Hvad er liberalisme? – Michel Foucault BIOPOLITIKKENS FØDSEL


I en række forelæsninger fra 1979 undersøger en af det 20. århundredes mest interessante filosoffer, hvordan liberalismens opstod, og hvilken indflydelse den har i dag.

Citat

Alle de, der bærer ved til den store statsfobis bål, skal vide, at de svømmer med strømmen, og at det, der egentlig bebudes overalt, og det i de sidste mange år, er en reel stats- og statificeringsmindskelse og en mindskelse af den statsformende og statsformede guvernementalitet.

Filosoffen Michel Foucault er mest kendt for sin tese om menneskets snarlige død, sin diskursanalytiske undersøgelser af magt og sin på mange måder uafsluttede undersøgelse af seksualitetens historie. Selvom disse emner synes at udgøre meget mere end én forskers livsværk, kan de langt fra dække de mange problematikker, som den franske tænker havde under luppen.

Det understreges ikke mindst af de længe ventede udgivelser fra hans tid som forelæser på Collège de France i Paris. Forelæsningerne er præget af vovemod, nysgerrighed og en tænkning, der hele tiden er undervejs. Tre elementer vi også finder i forelæsningsrækken BIOPOLITIKKENS FØDSEL fra 1979.

BIOPOLITIKKENS FØDSEL var tiltænkt en undersøgelse af Foucaults begreb om ’biopolitik’, dvs. en politik, der har befolkningen for øje og som opstod i 1700-tallet. Før denne tid handlede det ikke om at regere for at få en sund eller uddannet befolkning, men om at gøre staten magtfuldere og rigere.

Foucault taler dog kun indirekte om dette interessante begreb, da forelæsningerne hurtigt kommer til at handle om liberalismens fødsel og den tyske og amerikanske neoliberalisme i dag. Til sidst må Foucault erkende, at BIOPOLITIKKENS FØDSEL i sin helhed blev ’helliget noget, der blot skulle have været dens indledning.’

Men helt misvisende er forelæsningernes overskrift ikke. Foucault ser nemlig en sammenhæng mellem liberalisme og biopolitik. Det er først i de liberalistiske tanker om samfundet, at befolkningen som politisk problem opstår. Den liberalistiske idé om, at staten skal være minimal, afsløres i de historiske analyser som tvetydig, da den omfatter en omsiggribende regulering af befolkningen, der ikke er så naturlig og ahistorisk, som liberalisterne hævder.

BIOPOLITIKKENS FØDSEL er i udgangspunktet en ujævn affære. Det er ikke altid klart, hvorfor Foucault dvæler ved en mindre væsentlig detalje, for snart at skøjte over en række vigtige overvejelser – flere steder lover han endda at vende tilbage til et givent emne, hvilket han langt fra altid gør, som udgivelsens fine og tekstkritiske noteapparat viser.

Men der er et helt særligt liv og en speciel filosofisk spænding i at følge Foucault forelæse. Undersøgelsen af liberalismen, og den indflydelsesrige neoliberalisme især, er meget spændende og ikke gjort mindre nutidig med sidste års finansielle nedsmeltning. Men det helt særlige i BIOPOLITIKKENS FØDSEL, scoopet ved forelæsningsrækken, er måden, som Foucault med sin enorme belæsthed og næsten maniske nysgerrighed arbejder sig frem på.

I dag har alle hørt om den uddannelsespolitiske floskel om den ’forskningsbaserede undervisning’. Men begrebet lyder eksotisk i en dansk studerendes øre; eksisterer det egentlig længere? Det, kan vi nu med selvsyn konstatere, gjorde det i en overfyldt forelæsningssal i 1979.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *