I skovens dybe stille ro – Nanna Goul PRIVAT SKOV
Nanna Goul debuterer med en stilsikker roman, der går i flæsket på byboerens romantiske drømme om simple living og økologi.
Citat
Det var en svær balancegang. Når det var neohippierne, der kom på besøg, måtte jeg for guds skyld ikke virke alt for kødædende. Så talte vi om squashblomster, som man kunne panere på italiensk vis, om alle de dejlige økologiske grøntsager, de havde i haven, vi talte om årstidernes råvarer, det nordiske køkken, Noma og Rene Redzepi, der vandt stor anerkendelse i skoven for at bruge så meget af det ukrudt, de længe havde talt varmt for. Endelig en kok efter deres hjerte.
Camilla Plum gør det, Bonderøven gør det, og Olga, hovedpersonen i Nanna Gouls debutroman PRIVAT SKOV, prøver ihærdigt på at gøre det. De trækker stikket ud, passer deres køkkenhave og undgår supermarkedernes tilbud på kød og grønt, der har fløjet tusindvis af kilometer og er proppet med kunstige stoffer. Simple living kaldes livsstilen, men skal man tro Gouls hovedperson, er det ikke så let at leve simpelt. Faktisk er det slet ikke garanteret, at man får det bedre af simreretter, yoga og løbeture i skoven.
Olga og kæresten Henrik Valentin Rick tager springet og flytter fra deres lejlighed på ydre Nørrebro og ud i skovhuset midt i den utæmmede natur, som Olga har så mange romantiske forestillinger om. Her skal syltes og bages, her skal løbes ture, og her skal drikkes rødvin på terrassen. Der bliver da også drukket en hel del vin i den nye bolig, for Olgas problemer, blandt andet med alkohol, flytter med ud i skoven. Nye problemer støder til. Skovlivet er ikke så fredeligt som ventet, haven gror til og naboerne trænger sig på. Olga magter det ikke. Hun er træt, meget træt.
Goul er anmelder på Weekendavisen og har såmænd en fortid som medstifter af LitteraturNu. Man mærker, at der er tale om en debutant, der er vant til at arbejde med litteratur, og som ved, hvad der virker på skrift. Sætningerne er velkomponerede, dialogen fungerer og de finurlige detaljer står i kø. Det er underholdende at følge Olgas idealistiske projekt og hendes ukuelige tro på, at hun kan og må redde eller please alle omkring sig. Hendes forsøg på at efterligne tv-kokkene og hendes fortvivlede, rablende og hudløst ærlige breve til dem, når projekter er mislykket, er både morsomme, tåkrummende pinlige og et velfungerende afbræk i fortællingen om Olga og Henriks friluftseventyr.
Desværre begår Goul også en af de klassiske fejl, som anmeldere elsker at fremhæve. Bipersonerne er gode typer, men træder ikke rigtig i karakter – ikke engang kæresten Henrik Valentin Rick, som ellers er en ganske central karakter i romanen. PRIVAT SKOV bliver dermed en noget ensporet fortælling om en kvinde, der er ved at drukne i sine lysegrønne drømme.
De pudsige og akavede situationer er det, der driver den lidt rodede historie om en ualmindeligt rodet hovedperson fremad, og så er kritikken af det simple liv som mantra og narkotikum både gennemført og dejligt komisk. Eksempelvis når Olga bliver fysisk syg af at se madprogrammer på DR2 og får strenge påbud om kun at se ’Annemad’. Det kan lige holde hendes nerver i ro.
Som debutant er det langt fra altid en fordel at have læst meget og ment meget om litteratur. Det bliver let fortænkt og for idealistisk. Det er det ikke blevet hos Goul. Det skyldes helt sikkert komikken og måske også hendes valg af en meget idealistisk – men også klodset, selvkritisk og uhøjtidelig – hovedperson. PRIVAT SKOV prøver ikke på at være revolutionerende eller kontroversiel. Den er en komisk samtidsroman, der griller en trend, som skinner igennem på tv, i livsstilsmagasiner og i de hippe butikker på Nørrebro. Set i dette uhøjtidelige lys er Gouls debut ganske vellykket.
