I mangel af kusse? – Claus Ankersen BOOKTRADERS LYRIKCD 22
Forfatteren høster ingen sølvstjerner her. Hans oplæsning er uden konsekvens, svinger mellem vrængen, hvisken og plagiat af Dan Turell, og hans digte byder hovedsageligt på banale analfaserim og bandeord.
Det lød ellers så godt: en ny oplæsnings Cd fra BOOKTRADERS serie, der indtil videre tæller nogle af tidens største digtere som Inger Christensen og Jørgen Leth. Nr. 22 giver ordet til Claus Ankersen, som debuterede på bogform i 2005 med ”Årets alfabetik”. Herfra er flere af Cd’ens tekster. Ankersens 50 digte tager en time og bærer præg af at have været brugt i poetry slam, hvor publikums reaktion er et parameter for succes. Mange af teksterne er pointeorienterede al a vittigheder, men det er ikke særlig sjovt at høre på i længden.
Ankersen hæver og sænker volumen og tempo. Numrene svinger mellem at være poetisk messende hviskelyde, og hiphopinspirerede skrig, uden at det virker specielt karakteristisk eller konsekvent. Resultatet er, at oplæsningen det ene øjeblik lyder som P1s nyheder, en reklamespot, Andens bidrag til børneradio eller en Monrad & Rislund- sketch. Det er irriterende gang på gang at skulle synke et ”fanden i helvede” eller patetisk perverse linjer som ”dit udflåd brænder huller i himlen”. Måske er det meningen, og måske er det fordi, man som lytter ikke kan se det glimt i øjet, som Ankersen forhåbentlig har.
Ankersen er en del af den dansk-lyriske undergrund og har flere gange deltaget i Wicked Wednesday Extreme Spoken Word Club. Han bruger store armbevægelserne i ambitionen om at lave lyrik til folket. Teksternes stilistiske lag er da også præget af bogstavrim og gentagelser: to forholdsvis lettilgængelige figurer. Gentagelserne er ikke kun på ordniveau men også indholdsmæssigt, da de fleste af digtene kredser om sex. Et par undtagelser er poesibogsrimet ”Flora Danica”, der hylder Frederik og Marys i anledning af deres bryllup, eller ”Ergo Sum”, der er en hilsen til Dan Turell.
Det virker dog mere som parodi og plagiat når linjen ”Jeg skulle have været taxachauffør” omskrives til Ankersens ”Jeg skulle have været håndværker”. Onkel Danny kunne skrive lyrik til folket, men efter flere gennemlytninger af BOOKTRADERS LYRIKCD får man mere en følelse af, at Ankersen gør nar. Der langes især ud efter kusser/fisser og hvad Ankersen ellers kan finde på at kalde kvinder og deres køn. Det burde være muligt at få sine budskaber ud på en mere elegant måde og spare på skældsordene, så det bliver mere ophidsende end:
– Små kvinde tissemænd/store mand i tissekone/små kloge mænd/store vis kvinder/store hantøser/store hunmænd
Det er nemt at gøre nar, ligesom det er og bliver et billigt tricks, at gøre noget interessant ved brug af bare bryster. Desværre er det netop hvad BOOKTRADERS LYRIKCD 22 gør og derfor bliver anmelderen ligeledes nødt til at tage platte perversiteter i brug til sidst: Bare Ankersen snart må få noget på den dumme, så han kan begynde at oplæse om noget knap så dumt.
