I kulturkløftens gab – Chinua Achebe TRIVES EJ LÆNGERE HER
Bechs Forlag har genudgivet Chinua Achebes roman TRIVES EJ LÆNGERE HER fra 1960. En relevant bog der kan læses som symptom på den (im)migranttilværelse, mange til stadighed lever.
Hans vogn stod parkeret tæt ved en åben kloakventil, fra hvilken der kom en meget kraftig lugt af råddent kød. Det var resterne af en hund, som uden tvivl var blevet kørt over af en taxi. Obi undrede sig tidligere over, hvorfor så mange hunde blev dræbt af biler i Lagos, indtil han en dag så en chauffør, han havde ansat til at lære sig at køre, svinge ud af sin kurs for at køre en over. I chokeret forbavselse havde Obi spurgt ham, hvorfor han gjorde det. ”Det betyder lykke” sagde manden.
Året er ca. 1960 og Obi Okonkwo er vendt hjem til Nigeria efter at have læst engelsk litteratur i London. Men selv om han er universitetsuddannet og besidder en fornem administrativ stilling, er det svært at leve. Han skal både betale sin yngre brors uddannelse og sin bil, sin kok og chauffør og så er der de regninger, der følger med at bo i et hus med vand, varme og elektricitet. Og også udfordringerne med at tilpasse sig det afrikanske samfund efter årene i England, presser sig på.
Obi kommer fra den lille ibo-landsby Umuofia i det nordøstlige Nigeria, og da han første gang kom til Lagos (Nigerias største by) blev han forarget over byens løssluppenhed og mange piger. Men efter fire år i London, hvor kæresterne har været mange, har han svært ved at slå sig til tåls med landets traditioner, der til trods for at kristendommens indtog bygger på gammel overtro.
Det er derfor svært for Obi at stille landsbyråddet, som har finansieret hans uddannelse, tilfreds. Da han bliver kærester med Clara Okeke, der som ’osu’ er allerlavest i det nigerianske kastesystem og derfor ikke giftemateriale, er det tæt ved, at landsbyen og hans døende mor vender ham ryggen. Fanget i en virkelighed hvor problemerne tårner sig op om ørene på den unge mand, bliver det sværere og sværere for ham at vende ryggen til den bestikkelse, som han får tilbudt i kraft af sin stilling. Og til sidst lader han sig opsluge af korruptionens goder. Men knap er de forbudte penge lagt på hans bord, før ordensmagten banker på døren.
Bogen starter in medias res netop som retssagen mod den faldne mand skal til at gå i gang. Og det er uforståeligt for alle i Obis omverden, ‘hvordan en ung mand med […] uddannelse og glimrende fremtidsudsigter kunne gøre sådan noget.’ Men når man har alt, kan man også miste alt. Og det, er et tema der går igen hos Achebe. I ALT FALDER FRA HINANDEN – den endnu mere fremragende forgænger – er det Obis oldefar Ogbuefi Okonkwo, der har alt. Og som derefter mister alt i kampen mellem de gamle traditioner og missionærens kultur.
Achebes forfatterskab er det mest læste på det afrikanske kontinent, og han er kaldt faderen til moderne afrikansk litteratur. Den har således sat sine spor og jeg kunne da heller ikke lade være med at tænke på Johannes Anyurus EN STORM FRA PARADIS, da jeg læse TRIVES EJ LÆNGERE HER. Anyurus bog handler ligeledes om en mand med en lovende fremtid og en (militær)uddannelse fra Europa, der bliver fanget i et net, der først fører ham i fængsel og siden på en evig flugt. Indtil han rodløst slår sig ned i Sverige og lever i sin egen kulturkløft.
Det er netop denne kulturkløft, der er det centrale hos Achebe, og for Obi bliver kløften så bred, at han i sit forsøg på at nå begge kanter falder ned i den. Kløften bliver et symptom for enhver (im)migranttilværelse i splittelsen mellem vesten og Afrika. Og for Obi bliver den forstærket, da han kommer tilbage til Nigeria, hvis kultur er blevet en immigrantkultur, hvor mødet mellem Englands missionærer og Nigerias gamle traditioner endnu ikke er blevet til en enhedskultur.
At TRIVES EJ LÆNGERE HER ikke er nær så poetisk som forgængeren, skal ikke stå i vejen for, at det er en bog, der bør læses. For selvom imperialismens bagsider er fortærsket i den politisk korrekte tros tjeneste, er kulturmødets problematikker stadig virkelighed.
