Hvis historie? – Kirsten Folke Harrits & Ditte Scharnberg FORTÆLLING OG FORTÆLLERE
Rodet og ustruktureret artikelsamling om arbejdet med at indsamle ældre arbejderes erindringer i Århus.
Citat
For tiden er der i uddannelses- og kulturinstitutioner og i offentligheden mange, der er optaget af fortællingen og den enkeltes historie. Det er en ganske anden situation, end da talemåden ‘fortællingen er død’ gjorde sig gældende. Men hvem fortæller, og med hvilket perspektiv beskæftiger man sig med fortælling? Er det de allerede offentligt kendte, der træder frem, eller kan andre få stemme som fortællere? Er erkendelsesinteressen i overensstemmelse med den dominerende tidsånd individualiserende, eller kan andre forståelsesmåder og perspektiver være virksomme?
I 1982 gik de to århusianske kulturforskere Kirsten Folke Harrits og Ditte Scharnberg i gang med at indsamle gamle arbejderes livshistorier. Hundredvis af interviews blev til hundredvis af lydbånd og tusindvis af sider der fortæller arbejdernes historie som de selv erindrede den. Resultatet er et enestående kildemateriale der i dag findes på Arkivet Arbejdererindringer i Århus. Det er indsamlingen af disse materialer der er omdrejningspunktet for denne bog der består af i alt 8 artikler, der er trykt i forskellige fagtidsskrifter i perioden fra 1988 til 2006.
Selvom bogen kredser om emnet arbejderkultur, kommer arbejderne dog næppe til at sende bogen til tops på bestsellerlisterne. Emnevalg såvel som sproget er nemlig meget akademisk, og den henvender sig dermed til den lille kerne af kulturforskere med speciale i arbejderkultur.
I den første artikel beskrives projektets ydre rammer og der redegøres for hvordan indsamlingen af arbejdererindringerne foregik. I senere artikler beskrives de forskellige metodiske og teoretiske problemstillinger som forskerne stødte på undervejs i forløbet samt deres arbejde med at formidle arbejderkulturen. Hver for sig er artiklerne såmænd spændende nok, og det er især interessant at læse de teoretiske overvejelser omkring erindringens placering i krydsfeltet mellem litteraturvidenskab, sociologi og historievidenskab. Desværre skæmmes helhedsbilledet dog af et urimeligt højt antal unødvendige gentagelser.
Næsten alle artiklerne indledes med en beskrivelse af projektet og det bliver hurtigt irriterende hver gang at få hele forhistorien præsenteret. Men ikke nok med det. De samme situationer bliver fortalt igen og igen i de forskellige artikler, og det samme er tilfældet i forbindelse med teoretiske og metodiske redegørelser.
De mange gentagelser er naturligvis en konsekvens af, at artiklerne oprindeligt har været bragt i ikke mindre end 6 forskellige tidsskrifter over en periode på 18 år. Det kan imidlertid være svært at begribe hvorfor forfatterne har valgt at udgive disse gamle artikler frem for at sammenskrive dem til en sammenhængende tekst. Ikke engang et sammenfattende kapitel er der blevet plads til, og det er medvirkende til at give et indtryk af bogen som uigennemtænkt og ubearbejdet.
Det er synd, for bogens klodsede form overskygger dens ellers meget spændende indhold. Der er nemlig massevis af interessante betragtninger. Især refleksionerne omkring hvordan arbejdernes fortællinger og kulturhistorie gennem tiden er blevet undertrykt af magthaverne har perspektiver, der rækker ud over de snævre arbejderkulturhistoriske rammer.
Når alt kommer til alt er det dog ikke nok til at gøre bogen læseværdig. FORTÆLLING OG FORTÆLLERE skal nok finde sit publikum blandt de fagfolk den henvender sig til, men for alle andre er den ikke noget anbefalelsesværdigt bekendtskab.
