Husker du duften af sprinklervæske? – Rikke Bakman GLIMT
Rikke Bakman har begået en fremragende tegnet roman, som fortryller med sine glimtende barndomsminder.
Allerede ved første blik på Rikke Bakmans tegnede erindringsroman står det klart, at vi har at gøre med en anderledes udgivelse. Bogens form er ikke rektangulær, men kvadratisk som en forvokset pixibog, og forsiden består af et gammelt fotografi af forfatteren og hendes søster, som cykler lykkeligt hen over en åben strand. Titel, genre og forfatterens navn står skrevet med blyant hen over billedet, og der er lavet en lille pil fra navnet og ned til den mindste af de to små cyklister.
Forsiden er første lille billede i den perlerække af fragmenter, der udgør GLIMT. Rikke på seks år er på ferie med sin familie ved Vesterhavet, og handlingen udspilles over én enkelt dag i midten af firserne. Vi følger den lille pige på jagt efter en undsluppen undulat, på køretur til iskiosken og på cykeltur i klitterne – alt sammen små glimt af en feriedag, som tilsammen danner en erindring. Bogen er bygget op med en tegning pr. side, og der veksles kyndigt mellem handlingsbærende billeder og flot malede landskaber og uvejrsmættede himle.
De små stumper kommunikerer lige så vel stemninger og dufte som fremadskridende handling. Rikke og søsteren sidder i bilen på vej til kiosken, da faderen sprøjter sprinklervæske på forruden og lader duften af rensemidlet blande sig med hans cigaretrøg. Det er en levendegørelse så vellykket, at læseren selv fornemmer, hvad pigerne må have indsnuset.
Fortællingens blyantstegninger er holdt i en barnlig naiv stil. Stregen virker spontan, og billederne er malet op med farveblyanter. Det barnlige præg understreges af manglen på perspektiv og proportion – fjerne genstande kan være lige så store som nære, og personernes hoveder er gigantiske i forhold til resten af kroppen. Det fungerer godt, og den nedbarberede tegnestil giver en følelse af et unikt indblik i Rikkes verden, som den tog sig ud netop den dag.
Sproget følger billederne i den forstand, at barnets ligefremme talesprog (med indbyggede stavefejl) bærer de små historier frem, men det er samtidig åbenlyst, at teksten er forfattet af en fortæller med sans for de usagte markører, sproget indeholder. Dialogerne virker ægte, og tonen er gennemført almindelig og dagligdags, hvilket giver hele romanen en høj grad af autenticitet.
GLIMT er en fantastisk flot bog, og det lykkes i den grad Bakman at male et knitrende klart billede af sin barndoms landskab. Det er en verden, hvor klitter tager sig ud som bjerge, og harer bliver til forunderlige vidunderdyr. Samtidig er det et smukt tværsnit af en forgangen tid, hvor fodboldspillere gik i korte shorts, og hvor man kaldte sine søskende for ’ogginok’. Man kan kun takke forlaget Aben maler for endnu en gang at berige det danske marked med en kvalitetsudgivelse.
