
Digt
Første kamp
Valby Idrætspark
Lars Højer
last chance
William Prunier
pressemøde 96
Aabrink
troner frem
proklamerer
Henrik Larsen
er hentet
dette er
danmarks dyreste køb
nogensinde
mellem 2
klubber
han er ny
anfører
Mate Sestan
nr. 26
købt
beset
Toto Cup
Make
don
sæsonkort
klistrende fjedrende
Nedre C
beton
Det første, der slår mig, når jeg læser EUROPA CUP ONSDAGE, er, at bogen ikke er skrevet til mig. For mig er det ikke en sjælden følelse. Der er masser af bøger, der i højere eller mindre grad føles ikke-skrevet-til-mig-agtige. Det gælder fx en god del af den litteratur, der er ældre end mig, men det drejer sig altid om, at bøgerne føles skrevet til netop nogle andre end mig. I dette tilfælde føles Jesper B. Korndals digte i den grad skrevet til kendere af fodboldhistorie.
Fodbold er ikke digtenes tema, det ville kræve, at fodbold blev undersøgt som fænomen, i en eller anden forstand, kulturelt, æstetisk, politisk, måske eksistentielt. Fodbold er for digtene selvindlysende smukt og godt. Digter-jegets personlige forhold til fodbold kan siges at være et sekundært og nostalgisk behandlet tema i digtene, men det store omdrejningspunkt er simpelthen gyldne minder fra fodboldhistorien, en slags kanon af mål og kampe, frisurer og kontroversielle klubskift. Det kan fx lyde sådan her: ‘Pescara/ første runde/ i 92/93 / Romas store/ indkøb/ Cannighia/ trukket offside/ af/ Sivebæk/ oprykkeren/ vinder/ 0-1 på det/ olympiske stadion’. Og jeg vil gerne læse digte om saksespark og hentehår og underdogs, der vinder, men problemet er, at begivenhederne slet ikke er til stede i digtene; der henvises blot. Det er den enorme indforståethed, digtene er skrevet med, der forhindrer mig i at føle eller tænke ret meget, når jeg læser dem. De opbrudte sætninger gør, at digtet læses helt staccato, og det understøtter formelt indforståetheden. Det er, som om læseren gerne skal standse ved hver stump information, hvert egenavn, og rigtig nå at mindes, inden de næste ord falder.
Men jeg har ikke noget at mindes. Jeg ved ikke, hvilken kamp ovenstående digt taler om, ligesom jeg ikke kender ‘David Platts snurretop’ eller ‘Linekers hånd i semien’, ‘katten Shilton’ eller ‘Bisgaards berusende scoring’. For mig virker det helt magisk. Jeg ledes til at tro, at man blandt fodboldkendere kan nøjes med benævnelsen, at navnene alene fremkalder alt, hvad man behøver af billeder og tilknyttede følelser.
Heldigvis får jeg via digtenes mere biografiske spor af og til smugkig ind i jeg’ets fodboldverden. Et digt slutter fx med linjerne ‘men Elkjær scorede/ og sommerferien var kun lige/ begyndt’. Her der faktisk et lillebitte portræt af et barns bevidsthed, hvor Elkjærs scoring og sommerferiens begyndelse, som det naturligste i verden, er lige gode løfter for fremtiden. Et andet sted står linjerne ‘det simple/ smukke/ udvalg/ i/ bland selv/ 93/’, og de har sammen pludselig vilje til at fortælle og beskrive inddragende, men det er små oaser i den store indforståede og med linjebrud udstyrede gennemgang af fodboldhistorie.
Digtsamlingen er trykt i et bredt coffee table format og forsynet med et farvefoto i højglans af bold, græs, fodboldstøvler og tilhørende ben, og det er måske netop på sofabordet, som inspiration til samtale og kilde til genkendelsens glæde blandt kendere, at digtene kan leve fuldt ud.
I hvert fald: Jeg lod min fodbold- og litteraturglade ven bladre i bogen. Jeg spurgte, om han kunne lide digtene. Han smilede og svarede, at det havde han ikke tænkt over endnu, han havde travlt med at mindes ‘Linekers hånd’.
