Hvad er meningen? – Kazuo Ishiguro SLIP MIG ALDRIG


Den japansk-britiske forfatter har skrevet en dystopisk roman, der rejser en debat om kloning, meningen med livet og menneskets ønske om at lege Gud. Det er en tankevækkende roman, som er svær at slippe.

SLIP MIG ALDRIG er fortalt af den 31-årige Kathy H, som er vokset op på børnehjemmet Hailsham, et ukendt sted i England. Her har hun haft en god og tryg barndom sammen med andre børn, der alle har det tilfælles, at de er forældreløse. Og det er de i ordets sandeste betydning, for der har aldrig været hverken en mor eller en far i nærheden af dem. De er skabt i et reagensglas med henblik på at blive donorer.

Som romanens handling skrider frem, og som børnene vokser op, går det langsomt op for både dem og læseren, hvad der skal ske med børnene. Meningen med deres liv er at redde andres liv, de rigtige menneskers liv. Disse kloner skal som voksne donere deres indre organer. Og (som alle ved) når man har doneret fire gange, så dør man. Eller rettere, man ‘afslutter’, som det så klinisk bliver kaldt, da døden ikke findes i deres bevidsthed.

Det uhyggelige ved romanen er, at den på stort set alle måder synes at give et realistisk billede af virkeligheden. Det er et England i slutningen af 1990-erne, der bliver portrætteret, med regn, slud, biler, huse, musik, forelskelse, venskaber, skænderier og alt, hvad der ellers hører til en normal tilværelse. Det er denne verden, de klonede børn vokser op i. Og fordi denne verden er så velkendt for læseren, kan man på uhyggeligste vis let sætte sig i deres sted. Og så bliver det ekstra skræmmende, når man finder ud af, hvad der skal ske med de klonede børn.

Kathy H. fortæller romanen direkte til læseren i et talesprog, der bærer præg af et lavt tempo. Hun er en meget omstændelig fortæller, og det har både fordele og ulemper. Ulempen er, at man kan miste tålmodigheden. Fortællingen skrider til tider meget langsomt fremad, og der bliver skudt nogle omveje og foretaget nogle gentagelser. Men fordelen er naturligvis, at man som læser bliver holdt hen, lige så længe som hovedpersonerne gør. Vi opdager sandheden sammen, og det holder spændingen i live.

SLIP MIG ALDRIG er i sandhed svær at slippe efter endt læsning. Det præsenterer en god fortælling, og den minder om, hvad romanen kan, når den er bedst: Nemlig rejse spørgsmål, som den selv kun antyder et svar på.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *