Hvorfor dog kun bind 2? – Erling Bjøl DA VERDEN GIK AMOK
Ambitionen er både at fastholde bredden og detaljen i den kulturhistoriske moppedreng, som handler om de skæbnesvangre år fra 1914 til 1945. Og det lykkes næsten for veteranen ud i den brede historiske formidling, altså Erling Bjøl.
DA VERDEN GIK AMOK har allerede opnået klassikerstatus. Det er nemlig en revideret udgave af Vor tids kulturhistorie fra 1978, bind to, som er obligatorisk stof på mange gymnasier og videregående uddannelser. Revideringen består dels af en omskrivning af stoffet, som de seneste 27 års forskning har kastet nyt lys over, og dels af en forhøjet lækkerhedsfaktor; den nye udgave er fyldt med lækre og store farvebilleder, hvor siderne i den gamle udgave fremstår mere grå og tekstmættede.
Den kronologiske fremstilling tager sit afsæt i de begivenheder, som umiddelbart leder frem til første verdenskrig. Frans Ferdinand myrdes i Saravejo og herefter tipper den hårfine balance mellem alliancerne i Europa, og urkatastrofen bryder ud. Når første verdenskrig kaldes for en urkatastrofe, er det fordi, den banede vejen for mange af det tyvende århundredes andre katastrofer, f.eks. flere af de totalitære stater og anden verdenskrig.
Der findes næppe noget i nyere tids historie, som har samme kompleksitet som første verdenskrig, og det siger sig selv, at en klar og sammenhængende fremstilling på 90 sider er en umulighed. Derfor kræver det også en læser med et vist historisk indblik at få detalje og bredde til at gå op i en højere enhed i første afsnit af bogen. Da kan det undre en, at Erling Bjøl og Politikens forlag ikke har genudgivet bind 1 af Vor tids kulturhistorie samtidig med udgivelsen af DA VERDEN GIK AMOK, da bind 1 netop behandler omstændighederne op til første verdenskrig grundigt. Så ville alle læsere have bedre mulighed for en god historisk forståelse uden huller.
Hvor den politiske historie fremstår en smule svagt, kommer Erling Bjøls evner som formidler flot frem i de kulturhistoriske afsnit. Her er en præcis og nuanceret sammenhæng mellem de små, morsomme detaljer, som den om de korthårsfrisurer, der var på mode blandt kvinder i tyverne, og den store sammenhæng, hvor frisurerne kan ses som et tegn på kulturrevolutionen og en vis kvindefrigørelse.
Alt i alt er DAVERDEN GIK AMOK et godt tilbud, hvis man vil have et hurtigt overblik over perioden 1914-1945 på en underholdende måde, og dens svagheder er de svagheder, som næsten er uomgængelige i den brede populære genre: detaljer som forbliver uforklarede, og en poppet titel, som skal tiltrække noget opmærksomhed.
