Hvad hjertet er fuldt af … – Stendhal OM KÆRLIGHEDEN
Hvad gør en forfatter, der er dybt forelsket i en uopnåelig adelsdame? Den franske forfatter Stendhal (1783–1842) skrev en lidenskabelig og personlig afhandling om kærligheden, der stadig idag er både vedkommende, dybsindig og morsom, på trods af en til tider langsommelig argumentation og forvirret form.
Citat
Hvis Ideologi er en detaljeret beskrivelse af idéer og alle de dele de kan bestå af, er den foreliggende bog en nøjagtig og detaljeret beskrivelse af alle de følelser der indgår i den lidenskab vi kalder kærlighed. Jeg kender ikke noget græsk ord der betyder afhandling om følelserne, på samme måde som ideologi betyder afhandling om idéer.
Mellem 1819 og 1822 skrev den franske forfatter Stendhal en afhandling om kærligheden og dens væsen. I disse år gennemlevede han en voldsom forelskelse i den italienske adelsdame Matilde Dembrowski, hvis litterære saloner var et tilløbsstykke i det italienske kulturliv. Forelskelsen var alt andet end gengældt, og Stendhals forhold til Dembrowski resulterede aldrig i andet end en række pinagtige bejlerier, en årelang forfølgelse og altså i sidste ende en bog.
Stendhals oprindelige tanke var at forfatte et tyndt hæfte, der skulle vække opsigt i den intellektuelle kreds omkring hans udkårne. På den måde håbede han, at hæftet skulle nå frem til Dembrowski, og at han dermed kunne vinde hendes gunst med sine ord og sine velovervejede tanker. Da denne avancerede form for kurmageri slog fejl, ændrede Stendhals bogprojekt karakter. Han skrev ufortrødent videre og brugte sine kærlighedskvaler som brændstof til sin fyldepen. Med et væld af erindringer, iagttagelser og anekdoter forsøgte han at skabe, hvad han selv kalder en nøjagtig og videnskabelig beskrivelse af kærlighedens galskab.
OM KÆRLIGHEDEN foreligger nu på dansk i en flot udgave på tre bind bestående af 568 sider. Stendhal havde tydeligvis problemer med at afgrænse og afslutte sit værk, og hele udgivelsens tredje bind består udelukkende af forskellige forord, kapitler og strøtanker, der først blev udgivet efter forfatterens død. Derudover er bogens form intet mindre end forvirrende, og værkets opbygning med mange korte kapitler og skiftende stilarter bliver hurtigt en rodet læseoplevelse. Men det er samtidigt netop dette litterære rod, der gør bogen interessant.
Teksten er ligeså vægelsindet som en nyforelsket teenager. Det ene øjeblik læser man dagbogsnotater, det næste anekdoter. Pludselig befinder man sig midt i en filosofisk udredning, og øjeblikke efter bliver man belært om sammenhængen mellem geografi, vejr, politik og kærlighedens manifestationer. Alt imens Stendhal hårdnakket påstår, at han forholder sig nøgternt til sit stof, og at han med videnskabens gnavenhed vil beskrive den kærlighed, der har skabt så meget ravage i hans personlige liv.
-Jeg gør mig alle tænkelige anstrengelser for at være tør. Jeg vil pålægge mit hjerte tavshed, skønt det mener at have meget at sige.
Men hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, og ligegyldigt hvor meget forfatteren forsøger at dæmme op for sine følelsers udbrud, lige lidt hjælper det, og jo længere man bevæger sig ind i teksten, desto tydeligere bliver udleveringen af personen bag. Tekstens facader ramler sammen om ørerne på Stendhal, og hans videnskabelige afhandling forvandler sig til et litterært maskespil, der spejler forfatterens eget følelsesliv i sit væld af læresætninger, sladder og filosofiske udredninger.
På den måde opnår Stendhal et utroligt ærligt udtryk, og på trods af en række grinagtige og pseudovidenskabelige postulater, tæller bogen en hel del passager, der både er poetiske, dybsindige og i sine holdninger ganske forud for deres tid med hensyn til kønsroller og kvindeidealer. Det er særligt morsomt, når den midaldrende forfatter hen over forskellige kapitler forklarer teenagepigers følelsesliv i detaljer, eller når han metodisk og vildt generaliserende opregner forskellene på kvinder og deres måde at elske på i henholdsvis Frankrig, Italien, Tyskland, Amerika og Arabien. Man kommer virkelig vidt omkring i OM KÆRLIGHEDEN, og selv om visse dele af bogen bestemt er mere vedrørende end andre, her 190 år efter dens tilblivelse, skal vi være glade for, at vi nu kan læse denne klassiker i en flot dansk oversættelse.
OM KÆRLIGHEDEN kan sagtens læses som en række morsomme, melodramatiske og eftertænksomme tanker om kærlighedens væsen, men den vil især være interessant for den, der interesserer sig for Stendhals biografi og hans verdensopfattelse. Bogens forord af Horace Engdal giver en særdeles god og fyldestgørende introduktion til emnet, hvorfor man også kan nyde bogens litteraturhistoriske og biografiske dimensioner uden på forhånd at være bekendt med Stendhal eller hans forfatterskab
