Hvor er sneen fra i fjor? – af Rasmus Nikolajsen
Digteren Rasmus Nikolajsen imødekommer Lars Bukdahls ønske om en kildeliste til sit værk ALTING ENDER MED ET BRYLLUP, og diskuterer hvorvidt skønlitteratur generelt bør udstyres med noter.
Citat
Og det er ikke første gang Nikolajsen producerer remixes: i sin forrige (herlige) bog Frihed og sex på rejsen, 2003, remixede han sangen ”Frihed det bedste bud” (i flere gear!) og Frank Jægers digt ”april, april”: ”Kærestepar, tag mine hænder på/ køleskabet stikker ud sin snude/ og en gabestok udbringer glad/ julens gode: denne selvmordsknude.” Og forrige år afleverede Nikolajsen et helt litteraturvidenskabeligt speciale, ekstensivt refereret i min WA-føljeton Karikeret Alfabet under ”N for Rasmus Nikolajsen”, der handlede om remix og sampling fra Eliot til Nikolajsen og senere lod sig kondensere til artiklen ”Last Night a DJ Shaved My Wife” i Den Blå Port 74, 2007, der også indeholdt remixes af digte af Aarestrup og Tom K.
I samtlige nævnte tilfælde afslørede Nikolajsen selv forlægget, det gør han ikke og atter ikke i Det ender altid med et bryllup [sic] (mellem original og remix?) og det er som antydet skandaløst lidt, jeg gennemskuer, så jeg råber med Nick Cave på stereoanlægget: ”WE CALL UPON THE AUTHOR TO EXPLAIN!!!!!”, i al diskretion bare, i et norsk net-tidsskrift fx….
– uddrag af Lars Bukdahls anmeldelse i Weekendavisen d. 1. august 2008.
I anmeldelsen af min digtsamling ALTING ENDER MED ET BRYLLUP (Weekendavisen, 01.08.2008) undrer Lars Bukdahl sig over, at jeg her ikke som tidligere har udstyret værket med noter, til trods for, at værket remixer og sampler en anseelig mængde eksisterende litteratur. Som den litteraturnørd og litteraturelsker Bukdahl er, vil han gerne vide præcis hvilken. Denne kommentar vil forhåbentlig hjælpe ham og andre, men det er mit håb at den også vil fungere som et indlæg i en bredere diskussion. Da stadig mere ny litteratur bygges på ruinerne af allerede eksisterende litteratur (et emne jeg tidligere har berørt i artiklen ’Last Night a DJ Shaved My Wife’ (Den Blå Port 74)), bliver spørgsmålet ’noter eller ej?’ tilsvarende mere og mere relevant.
Noterne kan skygge for værket
En årsag til at ALTING ENDER MED ET BRYLLUP ikke er udstyret med udførlige noter er, at jeg frygtede de ville afskære læsere fra en umiddelbar oplevelse af hele værket. En note vil altid kaste opmærksomhed på den del af værket den omhandler, hvormed man risikerer at resten af værket ufortjent kommer til at henligge i skygge. Et godt eksempel på hvor galt det kan gå med noter, er T.S. Eliots langdigt THE WASTE LAND hvis noter har fået mange læsere til at mene at THE WASTE LAND er et sammensurium af allusioner eller henvisninger, der trin for trin skal reddes ud under læsningen, i stedet for at læse det som det det er; nemlig verdens nok mest vellykkede stykke collagelitteratur (hvor der så godt nok åndssnobbet primært klippes fra verdenslitterære højdepunkter; Eliot burde have oplyst, at han også klippede fra fx MY PAST, en højkulørt selvbiografi af en grevinde Marie Larisch og sågar fra bartenderslang (’HURRY UP PLEASE ITS TIME’)).
Man kan sagtens danse til et godt Fat Boy Slim-nummer uden at vide hvilken basgang han har samplet og forhåbentlig kan man også læse ALTING ENDER MED ET BRYLLUP uden at kende de forskellige forlæg. Et andet godt argument for at undlade noter er, at litteraturnørder som fx Martin Johannes Møller der på sin blog skrev at ”det er en dejlig fornemmelse” at have opdaget en Francois Villon-stump i et af mine digte, får en ekstra gevinst ud af selv at finde frem til nogle af forlæggene. Et sæt noter ville spolere denne detektivleg, der svarer meget godt til når der for DJs eller andre musiknørder, går sport i at opspore hvor forskellige samples er hentet fra.
Lyt til teksternes samtale
Der er dog også gode argumenter for noter. Man kan fx hævde at det er elitært at udelukke noter, fordi man så afskærer ikke-belæste læsere fra en del af oplevelsen (omvendt kan man hævde at noter er elitære, fordi forfatteren her vigter sig med sin belæsthed…). Under alle omstændigheder kan noter fungere som en invitation til nørdernes fest ved fx at give en forståelse af de præmisser værket er skabt på (Eliots noter synliggør jo faktisk for alle at her er tale om en collage) samt ved lokke læseren på nye udflugter i den litteratur der er samplet fra. En del af læseoplevelsen kan nemlig være, ikke mindst i forbindelse med deciderede litterære remix, at lytte med på teksternes indbyrdes samtale. Desuden kan forfatteren bruge noterne offensivt til at åbne nye fronter i den fiktion de forventes at forklare eller mere generelt som et middel til at propogandere for et bestemt litteratursyn.
ALTING ENDER MED ET BRYLLUP er en selvstændig komposition hvori mange af digtene på en eller anden vis er udsprunget af eksisterende litteratur. Dog er betegnelsen spinoff i denne forbindelse ofte mere præcis end remix: Der er tale om digte der tager afsæt i en eller anden detalje i en eksisterende tekst og så forsøger at udfolde denne i en ny retning. I enkelte tilfælde er ’detaljen’ så et helt digtfragment af Sapfo, en digtstrofe eller et sangvers og kan derfor også kaldes remix. Men oftest er der tale om et meget fragmentarisk og gennemmanipuleret tyveri: Visse sætninger er overført direkte (fx Francois Villons: ’men hvor er sneen fra i fjor?’), visse koncepter og idéer er hugget og moderniseret og en hel masse sætninger – oftest fra god, gammel litteratur, men også fra avis- eller internetopslag m.m. – er blevet grundigt manipuleret og indgår i samlingen i en helt ny kontektst. Enkelte digte og en masse linjer er sprunget ud af ikke-litterære forlæg, fx konkrete reality-observationer, refleksioner over mit privatliv eller samtaler.
Udforsk ingenmandslandet
Årsagen til at der ikke fulgte noter med bogversionen af ALTING ENDER MED ET BRYLLUP er, udover den allerede antydede (at jeg frygtede de ville suge opmærksomhed til sig på bekostning af poesien), at jeg håbede de manglende noter ville stå som en slags protest mod åndelig ejendomsret. For mig er det at arbejde med allerede eksisterende tekst så selvfølgeligt, at jeg oftest ikke noterer forlægene ned. Jeg er ikke altid selv sikker på hvad der kommer hvorfra og hvordan og kan i det hele taget ikke få øje på en klar forskel mellem at finde og bearbejde og at finde på. Jeg er ikke sikker på, at det sidste overhovedet kan lade sig gøre, men tror snarere at al poesi i en eller anden forstand er en bearbejdning af eksisterende sprog og former. Under alle omstændigheder har jeg den største forståelse for, at man ønsker at arbejde videre med poesien og udforske ingenmandslandet mellem de forskellige tekster og jeg har derfor samvittighedsfuldt og efter min som porcelæn skrøbelige hukommelse konstrueret en i sagens natur ufuldstændig kildeliste:
s. 5: Om lidt er vi sammen…
Digtet er et spinoff på ’Om lidt, saa er vi skilt ad/Som Bærrene på Hækken’ fra Aarestrups digt ’Angst’.
s.7: et kranie i mudder…
Er et remix eller måske snarere en undersættelse af ’My Favorite Things’ fra musicalen The Sound of Music af Rodgers & Hammerstein:
Raindrops on roses and whiskers on kittens
Bright copper kettles and warm woolen mittens
Brown paper packages tied up with strings
These are a few of my favourite things!
Cream colored ponies and crisp apple strudels
Doorbells and slay bells and schnitzel with noodles
Wild geese that fly with the moon on their wings
These are a few of my favorite things!
s. 8: Om lidt er vi til stede…
Digtet er et spinoff på ’Om lidt, er vi forsvundne,/som Boblerne i Bækken’ fra Aarestrups digt ’Angst’.
s.12: Tag mine penge…
Er et spinoff på en kendt sangleg:
’Tag den ring og lad den vandre
fra den ene til de andre.
Ringen er skjult under bølgen, den blå.
Sig mig engang, hvem tænker du på?’.
Digtet havde nok heller ikke fundet sig selv uden The Brian Jonestown Massacre-smaskhittet ’Not if You Were the Last Dandy on Earth’: ’Take my money, take my time, take my sister, I don’t mind’.
s.13: som at klaske…
I John Donnes (1572-1631) ’The Flea’ forsøger jeget uden held at forhindre den tilbedte kvinde i at smaske den loppe, der har bidt begge og således forenet dem.
At træerne mister deres charme så snart deres blomster begynder at folde sig ud er en observation gjort af Sei Shonagon (ca. 966-1017) i hendes hovedpudebog. På engelsk THE PILLOW BOOK.
s.16: som en samtale…
Jeg er sikker på, at jeg i dette digt har omadresseret en linje eller to fra en Kasper Kaum Bonnén-bog, men er usikker på fra hvilken af hans poesibøger. Jeg vil tro det i hvert fald drejer sig om linjen ’en samtale flød gennem en væg’.
Det ’slimede spor af sneglen på stenen’ stammer fra Inger Christensens DET.
s.17: Hvad hvis man er upersonlig…
’strømpen hun netop har listet af’ er en gave fra Aarestrup ’Til Nanna’:
’Skjænk dem dette – disse blege, smaa/Sammentrykte, ganske flade Stakler!/Du kan gjøre, veed du nok, Mirakler,/Naar du bare vil dem trække paa.’, etc.
s.19. Når en person…
Den øverste sekvens er mere eller mindre direkte oversat fra en liste over ting der ikke kan sammenlignes i Shonagon THE PILLOW BOOK.
s.20. Husk det søde menneske…
Et remix af Sapfos ’Fragment 105’ fundet i den svenske oversættelse SAPFO, DIKTER OCH FRAGMENT, FIB:s lyrikklub, 2006:
’Likt sötäpplet som mognar längst ut på grenen,/längst, längst ut på grenen, äppelplockarna har glömt det,/nej, inte glömt det, utan kunde inte nå det//likt hyacinten i bergen som herden trampar ned/och på marken den purpurfärgade blomman’.
s.21: Stå ikke bare dér…
I det mindste kasketten der skal trækkes ’ned i panden’ har jeg nappet fra Bertolt Brecht og et af hans eksildigte fra SVENDBORGER GEDICHTE: ’Ziehe die Mütze ins gesicht, wenn die Leute vorbeikommen!’.
’hold min cykel, så jeg kan kysse dig’ er en modernisering af Christóbal De Castillejos (1492?-1550) ’Gloja de las vacas’ (’Køernes sang’, cirka), her på engelsk: ’Keep my cows for me, darling boy, and I will kiss you; or else, you may kiss me, and I will keep the cows for you’.
s.22: I billig kaffe…
Et remix (en opdatering) af en Francois Villon-ballade (ballade nr. 152 i min samlede-Villon-udgave), her strofe 2 ud af 4 af i Jørgen Sonnes oversættelse (hvor balladen har fået undertitlen ’opskrift’): ’I hjernerne af kat, der sky’r at fiske,/kulsort, af ælde uden tand i gummen,/og af skabet gårdhund, der er liså dyr/og bindegal, i dennes spyt og fråde;/ i skummet fra et muldyr, der har ange/og struben slidset fint med gode mejsler;/i vand hvor rotter plumper ned i fjæset,/og dertil løvfrøer, tudser, slanger, firben,/al sådant farligt kryb og fine fyre,/skal disses nederdrægtige tunger koges!’.
24. Hermed er vi skilt ad…
Endnu et spinoff på Aarestrups ’Angst’. Desuden er kombinationen solsikkefrø og en sulten fugl et tilbagevendende billede i klassisk persisk poesi og ’din fod og en hugormerede’ en omvending af dette. Skyggerne ’tabt på en sneklædt plads’ kunne være kastet i Aarestrups ’Paa sneen’.
25. som som fnug af løvetand…
’flyde på gulvet og drømme om mig’ er sakset ud af Broken Social Scene-sangen ’Anthems for a Seventeen Year-Old Girl’: ’park that car, drop that phone, sleep on the floor, dream about me’.
26. som hvis hele jorden…
’som at blive solgt second hand’ er hentet ud af AC/DC-nummeret ’It’s a long way to the top’: ’gettin’ ripped off, under-paid, getting sold second hand’.
28. som en nyhed optages…
de ‘tabte hudceller (…) endnu udfyldt af lidenskab’ er suget op fra en af Francisco de Quevedo Y Villegas’ (1580-1645) fine sonetter, hvis afsluttende strofer jeg her gengiver i en engelsk prosaoversættelse fra den tosprogede THE PENGUIN BOOK OF SPANISH VERSE: ‘A soul which has imprisoned a whole god, veins that have given liquid (fuel) to so much fire, marrow that has burned in glory, will forsake their body but not their passion; will be ashes but will retain their feeling, will be dust but dust in love’. Tak til Peter Adolphsen for at slå ned på digtet.
29. Engang var vi det yndigste…
Sko-digtet er helt sikkert også et spinoff på et eksisterende digt, men jeg kan ikke komme i tanke om hvilket og hvordan.
30. Min elskede sidder…
Bl.a. Sei Shonagon har henledt min opmærksomhed på, at pæretræerne er smukkest når bladene netop er begyndt at visne og bladene derfor indrammes af en sølvfarvet kant.
’men hvor er sneen fra i fjor’ = ’mais ou sont les neiges d’antan?’ fra Francois Villons berømte ’Ballade des dames du temps jadis’.
32: Et træ skriver et brev…
Hvis man lavede en officiel sammentælling, ville de fleste nok blive forbløffede over hvor mange talende og skrivende træer der optræder i litteraturhistorien. I Frank Jægers melankolske klassiker IDYLIA optræder der fx op til flere: ’Saa sørgelig var jeg aldrig,/nu har ogsaa Regnen forladt mig./Et piletræ, dryppende gammelt,/alene i drivvaad Verden’. Et sådant skrivende træ ville jeg også have!
33. sætter sig op i sengen…
’Har du personlighed’ etc. er hentet fra en eller anden dødssyg reklame.
Forelskelsen der forsøger at hamle op med de stigende lejlighedspriser, er inspireret af John Donne der i et digt hævder at en ordentlig forelskelse er som de skatter der bliver lagt på i krigstid, men ikke bliver taget af igen i fredstid.
34. Send bomber i dag…
Digtet er fabrikeret ved at jeg har googlet mig frem til en stribe blomsterhandlerslogans og så skiftet blomster ud med bomber.
35. Her hvor et skrapt solstrejf…
Et spinoff på eller et remix af et digt af den kinesiske digter Bai Juyi (772-846), her i Arne Herløv Petersens oversættelse fra GRØNNE BJERGE, KINESISKE DIGTE:
’Lægger harpen/på bronzebordet//sidder dovent/kun opfyldt/af følelser//Hvorfor besværet/med at spille?//en brise/kommer nok/og stryger over/strengene’.
36. Og hvad så hvis…
Listen over ’Ting der ikke kan sammenlignes’ kan findes i Sei Shonagons THE PILLOW BOOK.
37. Kom, lad os være to svaner…
Åbningen på digtet er hentet ud af et kinesisk eller japansk digt. Slutningen er en variation af titellinjen fra ’You’re the Cream in My Coffee’, en evergreen fra 1928.
41: Jeg fangede en svale…
Et remix, en maksimering af eller blot en kommentar til en gammel og dårlig oversættelse af et oldgammelt digt af den kinesiske digter Tse Tié:
’Jeg plukkede en lille ferskenblomst, og bar/den til den unge pige, hvis læber er rødere end de smaa blomster.//Jeg fangede en svale og bar den til den unge/Pige, hvis øjenbryn ligner de to vinger på en sort Svale.//Den næste Dag var Blomsten visntet, og Fuglen/var fløjet ud af Vinduet, der vender mod det blaa Bjærg//Men den unge Piges læber var bestandig lige røde, og hendes Øjnes sorte Vinger var ikke fløjet bort’.
s.42: Åh, skal du nu…
’Intet smertede mig mere end tanken om, at parallelt med mit liv skulle Beatriz leve sit, minut for minut og nat efter nat’, står der side 46 i Jorge Luis Borges’ ’Kongressen’ i BOGEN AF SAND, oversat af Morten Søndergaard.
s.48: som om jeg ikke var her…
Jeg er lidt usikker på kilderne bag disse som-digte der ofte er ligesom faldet ud af notesbøger, hvor alt muligt er faldet ind. ’en hvem lyden af nakkeskud rammer’ har forbindelse til en roman, jeg læste om borgerkrigen på Balkan, vist nok af en kroatisk forfatter. ’som var man romanhelt’ er inspireret af replikken ’som en romanhelt, tænkte jeg nedladende’ (s.163) i Péter Esterházys NED AF DONAU (oversat af Peter Esterhás) og ’tanker der buer som skønneste broer’ er udvundet af sætningen: ’Buer vore broer virkelig som de skønneste tanker’ side 155 i samme bog.
s.49: Om efteråret er jeg…
Åbningslinjen er skrællet af et Klaus Høeck-digt,men hvilket?
s.50: At forsøge at forstøde
’fold nu venligst hænderne andægtigt/så kan du bestemt føle/dit fromme og modige udtryk/som et nymalet skilt/hvor alle andre har lyst til at sætte/deres fingeraftryk’. Slutningen på et digt af Yin Lichuan (f.1973) som jeg har fundet i NYE KINESISKE DIGTE (red. Sidsel F Laugesen) og med fedtfingre sat ind i mit eget digt.
s. 52: Kom muse, flygt…
Åbningen er hentet i et Walt Whitman-digt.
s. 53: Om sommeren er vi…
’Hellre skulle jag se hennes ljuvliga /gång och ansiktets strålande klarhet/än lydiska stridsvagnar och soldater/til fots med vapen’, skriver Sapfo, fragment 16 i SAPFO, DIKTER OCH FRAGMENTER, FIB:s lyrikklub, 2006.
54. Tag mine kønssygdomme…
Se noten til digtet s.12.
55. Stop mig ud…
’syngende trafik’ kommer fra et trafikskilt mellem Frederiksværk og Hundested. Først da jeg fik opgraderet mine brilleglas, opdagede jeg at der faktisk står ’Svingende trafik’ på skiltet.
Peter Laugesen ønsker sig i et digt, at han efter sin død skal stoppes ud og stilles op i køen foran arbejdsformidlingen, mener jeg at kunne huske.
s.57. som vi plantes om…
Brecht bemærker et sted at al ulykke skyldes mangelfulde omstændigheder.
’himlens sentimentale grimasse’: ’Himlens sentimentale grimas/hm/den får vi förlika oss med’, skriver Henry Parland i Idealrealisation.
s.58: som hendes små æsker…
’det lykkelige kjolestof der ømt kærtegner hendes baller’ er, tror jeg, sakset ud af en Jens August Schade-tekst, og derefter syet om og ind i dette digt.
s.60: som en taleboble…
’Folket og kun folket/Er drivkraften/I skabelsen af verdens historie’, synger Kliché i ’Masselinjen’ med tekst af Mao Tse-Tung. Jeg har indtil nu troet at de sang ’er ved magten’ i stedet for ’er drivkraften’.
s.65: Om foråret er hun…
Sætningen ’Hvem af os skriver disse linjer?’ kunne meget vel være at finde i en Borges-tekst.
s.66. Af plager nærede…
’Af plager nærede’ er en variation af et af Petracas paradokser. Slå selv efter i Ingvar Björkesons svenske oversættelse Francesco Petrarca, Kärleksdikter.
Kærligheden til sodavand er hentet fra Henry Parlands forelskede essay om ”mineralvatten”. Henry Parland, Samlad prosa 2, s.51-52.
s.67: Hvem ejer bomben…
Digtet er et spinoff på Høvding Seattles berømte tale (eller min erindring om en af de mange meddigtende oversættelser af denne) til den amerikanske præsident fra 1854, hvor han bl.a. taler om menneskets ejendomsret over naturen kontra samhørighed med samme.
Selve formen, de 8*8 stavelser, er en beskæring af dizainen, en verseform på 10*10 stavelser som bl.a. franskmanden Maurice Scéve benyttede sig af i værket Délie, der består af 449 sådanne.
