Hvium genbesøgt – Ida Jessen EN MAND KOM TIL BYEN
I Ida Jessens nye noveller leveres portrætter, stemninger og tableauer indlysende og overbevisende.
Citat
Det blev nat, uden at det var til at mærke på lyset. Stadig var der en konstant trafik af småbåde ind og ud af vigen. Bålene døde hen, og folk gav sig til at springe over dem. Gløderne fik de fordrukne ansigter til at lyse, og råbene og latteren gjaldede mod klippesiderne. Assistenten talte længe og kom ind på sit liv og sin fortid og alle de krævende livsvalg og alle de tomrum, hun var kommet igennem. Af og til prøvede han at komme til orde, men hver gang afbrød hun ham, som om hun vidste, hvad han ville sige. Men han ville jo ikke sige noget, bare bolle hende.
Fra novellen Vindmøllemand
Ida Jessens forfatterkarriere er efterhånden sat på skinner og kører derudaf. Det ses både i de store priser, som Jessen har modtaget de senere år, og det ses i særdeleshed i de litterære værker, der stråler af sikker hånd og eminent fortællerevne og tillige i den frekvens, hendes bøger udkommer. I novellesamlingen EN MAND KOM TIL BYEN spinder Jessen både videre på parallelverdenen i Hvium og på barske egne i Nordnorge. Der trækkes linjer tilbage i forfatterskabet, som på eleganteste vis kompletteres og nuanceres med de nye noveller. Læsere af romanerne DEN, DER LYVER (2001) og DET FØRSTE JEG TÆNKER PÅ (2006) vil genkende Ragna og Pauli fra Brogård. Fire af samlingens noveller handler om familien på Brogård og den mystiske tilflytter Enis, som først kommer til byen – og dermed lægger person til titelnovellen – og siden indfinder sig som daglejer på Brogård.
Udover novellerne fra Brogård er der to fra Nordnorges lumske farvande og tre uden fysiske forbindelsesled, men med den tematiske sammenhæng, at de handler om mennesker, der ikke er sikre på deres plads i livet. Novellesamlingen er bygget symmetrisk op med en Brogård-novelle, en ene-stående novelle, en Nordnorge-novelle, en Brogård-novelle på hver side af midternovellen ’Men Grand vendte om’, der bliver samlingens omdrejningspunkt. ’Men Grand vendte om’ er en mildest talt urovækkende novelle om lægen Grand, der af flere omgange besøger to gamle mænd ude i en skov. Det anes, at der foregår noget suspekt blandt de to gamle, men læseren lades i stikken, da novellen slutter. På vej hjem fra sit natlige lægebesøg hos Antonsen og Ejlersen sidder lægen i sin bil og kommer til at tænke:
– … imens han gennemgik den sidste time igen og igen, stod det hele mere og mere gruopvækkende klart for ham, og endelig glemte han sig selv: Hvad lavede Ejlersen derinde nu? Han så på sit ur. / Klokken var kun tyve minutter over fem. / Han havde kun været væk i tyve minutter.
Hvad Ejlersen har lavet i de tyve minutter, får vi aldrig at vide, men Ida Jessens veltrænede suspensemuskel får læseren til at tro det værste. Nej, det allerværste. Det mest uhyggelige ved novellerne er den psykologiske realismes uanede dybder i de skildrede karakterer. Med få ord mestrer Jessen at skildre et menneske eller et møde mellem to af disse, så læseren ubesværet forestiller sig den hele person. Som altid er hendes diktion lydefri og præcis, så novellerne fremstår som ridset i glas; uomgængelige og perfekte. Til den vågne læser er der spor til de tidligere Hvium-romaner, og til den nøjsomme læser er der fintmærkende stemningskræs at hente i de utallige nøjagtigt nuancerede øjeblikke.
Ida Jessen bliver bedre bog for bog. Nu er det spændende, om der kommer flere historier fra Hvium-egnen, eller om hun fortsætter ad de uhyggelige, de norske eller et helt tredje spor. EN MAND KOM TIL BYEN er i hvert fald en særdeles velskrevet, velkomponeret og overbevisende novellesamling.
